Schlüter og Simonsen laver regnskabsfusk

Udføre rene Tribinitricks for at pynte på finanslov og statsregnskab. Trods spærregrænseafgrund må Fremskridtsfolk holde ryggen rank og afsløre blændværket

Hvert år med VCQM fører til stigende skattetryk og til overvæltning af stærkt øgede gældsbyrder på vore børn og børnebørn. Ganske som tilfældet var i hvert år med Anker Jørgensen (A). Forskellen er ens.

Det er til at brække sig over ministerens hykleri om, at statsudgifterne holdes i ro (på niveauet 191,4 milliarder kr.). Regeringen (V, C, CD og KrF, red) udfører her et rent Tribinitrick (tryllekunstner, red) uden den afdøde professors forsonende momenter. Tværtimod er det dødelig alvor, at for eksempel finanslovsforslagets renteudgift på 53.514.475.000 kr. holdes uden for det, som firkløveret kalder statsudgift. Man posterer det som en negativ indtægt!

Noget lignende gør Palle Simonsen (C) med en post på 90.901.595.100 kr. Kontoteksten hedder "Statsgældsafdrag og obl., køb m.v.". Da statsregnskabet er et rent kasseregnskab er dette ligesåvel en statsudgift som for eksempel Schlüter´s (C) løn.

Menneskeligt forstår man derfor, at hofskrædder, Henning Christophersen (V) fra Kejserens ny Klædefabrik er på faneflugt, før hans bluff bliver almen-afsløret.

For et spærregrænsetruet parti er det hårdt at afsløre blændværk, som folk grumme gerne vil tro på. Erfaringen viser jo, at den typiske dansker krydser ved det parti, som flottest vil åbne for statskassen netop til det formål, hvor vælgerens særlige (egoistiske) interesse ligger.

Og når han så endda hver dag fodres med udgydelser fra enøjede og ukyndige journalister om, at samfundsøkonomien er i fremragende fremgang, er det ganske svært at trænge igennem for det pengeblottede Fremskridtsparti, hvis mange saglige indlæg ikke optages i aviser, Tv eller radio.

Men netop som sandhedens eneste væbnere, må Z-partiet holde ryggene ranke og ikke forfalde til den valgflæsk-stemmefiskeripolitik, der narrede 95,4% den 10. januar 1984 (folketingsvalget).

I årerne 1971-82 var vi også uglesete. Men dryp for dryp gjorde vi udviklingen lidt mindre afsindig, end den ellers havde været. Sammenlagt nåede vi derigennem ganske store resultater. Heller ikke nu løser den lille Z-gruppe nationens problemer i en håndvending. Men forhåbentlig er 1984 vendepunktet, så vi genvinder betydelig indflydelse på landets udvikling.

Hver en femøre
Sandheden, langsigtetheden og sømmeligheden ,må da kunne mobilisere mindst én ud af hver 50 vælgere.

Hvis vi vel at mærke evner at forklare Fremskridtspolitikken troværdigt, anstændigt og gennemslagskraftigt.

Fremskridtsfolk skal glæde sig over hver femøre, hvormed vi kan få nedsat unødvendige offentlige udgifter. Når firkløveret vil pynte sig med større EF-bidrag, mere barselsorlov, mere ulandshjælp, flere fremmedarbejderudgifter o.s.v., o.s.v., skal vi igen og igen understrege sammenhængen over til skatteudskrivning og statsgæld.

"Penge kan ikke plukkes ned af træerne", skal være yndlingshittet, hvormed vi præger debatten.

Mogens Glistrup

Hvorfor griner Schlüter?

Hans styre har jo medført:

At Danmark er gjort til et gældbundet land
At gælden i hans tid er blevet fordoblet og nu er på mere end 450 milliarder
At vi har fået verdensrekord i skatter og tvangsauktioner
At man omgås med planer om nye afgifter (skatter)
At en flittig gennemsnitslandmand tjener mindre end en bistandsklient
At "flygtninge" koster hver 200.000 kr. årligt, medens en folkepensionist må nøjes med 50.000
At Christiansborg-politikere har fået lønnen hævet med 70.000 kr. årligt
At Danmark har 300.000 arbejdsløse
At vi blot i løbet af de sidste 5 år har fået 33.000 flere embedsmænd
At man søger at luske O.D. (overskudsdeling) igennem under betegnelse af pensionsordning
At hans "borgerlige" politik bliver mere og mere socialistisk
At samliv mellem homoseksuelle registreres som ægteskab
At regeringen mister troværdighed
At befolkningen er frustreret (skuffet)

Det er bestemt ikke noget at grine af!

A. Th. Riemann

Firkløveret er hverken fornyelse eller forandring

Hvor er det dog forstemmende, at Schlüter-regeringen i snart fire år har kunnet indoktrinere befolkningen med lodret løgnagtige fremstillinger af fakta og dermed fremstå, som om den repræsenterede en helt afgørende forbedring i forhold til, hvad der udråbes som de kulsorte socialdemokrattilstande.

