Men vi kom til at tænke på noget. Måske er han bare skrøbelig? I så fald skulle man vel have ondt af ham. Ronaldos egen velovervejede kommentar omkring en af situationerne i går støtter os i denne opfattelse: "I think he touched me. But the referee didn't give a penalty. I don't know why, I don't understand." Synd, ikke?

 Mabuggunnop bringer her det mest ynkværdige billede,

sammen med det mest sigende fra kampen i går

Selve kampen? På vores CL-stamsted i Rabat var der et rum for Madrid-tilhængere, og et rum for Barcafans. Det fandt vi ud af efter 3 minutter, hvor det bageste rum eksploderede i fryd, og derefter i resten af kampen sad og surmulede. Fryd - Ronaldo har ligesom sidste år vist, at han godt kan mod Derby og Fulham, men så snart modstanderen bliver lidt bedre, ja - se bare i går.

Barcalona virkede som et hold hvis eneste formål var at udspille Manchester. De var suveræne, både mand-mod-mand og i pasningsspillet. Messi var til at græde og glædes over - han insisterede de første 20 minutter på kun at forsøge at lave tunneller på Wes Brown og Patrice Evra, men i modsætning til Manchesters klovn, blev Messi derefter en nyttig gøgler med flere farlige afleveringer og fremtvungne frispark og hjørnespark. 63-37 i boldbesiddelse, 19-7 i skud - det taler vel for sig selv.

MEN: hvorfor gav de dem ikke dødsstødet? Jeg havde skiftevis en følelse af fryd over at Barcelona i den grad oppede sig - det eneste hold ud over Gunners som har udspillet Man U i denne sæson - og skiftevis havde jeg lyst til at skrige: "Så løb dog lidt fucking hurtigere, Eto'o!", "Så skyd dog på fucking mål, Iniesta!".

Derfor endte kampen med et bedre udgangspunkt for Manchester end de havde behøvet. Jeg tør ikke tro på at Barca kan levere samme overlegenhed på Old Trafford, men man har lov at håbe. TH14 havde et par gode aktioner i sine 15 minutter og Rijkaard kunne måske overveje at give ham lidt mere spilletid næste gang - han kender Old Trafford lidt bedre end de andre, og jeg kunne tænke mig at hans afslutterinstinkt (og generelle cool) kunne komme et sprudlende Barca hold til gavn.

Vi vil i øvrigt beklage, at dagens blog handler for meget om kampen igår - men kan I bære over med os?

Administrative udvisninger er blevet et hot emne i den danske debat. Her fra Marokko ser det ud som om Danmark kæmper med næb og kløer for at fastholde et image i den muslimske verden, som mest går på strenghed og ubøjelighed. Nuvel, mht. strenghed over for forbrydere har den muslimske verden ikke noget at lade os høre. Men når strengheden opleves som ulige fordelt, således at danske forbrydere og muslimske forbrydelser straffes forskelligt, så nærer man den glubske muslimske offermentalitet, og det kommer der ikke noget godt ud af. Det sker fx. når Lene og Anders arbejder så ihærdigt de kan på at udvise muslimske forbrydere uden dom eller bare fremlæggelse af bevismateriale. Det understreger to vigtige skillelinjer: Hvornår er problemet dansk? Hvornår er statens sikkerhed truet?

Jeg skal være den første til at støtte at udlændinge, som kommer til Danmark for at søge asyl, og derefter begynder at knuse knæskaller og voldtage kvinder og mænd, skal kunne ekspederes tilbage til hvor de kom fra hvis det er muligt. Men som noppen så smukt pointerede i sidste uge skal man anerkende et dansk problem når det er dansk. Folk som enten har dansk pas, eller er opvokset i Danmark og som prøver at planlægge terror eller myrder Antonio Curra, er et dansk problem. Udvisninger (hverken før eller efter dom) er ikke en løsning - det er en frakendelse af ansvar.

Dernæst skal man skelne mellem sikkerhedsproblemer og kriminalitet. De som prøvede at myrde den danske tegner er efter min mening alvorlige kriminelle, hvis anklagen er sand. Lad os gentage: Hvis anklagen er sand. Men de er ikke et sikkerhedsproblem, selv om anklagen skulle være sand. Og at udvise dem uden dom eller beviser er også en frakendelse af ansvar.

Hvor linjen går mellem danske/udlandske sikkerheds-/kriminalitets-problemer er ikke klar. