Efter en længere periode, hvor min opmærksomhed, tid og energi har været orienteret i andre retninger, bør mit altoverskyggende fokus i den kommende tid atter være på det speciale, som hidtil blot har været en diffus mental konstruktion, der har været udsat for en konstant dialektisk bevægelse mellem konstruktion, dekonstruktion og rekonstruktion. Selvom jeg stadig nødig vil begrænse det antal aktiviteter, jeg involverer mig i, vil jeg forsøge mig med mere rigide skel, så jeg i det mindste ved hvad jeg laver hvornår og ikke konstant blander det hele sammen.

Eftersom jeg altså nu helt officielt er dedikeret til specialeskrivning, må det være på sin plads at definere det område, der i den følgende tid skal udforskes. Idet jeg om nogen karakteriseres ved ubeslutsomhed og en enorm, men meget diffus nysgerrighed, har jeg gentaget de første vaklende skridt et nærmest uendeligt antal gange. Jeg vil meget mere, end jeg overhovedet - realistisk set - har mulighed for. Afgrænsning og indsnævring er en kunst, jeg endnu ikke mestrer. Jeg ser et potentiale i store tanker og hypotetiske projekter, men uden skelen til praktisk realiserbarhed forbliver disse tanker naive illusioner.

Igen bliver mine kommentarer ukonkrete og svævende, hvormed de afspejler min person som helhed. Mit speciale skal fokusere på computerspil og læring. Et felt der længe har været genstand for en vis forskningsmæssig interesse - for hvordan kan begejstringen for computerspil gøres til begejstring for læring? Samtidig knyttes der fortsat en bekymringsdiskurs til hele computerspilmediet, idet eksempelvis mere eller mindre pålidelige effektstudier har formået at påvise forskellige uheldige effekter som konsekvens af computerspilaktivitet. Dette aspekt vil jeg ikke beskæftige mig med, idet jeg ikke mener, det på troværdig vis er blevet påvist, at der skulle være større risiko ved computerspil end ved alle mulige andre menneskelige aktiviteter - og jeg underkender den irrationelle frygt. I stedet vil jeg fokusere på den nye bevægelse i genren "serious games", der er delvist motiveret i en kritik af de tidligere edutainmentapplikationer. Disse har overordnet set slet ikke udnyttet computerspillets egentlige potentiale og dermed har de skabt en fejlagtig og misforstået opfattelse af computerspillet som læringsredskab.

Man kan måske tage skridtet videre og hævde, at der end ikke har været tale om computerspil i egentlig forstand, men snarere triviel læring "gemt" i simpel grafik. I hvert fald er området for alvor kommet på dagsordenen i Danmark, hvor både forskere og spiludviklere - sammen og hver for sig - tilstræber at skabe et nyt fundament af både viden og nye spil på grundlag af denne opnåede indsigt.

Som en af de hidtil fornemste eksponenter for dette dialektiske udviklingsarbejde kan ses spillet Global Conflicts: Palestine, der er udviklet af danske Serious Games Interactive. Netop dette spil vil jeg lade fungere som det analyseobjekt, hvoraf specialets videre problemstillinger skal udspringe. Det indeholder mange interessante og ikke mindst nye perspektiver, som jeg vil forsøge at studere i en brugskontekst. Tanken er derfor at etablere et samarbejde med en interesseret folkeskolelærer (og tilhørende klasse) for herigennem at studere og observere hvorledes spillet kan indgå i en undervisningssammenhæng. Selvom det er et af de primære formål med spillet, vil en sådan implementering næppe være helt uproblematisk. Der er udført meget forskning i det, der ofte nærmest fremstår som en uløselig dikotomi mellem skole og medier - herunder ikke mindst computerspil. Qua computerspillets traditionelle status som underlødig og tilmed potentielt skadelig underholdning har der været mange barrierer for at folkeskolen, som har fremstået som samfundets primære dannelsesinstitution, har kunnet adoptere computerspillet som legitimt læringsredskab. Denne fastlåste situation er dog under opblødning, men det må antages, at det for mange - både lærere og elever - fortsat er uvant at lade computerspil fungere som omdrejningspunkt for læring.

Mit udgangspunkt vil være en computerspilteoretisk tekstanalyse af spillet, hvorigennem jeg vil nå en grundlæggende forståelse af dets karakteristika og potentialer. Herefter vil jeg i samarbejde med en folkeskolelærer introducere spillet netop som udgangspunkt for et konstrueret undervisningsforløb, hvor jeg med receptionsanalytiske og medieetnografiske metoder vil afdække brugen af spillet og dets potentielle styrker og svagheder i et lærings -og legeteoretisk perspektiv.

Hvilke diskurser operationaliseres af lærere og elever? Hvordan italesættes spillet? Aktiveres normaliseringsdiskurser ift. stereotypiske antagelser af køn og computerspil? Hvordan vurderes læringspotentialet? Hvilken appel har spillet? Hvordan fortolkes spillets komplekse problemstillinger?

Som det fremgår er jeg fortsat i en eksplorativ fase, men dog fokuseret og ikke mindst uhyre motiveret, hvilket forhåbentlig også vil kunne ses her på bloggen...