Danmarks Radio og dagbladene labber usandhederne i sig og fortier virkelige kendsgerninger.

En del af forklaringen på, at det kan lade sig gøre, er selvfølgelig, at mange journalister - for deres gode lønninger fra Jyllands-Posten, Berlingske o.s.v. - optræder som bevidste Goebells-løgnhalse. Men årsagsforholdet findes også i, at næsten alle økonomisk-politiske journalister er for ukyndige og for dovne til kritisk at trænge bag om det, der udspys fra regeringens mange propagandakontorer.

For eksempel er faktum, at statsgælden den 31. marts 1974 var 9 milliarder, ved VCQM-regeringens tiltræden 248 milliarder og nu ca. 450 milliarder. I pressemeddelse betoner Palle Simonsen (C), at udlandsgælden i 1974 var over 71%, men nu knapt 22%. Det blev så dagens glade nyhed fra medierne, så lyttere og læsere ganske klart fik indtrykket af, at nu er vi ved at have tilbagebetalt den danske udlandsgæld.

Døgnflue-sensationer
For befolkningen lytter kun med mindre end det halve øre. Den er nemlig meget mere interesseret i døgnflueagtige kuriositets-sensationer end i de sammenhænge, som er dødsensafgørende for danskernes fremtidige eksistensvilkår, men som umiddelbart forekommer kedelige med den vrangopdragelse, medierne har givet befolkningen.

Stort set står fredagsbladet FREMSKRIDT som den eneste sandhedsbringer. Parallellen er iøjnefaldende til 1940´ernes illegale blade. Men desværre har FREMSKRIDT ikke nær så stor udbredelse eller gennemslagskraft. Det må alle gode danske kræfter gøre deres for at afhjælpe.

Overvældende
Dokumentationen er overvældende for, at forskellen er ens på den nuværende regering og dens forgænger. Om skatter, statslån, valutagæld, renter, offentlige udgifter, lønomkostnings-konkurrenterne o.s.v.

Næsten hvert nummer af FREMSKRIDT supplerer afbødningen af den totale befolkningsvildledning, som gennemsyrer pressen på de for fremtiden bestemmende punkter.

Mogens Glistrup

90 gange så høj udlandsgæld i Danmark som i Bangladesh!

Danmarks gæld til udlandet pr. indbygger er ca. kr. 22.000,-
Bangladesh har en gæld pr. indbygger på kr. 242,-

Udenrigsministeren (Kjeld Olesen, A, red) søger Finansudvalget om tilladelse til at yde Bangladesh et nyt dansk lån på 80 millioner kroner.

På Fremskridtspartiets foranledning oplyser Udenrigsministeren, at indbyggertallet i Bangladesh er 86,9 millioner, og at landets samlede udlandsgæld er ca. 21 millioner kroner.

Landets samlede gæld overfor udlandet er altså en femtedel af, hvad Danmark har, men der er ca. 90 millioner mennesker til at deles om gælden i stedet for som i Danmark ca. 5 millioner mennesker om en gæld, der nu nærmer sig 120.000 millioner kroner.

Man kan vist godt tillade sig at sige, at i forhold til Danmark er Bangladesh faktisk gældfri.

På trods heraf vil Udenrigsministeren låne de nævnte 80 millioner kroner ud til Bangladesh – på 40 år – rentefrit og de første 10 år afdragsfrit.

Danmark låner så de 80 millioner kroner i udlandet, og inklusiv kurstab i forbindelse med den stadige kroneforringelse bliver den effektive rente, Danmark betaler, let på 20% pr. år. Danmark får altså en årlig renteudgift på 16 millioner kroner i 40 år = 640 millioner kroner.

Et aktstykke som ovennævnte, hvor Udenrigsministeren får lov til den slags udskejelser, passer Folketingets Finansudvalg, med kun 2 stemmer imod, nemlig de to medlemmer fra Fremskridtspartiet. Hvem taler om ansvarlighed?

Er det ansvarligt på en studs at sige ja til en sag, der reelt drejer sig om 640 millioner kroner, som rækker langt ud over de forpligtelser den nuværende generation afleverer til de næste generationer i Danmark?

Gratis kunstgødning
Ikke til danske bønder, men til bønder i Bangladesh.

Den danske udenrigsminister søger Finansudvalgets tilslutning til at forære 15.000 tons kunstgødning bort til Bangladesh. Omkostningen er 35 millioner kroner.

Disse penge opkræves så i særskatter hos danske bønder, hvor selvmordstal er fordoblet på et år, og hvor rentedødspesten breder sig som en steppebrand.

Udenrigsministeren søger også om 17,5 millioner kroner til opførelse af lagerhaller i Bangladesh – hallerne skal bruges til korn. Samtidig tømmes flere og flere danske svinestalde, og vi kan så eksportere korn fra Danmark i stedet for at have beskæftigelsen ved produktion af svin.

Indiens gæld er langt mindre end Danmarks

Udenrigsministeren er også i det gavmilde hjørne vedr. Indien, og søger om tilladelse til at udlåne 150 millioner kroner til dette mægtige land – med ca. 658 millioner indbyggere – altså ca. 4 ½ krone pr. indbygger i Indien – Indien skal også låne rentefrit – dèr skal det være over 35 år med de første 10 år afdragsfrit.

Indiens totale gæld til udlandet er 78 millioner kroner – altså ca. 2/3 af Danmarks gæld, men der er 658 millioner mennesker til at deles om gælden!

Når Udenrigsministeren stadig har svært ved at få lov til at købe en ambassadegrund i Indien (p.g.a. Indiens modstand), så er det måske, fordi Indien rent faktisk finder sine forhold til Danmark noget grinagtige.

EAJ

7 år med Anker

Når firkløver-regeringens (V, C, CD og KrF, red) ministre er kommet sig over deres nyvundne ministerværdighed, begynder den grå hverdag med at rydde op i Anker Jørgensens (A) fallitbo.
7 år med Anker var mere end nok. Danmark er på randen af en tvangsauktion. Tallene taler for sig selv.

Da Anker Jørgensen trådte til i 1975 var der 125.000 arbejdsløse. I dag er der 253.000. I 1975 havde vi en gæld til udlandet på 27 milliarder kroner. I dag har vi passeret de 130 milliarder eller mere end 30% af nationalproduktet.

Da Anker kom til var obligationsrenten på 12-13%. I dag er den over 23%. I 1975 var statens underskud 10 milliarder kroner. Nu er vi på vej mod de 74 milliarder.

Uden politiske indgreb har vi en statsgæld i 1984 på 500 milliarder kroner. De 400 milliarder stammer fra omsætning af stats-obligationer. Kurstab og rentebetaling i 1982 udgør alene 24 milliarder kroner. I 1983 vokser det med mindst 16 milliarder kroner.

Man kan ikke bekæmpe arbejdsløsheden som Anker ved at lave syntetiske beskæftigelsesjob. Det står klart i dag.

Firkløver-regeringen må vide, at der ikke længere er brug for lappeløsninger, og de bør indse, at VK-planens besparelser på 14,1 milliarder i 1982 og 15,1 milliarder i 1983 forlængst er passeret af udviklingen.

Efter sin tiltrædelse har firkløver-regeringen barslet med en tiltrædelseserklæring, som hverken er fugl eller fisk, men mere ligner en mellemting mellem en socialdemokratisk håndfæstning og en højtløftende programerklæring. Allerede i starten af tiltrædelses- erklæringen kryber mismodet frem på side 1, hvor man får oplyst: "At få Danmark på fode igen er en kæmpeopgave. Det vil vare adskillige år, før vi er fremme ved målet".

På den måde helgarderer man sig, hvis firkløveret ikke skulle overleve i det usunde økonomiske klima, som Anker har skabt.

Firkløver-regeringens tiltrædelseserklæring er en tynd kop the. Det er ikke nok at bekæmpe inflationen og øge produktionen med en cirkulæresanering og en frisindet uddannelses- og kulturpolitik, ligesom et medlemskab af De forenede Nationer, Nato, EF og Nordisk Råd ikke er nogen garanti for mindre arbejdsløshed.

Den nye regering skal have en chance til at vise, hvad den duer til, men den skal ikke regne med Fremskridtspartiets ubetingede støtte, hvis den kun er ude på at træde vande.

Knud Lind

Hvad tænker vi på?

Danskere mener noget om alt, men har ikke en bestemt mening om noget. Alle udtaler sig om alt, som egentlig ikke vedkommer dem, og som de ikke har forstand på. Er vi blevet så sløve, fordi intet hjælper, at vi ikke gider reagere alvorligt? Er vi blevet så vattede, at vi bare sluger alt det, man fylder i os, overdrivelser, halve sandheder o.s.v., uden nogen gør virkeligt oprør. Pæne politikere udtaler deres uforgribelige meninger om dit eller dat med tilpas skelen til deres partiinteresser. Endelig ikke sige noget så kontant, at det senere kan skade et eller andet politisk samarbejde.

Lad mig nævne et eksempel. Forrige weekend hørte vi næsten kun om Smedeforbundets kongres. Radioen citerede i hver nyhedsudsendelse, hvad en eller anden tilfældig afdelingsformand havde sagt. Hvad rager det resten af befolkningen? Den ”berømte” formand Georg Poulsen gik i sin uforgribelige visdom ind for større, kontante tilskud til arbejdsgivere, som ville tage folk i arbejde. Jamen det er da det arbejdsgivere også er til for. Men arbejdsgivere vil meget hellere have så sundt et erhvervsliv, at de ikke behøver tilskud. Et andet hovedtema på den meget omtalte kongres var den ”epokegørende” nyhed til den undrende, at man ved næste overenskomstforhandling som hovedkrav ville have 35 timers arbejdsuge og længere ferie for at få flere i arbejde. Hvad er det dog for noget forfærdeligt sludder, for de skulle naturligvis have samme løn for mindre arbejde.

Ethvert fornuftigt menneske kan da indse, at det vil betyde dyrere varer og flere arbejdsløse. Arbejdsgiverforeningen og den traditionelle top hos Konservative og Venstre, som man altid spøger, tog høfligst afstand fra forslagene. Hvorfor siger man ikke ligeud, at det er den rene idioti, så længe vi har kæmpeunderskud og en fantastisk statsgæld.

Brave fagforeningsfolk medvirker til at ødelægge det erhvervsliv, også de skal leve af. Samtidig forhøjes den maksimale understøttelse til 45,45 i timen, så de, der ikke bestiller noget, får en ”lønforhøjelse” der er kr. 2,55 større, end de lavtlønnedes forhøjelse pr. 01. oktober. Imens prædiker arbejdsministeren om kunstig ”jobskabelse” og 28.000 flere beskæftigede i den offentlige sektor i 1982.

Hvad tænker man dog på? Lighed er sundt, men ikke dersom vi alle skal være gøres til fattiglemmer.

Fremskridtspartiet arbejder for at gøre folk rigere, så bliver alle gladere, og det kan nok gøres nødig.

John D. Lawaetz, MF, arbejdsmarkedsordfører

Vi kunne alle have det så godt

og med tryghed se fremtiden i møde, hvis ikke velmenende, men udygtige politikere havde ødelagt det.

De ville lave Danmark om.

Forbedre Danmark, gøre Danmark til en velfærdsstat. Rigdommen, som automatiseringen af landbruget og industrien gav os, skulle administreres rigtigt, fordeles af politikere og embedsmænd. Så vi alle kunne blive lige - lige lykkelige - og lige ens.

Firkløverpartierne og De radikale sang med på omkvædet. Rødmede af skam, hvis de blev kaldt asociale - eller værre endnu - usolidariske.

Kun Fremskridtspartiet sagde nej. Mørkemænd kaldte man os. Vi ville føre Danmark tilbage til stenalderen.

Men hvad var det, vi sagde? Vi sagde, at befolkningen og den enkelte selv var i stand til at prioritere sine ønsker og behov og ikke behøvede andre til at bestemme for sig.

PP1 og PP2
De gamle politikere satte økonomer til at regne. De lavede noget, som hed en perspektivplanlægning. Og da den var lavet så lavede man en til. Den første kaldte man PP1. Den anden var man så opfindsom at kalde PP2. PP2 forudså, at der i 1987 ville være mere end 870.000 beskæftiget i det offentlige.

Det lo man meget af den vinter.

De embedsmænd, der stod bag PP2, advarede mod det stigende skattetryk og den manglende balance i den danske samfundsøkonomi, også fordi planen forudså, at antallet af de beskæftigede i erhvervslivet ville falde drastisk.

Man sad advarslerne overhørig
De glade 60-ere sad endnu Folketingets flertal i blodet. Så man kørte blot videre. Lo ad advarslerne. Noget skulle nok vise sig.

Det gjorde der bare ikke. Det blev faktisk endnu værre, end PP2 havde forudsagt.

De "ansvarlige" politikere fra dengang er de samme som nu. Der tales stadig om forlig hen over midten. Statsministeren (Poul Schlüter,C, red) er optimist. Det var den daværende statsminister (Anker Jørgensen,A, red) også.

Firkløverregeringens finanslovforslag for 1984 viser, at staten forventer at bruge 60 milliarder mere, end den får ind i skatter og afgifter. Det vil sige, at Danmarks samlede gæld til næste år vil stige til ca. 400 milliarder.

Renterne af denne gæld vil være ca 40-45 milliarder. Som en gøgeunge i en sangfuglerede vil disse renter efterhånden sparke alle andre statsudgifter ud. De midler, som er til rådighed til sociale ydelser - undervisning, forsvar o.s.v. - vil blive mindre år for år. Konsekvenserne af fortsatte underskud betyder mord på al sund økonomi og velfærd.

Renterne er ved at nærme sig 10.000 kroner om året pr. dansker fra vugge til grav.

40.000 kroner for en familie med to børn.

Og så er der endda ikke tænkt på afdrag på gælden.

formynderstat, formynderi,
Fremskridtspartiet vil gerne bidrage til at bringe orden i Danmarks økonomi. Men vi peger på, at samfundet må omlægges, og at firkløverregeringens tanker om at ville bevare, beskytte og forsvare den socialdemokratiske velfærdsstat er mørketale.

Forsøget på at skabe den socialdemokratiske velfærdsstat blev en økonomisk katastrofe - starten på en socialistisk formynderstat. Danskerne kan godt selv - uden politikere og 800.000 embedsmænd til at bestemme og administrere.

Danmark skal frigøres fra mange års lovregereri. Det vil Fremskridtspartiet. Vil firkløverregeringen også det? Finanslovforslaget for 1984 tyder ikke meget herpå.

H. C. Hansen

Nødvendigt med skatteomlægning

Det er interessant at følge den offentlige debat på skatteområdet i denne tid. Regeringens (A, B, CD, red) skattereform er ved at bryde sammen. Hver eneste dag får vi kendskab til nye skadevirkninger af skattereformen. Mens regeringens ministre panisk prøver at lukke munden på enhver kritiker af skattereformens skadevirkninger, så står medlemmerne fra de tre regeringspartier på nakken af hinanden for at kunne komme med forslag til ændringer i vores skattesystem.

Lad mig kort opremse nogle af skadevirkningerne af skattereformen:

1. Beskatningen af lønindkomster i Danmark får et stigende antal danske virksomheder til at flytte fra landet.
2. Danmark sætter på ny rekord i skattetryk. OECD kunne for 1995 udråbe Danmark til at have verdens højeste skattetryk.
3. Over halvdelen af landets kommuner påregner skatteforhøjelser i 1997, men der kommer ingen serviceforbedringer ud af de højere kommuneskatter.
4. Udenlandske virksomheder skræmmes af den konstante strøm af nye skattelove. I gennemsnit får Danmark en ny skattelov om ugen. Ingen udenlandske virksomheder tør investere deres penge i sådan et land.
5. Selskabsskatten er igen blevet for høj. Hvor Danmark for få år tilbage kom ned på EU-gennemsnit med 34 pct. selskabsskat, så overhales vi nu af lande som Storbritannien, Sverige, Irland og Norge, der alle har lavere selskabsskat end os - både Sverige og Norge har 6 pct. lavere selskabsskat end Danmark.
6. Mens regeringen naivt hævder, at spørgsmål som kulturtilbud og børnepasningsordninger er afgørende for om en virksomhed vil etablere sig i et område, så er det nu dokumenteret, at 80 pct. af de udenlandske virksomheder mener skatteforhold er vigtigst for deres etablering.
7. Ved den seneste skattereform fjernede regeringen en række skattefordele for erhvervslivet. I dag ser vi resultatet i form af tab af arbejdspladser og flytning af virksomheder.
8. Bruttoskatten er nu på 8 pct. af enhver lønindkomst og med til at skubbe endnu flere lavtlønnede over på offentlig forsørgelse.
9. De mange grønne afgifter og skatter, som regeringen har indført uden at nedsætte andre skatter samtidig, har gjort et kæmpe indhug i familiernes disponible indkomst.
10. Stigende kommunale skatter og den 20. alm. vurdering har medført, at ganske mange familier i dag oplever et stort tab på skattereformen.

Fremskridtspartiet vil ikke passivt se til mens regeringens skattepolitik ødelægger vores samfundsøkonomi, virksomhedernes økonomi og den enkelte borgers økonomi. Vi vil ikke finde os i, at en flok socialdemokrater med et totalt forældet syn på skatter og samfundsøkonomi skal gøre så stor skade på vores samfund.

Den skade, som et par års socialdemokratisk politik kan påføre vores samfund kan det tage årtier at genetablere. Vi må derfor hurtigst muligt have fjernet regeringen.

Fremskridtspartiet siger det som tingene er:

Vi skal gøre alt for, at den private sektor har det godt.
Vi skal gøre alt for, at virksomheder opstartes og ikke lukkes.
Vi skal gøre alt for, at få flere igangsættere.
Vi skal gøre alt for, at tiltrække virksomheder fra udlandet.
Vi skal gøre alt for, at der startes nye virksomheder.

Ikke fordi Fremskridtspartiet er et arbejdsgiverparti, men fordi selve forudsætningen for, at vi overhovedet har et velfærdssamfund er, at vi har en privat sektor som rygrad i vores samfund. Vi kan ikke leve af at tusinder af kontorfolk sætter flueben i selvangivelser efter, at selvbestaltede miljøflippere driver klapjagt på virksomhederne.

Vi kan derimod leve og overleve af ny vækst i håndværk, handel, industri, landbrug og fiskeri. Det er ikke nostalgiske drømme fra Fremskridtspartiet men sandheden om enhver fri markedsøkonomi og dermed forudsætningen for fremgang, velfærd og tryghed for de kommende generationer.

Fremskridtspartiet vil ikke være med til skatteomlægninger. Fremskridtspartiet vil kun være med til skattelettelser. Og vel at mærke skattelettelser, der finansieres ved at de offentlige udgifter sættes ned og ikke ved at man forventer at naboen skal betale mere i skat.

I den forbindelse lægger vi ikke skjul på, at der må ske en klar prioritering i vores samfund.

Vi vil hellere give befolkningen skattelettelser end ansætte titusinder af nye offentligt ansatte, som regeringen har gjort.
Vi vil hellere give skattelettelser til virksomhederne end bortødsle nye millioner på prestigeprojekter i den offentlige sektor.
Vi vil hellere sætte skatterne ned end igangsætte kulturprojekter til hundreder af millioner kroner.
Vi vil hellere sænke afgifterne end bortkaste 16 mia. kr. velfærd til ulandenes korrupte systemer.

Det er klare og tydelige prioriteringer fra Fremskridtspartiet.

Statens gæld gør, at hver borger i øjeblikket skylder 154.000 kr. til staten. Tager vi kun alle skatteyderne, så er der tale om over 200.000 kr. i hæftelse. Der er derfor ikke nogen, som har krav på flere offentligt betalte velfærdsgoder.

Løsningen på dette problem er, ikke at gøre som regeringen. Regeringen håber på, at konjunkturerne og en håndfuld mirakler vil løse problemerne. Men det tunge skatteåg er med til at forhindre den vækst i samfundsøkonomien, som er så tiltrængt.

Fremskridtspartiet mener, at der nu som før er behov for at sætte skub i dansk økonomi ved hjælp af skattelettelser og ikke gennem statskontrol og statstilskud. Vi har fortsat som mål at få indkomstskatten fjernet fuldstændigt. Her i 1996 er de mest påtrængende behov, at få følgende skatter og afgifter nedsat:

1. 60.000 kr. skattefri bundgrænse.

2. Afvikling af bruttoskatten (arbejdsmarkedsbidraget).

3. Afvikling af CO2-afgiften.

4. Afvikling af lejeværdi af egen bolig.

5. Neutralisering af 20. alm. vurdering.

6. Genindførsel af fuldt kørselsfradrag.

7. Bruttoficeringen af pension m.v. ophæves.

8. Skattelettelser skal være ægte.

I Fremskridtspartiet har vi noteret os, at Venstres skatteordfører, Peter Brixtofte klart har meddelt, at hvis bare Folketinget havde lyttet til Fremskridtspartiet for mange år siden, da havde vi haft betydeligt lavere skatter i dag. Jeg er fuldstændig enig. Nu mangler vi blot at et flertal i Folketinget eller i befolkningen kræver ægte skattelettelser gennemført og dertil en markant ændring i skattemyndighedernes måde at opføre sig på over for befolkningen. Vi skal have et skattesystem, hvor embedsmændene er til for befolkningen og ikke som nu, hvor Told/Skat betragter enhver borger som en potentiel snyder og endnu en mulighed for at indkræve flere penge til de offentlige kasser.

Det skal være slut og det skal være nu - dét er Fremskridtspartiets politik.

Fremskridtspartiets politiske ordfører, Kim Behnkes indlæg på landsmødet i Aars 1996

Det sku´ være så godt ....

Regeringen (A og B) og i særlig grad, finansminister Mogens Lykketoft (A) er ved at boble over af stolthed. Aldrig før har det gået så godt for dansk økonomi. Aldrig før har Socialdemokratiet vist så flotte resultater. Det er nogle af de overskrifter, der blev brugt af regeringen i forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget for 1998.

I ubehagelig propagandastil har finansministeren brugt skatteyderpenge på at få fremstillet en prale-brochure om regeringens "fantastiske" politik. Dertil kommer, at finansministeren bruger billeder af smarte unge på Miami Beach som omslag til det ene hæfte.

Jeg bliver vred når jeg ser den type propaganda og manipulering. Jeg bliver vred på vegne af de mange tusinder i det danske samfund, som ikke oplever, at leve i et velfærdssamfund. Hvorfor bruger Lykketoft ikke et billede af en gammel hjemløs posedame, der leder efter tomme flasker i skraldespanden foran Det Kgl. Teater? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af en sindslidende, som er blevet efterladt i en lejlighed og går amok med en brødkniv, efter at have taget forkert medicin? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af grædende pårørende til den syge mand, der døde mens han var på venteliste? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af en ensom gammel dame i en beskidt lejlighed, hvor hjemmehjælpen ikke har været i flere uger på grund af faglige møder og dårlig arbejdsplanlægning? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af 2. generationsindvandrere på Nørrebro i København, som skriger "ud med danskerne" mens de kaster sten efter politiet?

Alle ovenstående forslag til billeder på finanslovsforslaget er helt aktuelle billeder fra dagens Danmark. Men i stedet vælger regeringen, at bruge smarte unge fra USA. Det er fordi regeringens politik er falsk og udtryk for et glansbillede af Danmark, som ikke passer til virkeligheden. Lykketoft, Nyrup (A) og Jelved (B) vil helst ikke mindes alt for meget om virkeligheden når de har dyr regeringsmiddag på Marienborg. De vil helst ikke konfronteres med virkeligheden uden for de tonede ruder i den store BMW ministerbil.

Virkelighedens Danmark er, at der i disse år ansættes et uhyggeligt stort antal nye offentligt ansatte. Kommuner, atmer og staten nyansætter som aldrig før. I 1994 var regeringens eget skøn, at der frem til år 2.000 skulle nyansættes ca. 25.000 personer. Nu har vi ved udgangen af 1997 allerede nået ca. 75.000 nye medarbejdere i det offentlige. De skal alle have skrivebord, computer og et kontor, hvorfor der også nybygges og indkøbes i uansvarligt omfang. Men hvad meget værre er, så vil hver eneste af disse folk fremover plage danskerne med bureaukrati og regulering. Hver eneste af dem vil finde på nye love og regler for at berettige sin egen stilling. Det bliver ikke rart.

Virkelighedens Danmark er også, at regeringen nu gennem flere år med opsving i Danmark ikke har formået at få nedbragt den 800 mia. kr. store statsgæld. Tvært imod, så stiger gælden fortsat. Man har nemlig brugt en række engangsindtægter til at holde driftsudgifterne nede. Men driftsudgifter som løn til medarbejdere og sociale ydelser skal jo ydes hvert år fremover. Regeringen skubber derfor en udgiftspukkel foran sig på ca. 22 mia. kr. som bliver finansieret fra engangsindtægter.

I 1998 er det salg af aktier, opstramninger af kredittider for landbruget og restanceinddrivelse, som vil pynte på budgettet. Lykketoft hævder, at vi får overskud på statens driftsbudget i 1998. Sandheden er, at det aner han ikke noget om. For det første, så vil salget af aktier måske slet ikke blive til noget i 1998 - eller måske først i slutningen af året, hvorved driftsudgifterne for længst er afholdt. For det andet så har regeringens skøn over orlov, efterløn, delpension m.v. vist sig ikke at holde de seneste år. Skønnet holder givet heller ikke i 1998 - og så er der underskud igen.

Noget af det sikre på finansloven er ulandspengene og pengene til miljø- og katastrofer i udlandet. Hele 17 mia. kr. vil flertallet dræne Danmark for i 98. Det er fortsat KUN Fremskridtspartiet, som stemmer imod bevillingerne! Snik snak fra Venstre og Konservative, krydret med pressemeddelser er intet værd, når de fortsat stemmer JA i Finansudvalget.

Det er også sikkert, at kulturbudgetterne stiger, lige som der fortsat ydes store summer til de politiske partier, erhvervstilskud og andre unødvendige udgifter.

Skatter og afgifter vil foreløbigt blive forhøjet med 800 mio. kr. Man har ikke endnu besluttet sig for, hvad der skal forhøjes, regeringen og socialisterne skal dog nok nå til enighed. Miljøskatterne har nu nået 60 mia. kr. om året - og stiger fortsat. Kun en brøkdel går til forbedring af miljøet. Resten går til flygtninge, bureaukrati og andre unødvendige udgifter.

Vi får derfor et meget spændende efterår, hvor vi igen har som vigtigste opgave i Fremskridtspartiet, at kæmpe imod Lykketofts budgetter. At stille forslag om forbedringer til de svageste i vores samfund og udstille regeringens elendige politik for befolkningen. Politiken bliver nemlig ved med at være elendig indtil vi får en ny regering. Først når hele befolkningen i kor råber: "Nyrup, Jelved og Koch - nu har vi fået nok" kan vi få en finanslov, som er ansvarlig.

Kim Behnke, Fremskridtspartiets finansordfører

Zarens kur

Bladet DANSK INDUSTRI har igen i sit februarnummer en leder, som er værdig til viderebringning. Lederen lød som følger:

I det gamle Rusland udbrød engang en koleraepidemi. Landets læger rejste hen til de distrikter, hvor epidemien rasede. Dér, hvor epidemien havde særligt hårdt fat, kom der naturligt nok flest læger. Lægerne gjorde, hvad de kunne for at bekæmpe epidemien. Desværre var der ikke læger nok i landet, og derfor var det svært at bekæmpe epidemien.

