Illustrationen? - Bare fordi jeg godt kan lide et billede af en spånkurv!

Gisle Hannemyr bliver i dag i Politiken citeret for at have

sagt om Facebook:

  ”Alt det du lægger ind på Facebook, har virksomheden ubegrænset ret

til at bruge. Inklusive billeder og private beskeder….Og som jeg

 tolker licensens, har de fortsat den ret, efter at du har deaktiveret din profil.”

  Da jeg har læst håndfæstningen på samme måde – spørger jeg G.H. om den forståelse holder rent juridisk? (Og han giver mig venligt lov til at bruge  svaret her i bloggen):

 G.H. svarer: Det vet jeg ikke. Men skal man tro denne analysen:

http://defendingscoundrels.com/2007/10/dissecting-the-facebook-terms.html

så gjør den ikke det.

 Men det er meget sannsynlig at formuleringene ikke holder juridisk, ikke minst fordi de også er delvis selvmotsigende.  Men gitt formuleringene i "Terms of Use", f.eks.: "you acknowledge that the Company may retain archived copies of your User Content", så virker som de akter å beholde alle de data du har "brakt inn i"

Facebook uansett hva du selv gjør.

 Hvem er det som tar kostnadene med en retsag for å få disse data slettet?

 Jeg skriver: Der er jo tilfælde, hvor man ikke

kan fraskrive sig rettigheder og f.eks. indgå i på en slavekontrakt,

og det ligner det her jo næsten. Selv er jeg steget på Facebook fordi

en familiær kontakt på denne måde endelig fik kontakt Chile-Danmark –

og det virkede.

 Mange laver jo ikke meget originalt på Facebook udover at skrive små

bemærkninger. Men hvilken rettighed får Facebook f.eks. over en import

af en blog? Jeg startede med at importere min men afskar det igen –

har Facebook rettigheder over ’det importerede’ – det kan vel ikke

være rimeligt, men hvis materialet ikke omformes til Facebook ved

opkald og siden blot skal forstås som link er der jo ikke tvivl om, at

det ikke foreligger på deres servere – men hvad hvis det er en virkelig import??

 Og G.H. svarer: Slik jeg forstår "Terms of Use" mener de at de har rettigheder over alt "content that you upload, publish or display [...] on or through the Service or the Site, or transmit to or share with other users".

Om "through" inkluderer "links" vet jeg ikke - men gjennom Beacon ( http://blogs.forrester.com/charleneli/2007/11/close-encounter.html , http://www.facebook.com/business/?beacon ) henter FaceBook inn historie om dine bevegelser på andre nettsteder - så at de ikke også utnytter informasjon de blott har tilgang til gjennom links tviler jeg på.)

  - Og jeg siger tusind tak for svaret! Der er noget at tænke over! 

Hvem skulle nu have troet, at man ville sidde og lave forslag til irmaposer? Men da jeg går meget op i spånkurve, må jeg selvfølgelig komme med et forslag til poser, som fokuserer på den næsten forsvundne spånkurv, hun går med på armen!

Se mine konkurrencebidrag på Irmaposekonkurrencens hjemmeside, forslag 1, forslag 2, måske kommer der flere. Husk at give mig din stemme, når der engang blive afstemning ! :-)

Helt mod al logik, så kommer overskriftens indhold til sidst i denne dåse blandede udsagn. 

Jeg havde skrevet et debatindlæg om de manglende digte i avisen i Information - ingen reagerede. Jeg fandt da på  i torsdag at sende denne replik:
Hvad med jer selv!
 
Det er helt ok, hvis Rasmus Bo Sørensen har skrevet artiklen ”En ode til Conny” på redaktionens bestilling. I så fald undrer det mig bare, hvordan redaktøren har fundet på vinklen: ”Bør kunstneren lade sig spænde for en politisk vogn”. Jeg mener, når avisen selv kun kan acceptere at trykke digte som bivogn til en af redaktionen set ”sammenhæng” – hvad enten det er interview, anmeldelse eller omtale. Digte kan da sagtens stå alene!

Da konklusionen i mit indlæg var det samme, som det længere jeg havde fået trykt for nylig, blev det ikke optaget. Nå. Jeg har rejst et spørgsmål, som ikke skal debatteres.

I dag læser jeg to anmeldelser fra Informations bogtillæg for et par uger siden. Erik Skyum Nielsen og Tue Andersen Nexø giver nogle bøger no'en på hatten. Selvfølgelig skal man sige sin mening, det er meningen med en anmeldelse, men der er jo så utroligt mange bøger - så hvorfor bruge så meget plads på bøger, man ikke synes er læseværdige? I øvrigt virker det som om de ønsker at svinge sig op til Lars Bukdahlsk niveau - eller ned.

