Da jeg studerede i Australien læste jeg international kommunikation sammen med en del kinesere og her var netop den kinesiske mediemodel kim til et par dybtfølte diskussioner. Det var på en og samme tid fantastisk og tankevækkende og foruroligende og surrealistisk at høre de kinesiske studerende enstemmigt at argumentere FOR mediecensuren og censur i det hele taget. Jeg var overbevist om at universitetsstuderende ville tale for ytringsfriheden og sad som lamslået af ræsonnementerne. Især et har printet sig fast:

Hvordan vil du overhovedet kunne styre et land, der er så stort som Kina, hvis alle bare kunne gå rundt og sige, hvad de ville?

En af de studerende arbejdede for Beijing TV og hun kunne med den største naturlighed fortælle, hvordan det statslige nyhedsbureau dikterede dagens nyheder, som man så kunne vælge mellem.

Siden har jeg mange gange tænkt på det pudsige sammentræf at den nationale kinesiske tv-kanal Central China TV i daglig tale går under navnet CCTV. I den vestlige verden er bogstaverne bedre kendt som forkortelsen af closed-circuit television - altså overvågnings-tv.

I sidste øjeblik så jeg et indslag i fjernsynet og nåede på et hængende hår at slukke al lys i vores lejlighed. Det skal jo ikke hedde sig!

Karoline sov og Jakob har et spillejob, så jeg sad helt alene i mørket. Jeg fik læst en bog færdig i skæret fra et fyrfadslys, og jeg tænkte (lidt overmodigt): hvorfor egentlig ikke prøve en hel aften uden lys, tv og computer? Køleskabet som eneste strømforbrug... Hmm. Det blev hurtigt kedeligt! Kl 21.01 blev computeren tændt, skal jeg ærligt indrømme. Og en enkelt lampe. Det er jo umuligt at se tasterne i mørke!

Det glæder mig da, at de store lysreklamer i byerne blev slukket og at kampagnen fik sat fokus byernes kæmpe forbrug af unødvendigt lys. Flere af vores naboer slukkede lyset kl 20, men faktisk tror jeg, at kampagnen rammer forbi ved at bede almindelige folk om at slukke lyset helt på en mørk aften. Nej, lad os hellere få udryddet lysreklamerne og fråds af strøm i det offentlige rum. Vi er vel efterhånden blevet gode til at slukke unødvendigt lys hjemme, og nu burde virksomhederne og offentlige institutioner se sig selv efter i sømmene. Hvad er nødvendigt lys og hvad er ikke?

I nat begynder sommertiden, hvis jeg ikke husker helt forkert. Så går vi mod lysere tider, og det er jo en god lejlighed til at slanke elforbruget. På en sommeraften vil det nok heller ikke være så stor en udfordring at klare sig uden lys, tv og computer. Vi får se.

Rabatten har testet Aarstidernes Måltidskasse, som indeholder ingredienser og opskrifter til to gange aftensmad. Prisen er 303 kr for to voksne og to børn. Opskrifterne er tilrettelagt så de tager ca en halv time at tilberede. Rabattens testfamilie var meget begejstede for menuen ligesom kokken, der skulle vurdere næringsindholdet i kassen. Kokken mente dog, at der skal suppleres med lidt mere frugt og grønt, for at nå op på de anbefalde 600 g frugt og grønt per person pr dag.

Og så til prisen! Rabatten købte de samme økologiske råvarer i henholdsvis supermarkedet og Gårdbutikken (et økologisk supermarked). Prisen blev 308 og 323 kr. Desuden kunne Rabattens folk ikke købe ingredienserne i så små mængder, men måtte f.eks. købe en pose æbler, hvor de kun behøvede to stk. Omregnet til de rette mængder var Rabattens indkøb stadig dyrere end hos Aarstiderne. Det kan altså godt betale sig, at benytte sig at Aarstidernes mængdeindkøb, levering og opskrifter. Hvis alternativet er pizza i en travl uge, så er det en god mulighed at bestille denne madkasse. Det er økologi til døren, penge sparet og inspiration til middagsbordet.

Det er tirsdag og derfor tid til DRs redningsaktion Guld og grønne skove. Naturligvis ser jeg programmet, men det er ikke med udelt begejstring. Konceptet er sådan set fint nok. Peter Ingemann (og en ukendt dame med krøller) besøger forskellige familier, for at give tips og gode råd til, hvordan de kan nedsætte deres CO2-udslip. Familierne skal i tre uger spare på el, vand og varme, hvorefter den årlige besparelse regnes ud og udbetales i kontanter. Det kombinerer jo hele tre ting, jeg kan lide: miljøansvarlighed, sparetips og Peter Ingemann fra Hammeslag. Han er nu så smilende og alligevel saglig!

Tilgengæld er der nogle redaktionelle valg bag programmet, som gør, at jeg ikke synes programmet fungerer - trods de gode intentioner.