Men så fik regeringen den idé, at den også ville gøre noget ved det syge land. Zaren sendte en minister ud for at undersøge sagen. Ministeren kom tilbage til Zaren og fortalte om sine observationer ude i landet. Jo flere læger der er i et distrikt, desto mere kolera finder man, berettede ministeren. Sagen er klar, svarede Zaren. Skal vi redde landet fra kolera, må vi slå lægerne ihjel. Det gjorde man så. Det var Zarens kur.

Flere århundrede senere fik et lille land en syg økonomi. Landets gæld voksede og voksede, fordi eksporten ikke kunne følge med importen. Landets industri gjorde, hvad den kunne for at producere varer, som blev eksporteret, eller som kunne overflødiggøre import. For at kunne producere måtte industrien købe råvarer, maskiner og energi i udlandet. Naturligt nok var værdien af industriens produktion større end den import, der var nødvendig for at producere. Industrien hjalp derfor den syge økonomi. Desværre var der ikke industri nok i landet, og derfor havde økonomien svært ved at blive rask.

Men så fik regeringen den idé, at den også ville gøre noget for at helbrede den syge økonomi. Man sendte ministre rundt i landet for at se på sagen. De kom tilbage og fortalte, hvad de havde set. Vi har lagt mærke til, at industrien køber en masse i udlandet, maskiner f.eks. og så bruger den energi, som også koster udenlandsk valuta. Sagen er klar, konkluderede regeringen. Skal vi redde landets syge økonomi, må vi slå industrien ihjel. Regeringen satte en plan i værk.

Først lagde man ekstra skatter på de virksomheder, der ville købe maskiner og den slags. For som man sagde: ”Der importeres en grusom masse maskiner”.

Så sørgede man for, at de, der havde maskiner, eller som overvejede at købe nogle trods de ekstra skatter, blev i vildrede med, om de i fremtiden kunne få strøm til deres maskiner.

Til sidst lagde man ekstra skat på strøm til maskinerne og anden energi til produktionen.

Det var regeringens kur.

Dansk Industri

”Nu har den danske stat netto 42 mia. kr. tilgode [2008]

[Det første skrev landets førende avis JP den 31. marts 2006, og i år den 29. marts 2008 kunne vi læse noget lignende
sludder i DR-Nyhederne med ekko på TTV2-Nyhederne (se nedenfor)]

Når du forsøger at læse Jyllands-Posten den 31. Marts 2006…skal vi så ikke gætte på, at linket er slettet for artikel-indhold? (det er slettet for indhold, så vi gider ikke anføre det her)

Det skrev vi dengang:
“Tag det lige med et gran salt. Den danske såkaldte den statlige udenlandske lånegæld udgjorde 90,7 mia. kr. ved udgangen af 2005, efter den var steget med 6,8 mia. kr. i løbet af 2005. At den skulle være ’pist væk’ tre måneder senere virker lidet sandsynligt. Den danske statsgæld var ultimo 2005 i øvrigt 527,8 mia.kr.. Af disse var 133,2 mia. kr. midlerne i Den Sociale Fond, som de ledende har valgt at nedskrive statsgælden med…”

Kunststykket gentages her i 2008, men nu af DR-nyheder med ekko på TTV2:Vi læser på: Opdat.: 28. mar. 2008 11.29 DR Nyheder

“Den offentlige sektor i Danmark var ved udgangen af 2007 gældfri for første gang i nyere tid med en nettoformue på 43 milliarder kr. Så sent som for 10 år siden havde den offentlige sektor en nettogæld på 422 milliarder kr. Nedbringelsen af gælden skyldes først og fremmest store offentlige overskud i de seneste år. Alene i 2007 blev overskuddet på 75,6 mia. kr…”

Det rene vrøvl.
Statsgælden er næsten 10 gange større end det tilgodehavende, som DR hævder Danmark har??? Kan nogen give os et svar på, hvorfor der bringes så fejlagtige oplysninger fra en licensbetalt statsinstitution, der har skulle
forestille at bringe os korrekte nyheder og korrekt information?

I 2006 var det landets førende avis der skrev noget lignende vås. Forsøger man at finde ud af, om jeg lever, eller om jeg fortsat kan læse en tabel med finansielle oplysninger kritisk? Ingen andre gør ophævelser. Det kan være en prøve på, om det går som planlagt med den mentale deroute blandt danskerne.

9. August 2005 hævdede JP f.eks. også, at indvandringen var vendt til hjemrejse (netto), og det skyldtes den borgerlige regering. Var jeg taget på ferie 14 dage senere, havde jeg ikke kunnet rette fejlen, men var formentlig røget med bomberne i London, idet jeg færdedes netop på tre af de centrale steder “på de rigtige tidspunkter”.

Det skal så for god orden skyld oplyses, at rettelsen om fejlen i JP om indvandringen, der i øvrigt satte
 ny rekord i 2005, blev bragt hurtigere af Daniel Pipes i New York end af JP….., og det var sågar før tegninger og krise.  

J. E. Vig,
29. marts 2008