“Fra krigen og volden I kom her til landet i nød
Her bydes I helvedets forgård og levende død.
Danmark er kommet af lave og retfærdens love er brudt.
Sorgen skal høres - og skændslen  - til det er fortrudt”.

Mange asylansøgere har fortalt bedsteforældrene, at de er utroligt glade for at se dem med deres banner uge efter uge, fordi de så ved, at de ikke er helt glemt. Bedsteforældrene har også flere gange arrangeret aktiviteter for asylbørnene inde i lejrene, og det var også deres fortjeneste, at Sandholmlejrens mure ”faldt” en søndag i november 2007. Den dag var der arrangeret boldlege og et tryllekunstnershow inde i lejren, og porten stod på vid gab, så man bare kunne gå ind, uden at aflevere sit sygesikringskort til vagten. Det var første gang, jeg kunne besøge mine venner i lejren på helt normal vis og uden at føle, at jeg var på fængselsbesøg.

Den 11. januar 2008 holdt virksomheden Bindslev A/S Den Alternative Nytårskur med fokus på folk, der havde taget initiativer ud over det sædvanlige. Her blev Bedsteforældre for asyl hædret for deres kamp for at gøre en forskel for asylansøgerne. Det var første gang, prisen blev uddelt, og den blev også givet til to andre modtagere: Isam Bachiri, forsanger i Outlandish, for hans nyfortolkninger af den danske sangskat og firmaet Type2Dialog, for at hjælpe ældre og personer, der ellers var opgivet, at fortsætte på arbejdsmarkedet og få højnet livskvaliteten. Juryen bestod af nogle af erhvervslivets spidser, blandt andre Bjarne Lundager, direktør i Vindmølleindustrien, Lars Aagaard, vicedirektør i Dansk Energi og Sinne Backs Conan, direktør i Dansk Industri i Bruxelles. Inga Axelsen, som i sin tid bredte bevægelsen til Kongelunden, modtog prisen på vegne af Bedsteforældre for Asyl.

Under nytårskuren skulle gæsterne også ”konkurrere” med hinanden om en anden pris for en særlig indsats, hvor den også endte med at gå til Inga Axelsen. Den anden pris fik hun for med aktionsgruppen Amnesti Nu at have været med til at samle 90.469 underskrifter for opholdstilladelse til de omkring 800 afviste flygtninge, der havde opholdt sig i mere end tre år i asyllejrene og for sit engagement i Kvinder i Sort. Nytårskuren blev altså til et helt særligt skulderklap fra erhvervslivet til asylaktivister – ikke noget, man ser hver dag.

Under sidste valgkamp arrangerede bedsteforældrene et omvendt vælgermøde, hvor folketingskandidater blev inviteret til pladsen foran Sandholm for at høre på bedsteforældrene og stille dem spørgsmål om asylpolitik. Dette tilbud tog blandt andre Lars Barfoed (C) og Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) imod – Johanne kom endda med sit eget skilt og et forslag om at udvide bevægelsen med ”Børnebørn for Asyl”. Grundlovsdag fulgte bedsteforældrene integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til hendes grundlovsmøder i Køge og Lejre, hvor de vakte opsigt med det græske kor (klik her for at se TV2 Lorrys indslag om det). De markerede sammen med Kvinder i Sort og Follow the Women Verdensdagen for Flygtninge på Kultorvet. Og deres debatindlæg er ofte at se i både små og store aviser. Der bliver lagt mærke til dem langt ind i Christiansborg. Således har Özlem Cekic (SF) været med til at protestere foran Kongelunden, mens Martin Henriksen (DF) på et tidspunkt i et debatindlæg tordnede over bedsteforældrenes "forfejlede protest" - tilsyneladende uden at have sat sig ind i hvad det overhovedet var, bedsteforældrene ville have (Amager Bladet 17. december 2007).

Enhver i bedsteforældrealderen er velkommen til at slutte sig til - bevægelsen er uafhængig af politiske grupperinger, NGO'er osv., så der er plads til alle, der vil en anden asylpolitik. Læs mere på bedsteforældrenes egen hjemmeside.

Foran Sandholm

Lars Barfoed (C) og Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) til det omvendte vælgermøde

Inga Axelsen og Özlem Cekic (SF) foran Kongelunden

Sådan lyder det på hjemmesiden for SOS mod Racisme, en forening der arbejder på at fremme dialog og kæmper mod diskrimination, og som jeg er medlem af. Foreningen arbejder meget med oplysning og har i den forbindelse blandt andet udfærdiget et ”Minileksikon om flygtninge og indvandrere”, et lille opslagsværk for begreber som kvoteflygtning, Dublin-konventionen, racismeparagraffen og repatriering, og oplysninger om andre antiracistiske foreninger og indvandrerorganisationer. I marts i år arrangerede SOS mod Racisme og Borgere for et anstændigt Danmark et arrangement med spørgsmålet "Diskriminerer sproget?" som hovedemne (læs min (lange) artikel om dagen her).

SOS mod Racisme tager ofte kontakt til de danske folkevalgte for at spørge ind til deres politikker. Da statsborgerskabstesten blev indført sidste år, sendte foreningen en ”omvendt integrationsprøve” til alle folketingsmedlemmer, som skulle teste, hvor meget de vidste om udlændingeområdet. Testen blev samtidig lagt ud på hjemmesiden, hvor man kan tage den endnu. SOS mod Racisme begrænser sig dog ikke kun til de danske politikere. For et stykke tid siden var foreningen med til at sende en invitation til Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder og retlige og indre anliggender, LIBE, for at kigge på det danske asylsystem. Udvalget sendte i sidste måned en delegation, der mødtes med forskellige danske organisationer (heriblandt Dansk Røde Kors) og besøgte asyllejrene Sandholm og Kongelunden. Besøget skal munde ud i en rapport, som kommer til efteråret.

I forbindelse med den aktuelle sag, hvor 11 irakere er blevet fængslet med henblik på udvisning til Centralirak (to er allerede blevet udvist – og fængslet igen i Irak), har formanden for SOS mod Racisme, Anne Nielsen, igen kontaktet LIBE for at bede dem om at appellere til den danske regering om at indstille tvangsudvisningerne, da både FN’s Flygtningehøjkommissariat, Amnesty International og mange andre organisationer fraråder noget sådant på baggrund af den eskalerende vold i området. (Læs mere om sagen i min artikel for iNorden.)

SOS mod Racisme indgår desuden i både nationale og internationale netværk, der alle beskæftiger sig med etnisk ligestilling, integration og bekæmpelse af racisme. Et af de internationale netværk er UNITED, der hvert år holder antiracistiske, antifascistiske konferencer med deltagere fra hele Europa. I år finder konferencen sted i Stockholm fra den 27. maj – 1. juni, hvor jeg skal repræsentere SOS mod Racisme. Der vil derfor nok være lidt stille på bloggen imens, men programmet for konferencen er meget tætpakket og inspirerende, så der vil helt sikkert komme nogle indlæg ud af det, når jeg vender tilbage. :)

I 1996 så foreningen Ægteskab Uden Grænser dagens lys. Foreningen skulle hjælpe dansk-udenlandske par med at navigere i systemet så de kunne komme til at bo sammen i Danmark. Dengang var forsørgerkravet den største stopklods, som foreningen var medvirkende til at få afskaffet i 1998. Den nuværende regering genindførte dog reglen, sammen med utallige andre restriktioner. Fra 2001 til 2006 blev udlændingeloven ændret hele 29 gange – og de var ikke just venligt stemt overfor danskere, hvis hjerter ikke lader sig begrænse af nationale grænser.

Et eksempel herpå er 7-års reglen, der betyder, at en udenlandsk ægtefælle skal have været i Danmark i 7 år, før vedkommende kan få permanent opholdstilladelse. Indtil da forlænges opholdstilladelsen med jævne mellemrum, og man får den på grundlag af sin danske ægtefælle. Hvis der sker ens ægtefælle noget, fx at han eller hun bliver dræbt i et trafikuheld – ja, så bliver opholdstilladelsen ikke fornyet og man skal forlade landet.

Kravene er dog ikke helt ens for alle. Har man penge nok eller kan vise den rigtige diplom fra universitetet, er det lettere at få en ægtefælle til Danmark, end hvis man fx er lærer. Lovgivningen er diskriminerende overfor kvinder, idet de ”rigtige” uddannelser typisk er til mandefag, og oven i det er praksis på nogle punkter hårdere overfor kvinder end overfor mænd, der ønsker at få en ægtefælle til landet – hvilket må være den institutionaliserede udgave af ”Hvad bilder I jer ind at komme her og vil tage vore kvinder!”.

Ægteskab Uden Grænser har siden stiftelsen hjulpet tusinder af dansk-udenlandske par med at finde en måde at leve sammen på på trods af de danske myndigheder. Mange bliver i første omgang nødt til at bo i Sverige, hvor søster-organisationen Äktenskap Utan Gränser blev oprettet i 2003. I 2005 kom en sydslesvigsk ditto til. Ægteskab Uden Grænser deltager i Udlændingestyrelsens brugerpanel, arrangerer konferencer, bidrager med høringssvar og oplysninger om praksis til rapporter om den danske udlændingelov og arbejder for at sikre danske borgeres ret til frit at vælge deres ægtefælle og bo sammen i Danmark. Organisationen udsender jævnligt nyhedsbreve, og på deres hjemmeside er der et stort og aktivt forum, hvor man kan stille spørgsmål og få hjælp med sin sag.

For nyligt blev Marie Cavallier dansk statsborger ved en afstemning i Folketinget. Hverken hun eller Prins Joachim var i den forbindelse blevet afkrævet dokumentation for, at de opfylder de mange krav, der i udlændingeloven stilles til dansk-udenlandske par. De bliver således ikke landsforvist som tusinder andre par, hvor den ene ikke har det ”rigtige” pas, og skal ej heller søge om opholdstilladelse hvert år. I øvrigt er statsministerens søn, Henrik Fogh Rasmussen, gift med en amerikaner og bor i USA, hvor man ikke fører den samme slags udlændingepolitik som her til lands. Hvad mon han – og hans kone! – siger til, at Fogh senior med sin politik så demonstrativt viser, at dansk-udenlandske par er uvelkomne?