For det første: underlægningsmusikken. Den gennemgående lyd af dommedag med susende vind, gongon og hvad de ellers kan finde på, som ikke holder pause under hele programmet.

For det andet: grafikken. En underlig blanding af grafer i retrostil, fotos og maritime navigeringssymboler. Vi ser vores klode i rumraketsperspektiv, zoom over Århus (hvor jeg næsten kan se vores lejlighed) og så nogle isbjerge, der smelter. Ikke særligt opmuntrende.

For det tredje: skyld-og-skam-faktoren. Testfamiliernes gigantiske spild af naturens ressourser udstilles for seerne, mens seere som mig bliver helt stakåndede af at lære, at en håndklædevarmer bruger det samme i strøm som 9 fladskærmstv (som er tændt hele døgnet). Tonen blive for alvorlig og fordømmende med udtalelser som "her sidder familien og hygger sig med aftensmaden, men hvad de IKKE ved er, at de SAMTIDIG udleder x antal kg C02."

Jeg tror det ville få flere til at se programmet, hvis redaktionen valgte at lægge vægt på de positive forskelle, man kan gøre. Inspirerende historier med privatpersoner, virksomheder og kommuner, der har påtaget sig et ansvar. Uden at deltagerne skal gå med sænket blik og en ton skyld på skuldrene. Programmet er egentlig fuld af gode råd til livsstilsændringer, men desværre drukner inspirationen og motivationen lidt i dommedagsmusikken. Nej, lad hellere "Guld og grønne skove" være en kampagne, som vi alle har lyst til at deltage i! En kampagne, der følger op på resultaterne og viser, at det nytter at skifte til elsparepærer og droppe tørretubleren.

Uanset hvad, så er det godt, at DR har valgt at satse på sådan et program! Der må information til, og derfor er der også hele 26 gode grunde til at programmet fungerer alligevel: se her for at finde 26 udførlige råd til, hvordan du kan kvitte dig med den dårlige samvittighed og spare tusindvis af kroner.

Jeg blev derfor lidt overrasket over at se samme Asger i Red Verden-mode. På Lauritz.com kan man nemlig byde på et virksomhedsforedrag med Aamund selv, doneret af Max Havelaar.

Hmm... Aamund er vist ikke helt enig med sig selv om hvad han mener om denne sag.

Her til aften så jeg et tv-indslag, der slet og ret rystede mig. Mette Walsted fra Tv-Avisen havde besøgt Afrika for at skabe opmærksomhed om de sygdomme, der dræber så mange børn: bla. diarré, malaria, lungebetændelse. Mette Walsted besøgte en mor, der havde bragt sit syge børn til lægen, men blevet sendt hjem igen, fordi hun ikke havde penge til behandlingen. Barnet døde kort tid efter, dehydreret af diarre.

Særligt en lille dreng med lungebetændelse fjernede den sidste rest Aamund-kynisme fra mig. Rystende af kulde og syg af lungebetændelse stod han med nærmest intet tøj på kroppen, mens hans magtesløse forældre forklarede, at de ikke kan skaffe nok tøj, mad eller medicin. Alt hvad de har af midler, går til børnene. Det skar virkelig i moderhjertet! Jeg tænker uundgåeligt på, hvor forfærdeligt det ville være, hvis jeg ikke kunne skaffe mad eller medicin til Karoline. Antallet af børn, der ikke oplever deres 5 års fødselsdag er så stort, at jeg ikke kan forholde mig til det. Og for alle de børn står der en magtesløs mor og en far tilbage uden midler til at forhindre, at de mister endnu et barn.

Nu sidder jeg og ser showet på DR og tjekker netbanken for at se, hvor meget vi kan undvære. Har man lidt flere penge end mig, kan man byde på nogen af de sjove auktioner på Lauritz.com

F.eks. et års forbrug af chokolade (jeg er fristet)

Eller en Poul Pava-stol

Eller til øko-mor: Et års abonnement på levering fra Aarstiderne.com

----

Edit:

Showet er slut, og det blev samlet mere end 63 mio. ind! Det må da gøre en forskel.

Louise Frevert under pressemødet

For det første tvivler jeg meget på, at CD vinder noget som helst på den lange bane ved at alliere sig med Louise Frevert. Det ligner mest af alt de sidste krampetrækninger fra et parti i frit fald. Derudover må et pressemøde, hvor man overhovedet ikke formår at rette blikket fremad, men i stedet har paraderne oppe, siges at være yderst uheldigt. Og så hjælper det da heller ikke, at CD's formand, Ben Haddou, ruller med øjnene af de stillede spørgsmål.

For mig lignede pressemødet dårligt udført krisehåndtering, og det må alt andet lige være en dårlig start for et nyt samarbejde.

Der er et yndigt land ...

Op at stå, op at stå, op at stå ...

Sejle op ...

Vi er røde, vi er hvide ...

Hurtig tanke: lad os flytte alle kommende landskampe til Århus. Her synger publikum i kor, og der er endda græs på banen!