Klippede aviser midt på blanke da'n igår og så derfor folketingsdebatten om de sociale forhold på Grønland. De fleste ordførere virkede velforberedte. Naser Khader der i mod ikke. Hvad værre var, han magtede ikke at matche Søren Espersens debatniveau - han virkede famlende og slået ud, hvor han enten skulle svare med en klar reference eller en klar afvisning.
Til morgen, hvor jeg i Politiken læser, at statsministeren skal have udtalt, at når opholdstilladelsen er givet administrativt, er det logisk at den også kan trækkes tilbage administrativt, synes jeg dét er meget alvorligere, end at Khader faldt igennem. At Castro trækker sig tilbage - nødvendiggør ikke et stort billede, som om han var død. I realiteten har han jo været fraværende i længere tid. Det er forsidehistorie at statsministeren ikke har den mest elementære dømmekraft mht jura og åbenbart er uden nære rådgivere, som har det.

Her ligger et indlæg mere om KL, som skal renskrives. "Stå vagt om aftale systemet" stod der i "Danske Kommuner" forleden. Selvom jeg godt ved, at jeg da bare kan henvise til mine tidligere indlæg - føler jeg at min replik skal falde. Der er et aftaleskuespil, ikke noget system.

Det bliver nok svært at komme til at se Hamlet. Jeg vil gerne. I - 1962 skrev jeg et spexstykke med titlen H. Amled for spejderne i Lillerød og optrådte selv som "jeg er din faders ånd / dømt til et mål af tid at gå ved nat". Forklædt i et gammelt lagen med lynlås for munden, som ustandselig skulle åbnes og lukkes. Alle lig blev båret ud at hjælpsomme spejdere, dronningen strikkede en brynje med ståltråd osv i den dur. Kongen troede ikke Hamlet kunne læse, men det havde han lært i skolefjernsynet. "At være konge eller ikke være det  - det er sagen". Enkelte forældre mente, at sådan kunne man ikke behandle eller mishandle Shakespeare! men jeg fik en sjov nattevagt ud af det - som soldat i Sandholm!

Købte en Storm P bog på Kvicklys udsalg - Storm P på café - og denne gang er tegningerne daterede. På side 66 finder man tegningen fra den 21.2.1942, formentlig fra BT.  Tjeneren skynder på gæsten, som drikker en øl - "Turde jeg bede den Herre drikke Pilsneren ud - Urtekræmmeren venter på Flasken". Man forstår, at der under besættelsen var flaskemangel, som mangel på så meget andet. I baggrunden står urtekræmmeren så med sin kurv med flasker. Det er helt klart en spånkurv, skønt ikke altfor naturalistisk. Hvis den er så dyb, som angivet, så må det være vinflasker, han står med i den. Den er næppe efter levende model! Men kurve er jo noge mærkeligt noget. Der er standardtyper - og så er der enkelteksemplarer bestilt til særligt formål. Så måske har der virkelig eksisteret en spånkurv i de dimensioner. Hvis en spånkurv skulle bruges til at bære meget f.eks. flasker, var den gerne med fortærkninger og det er denne ikke. Til flasker var det mere almindeligt at have en finérkasse med hank, som den her afbildede. Jeg husker andre af samme type, måske lidt mere rafinerede. Selvfølgelig ville jeg gerne gengive Storm P tegningen - men jeg ved de er meget følsomme om rettigheder derinde. Så kik forbi Kvickly og se på s. 66 i Storm P- bogen!!
 

Uden at have nogen større viden, kan man godt have fornemmelsen af viden. jeg kan godt tro, at jeg ved en del om 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, 20'erne, 30'erne - jeg har en slags oversigtfornemmelse. Men det slår mig, at det samme ikke gælder perioden 1900-1914, skønt der blev mine forældre født. Jeg går ind på Google og ser, at der er masser af viden at indhente. Ved nu at leve her mellem 2000 og 2014 er det jo tydeligt, at det er da ikke nogen kort periode, man bare lige kan springe over, som jeg har gjort det med 1900-1914. Jeg kan sikkert lære en hel del om den periode stadigvæk, men samme følelse for perioden som for de andre nævnte opnår jeg næppe, alderen stritter imod. Det er næppe kun min egen fejl, at den periodes historie blev skubbet til side.

I år er det 60 år siden Frederik Bramming opfandt kravlenissen, og tro mod min interesse for spånkurve, har jeg fundet en nisse, han har tegnet, som holder fast i netop sådan een.
Hvem ved i øvrigt hvor man finder den nisse afbildet, som hænger på kanten i sin hue?
http://www.tegneseriemuseet.dk/arkiv/bramming.htm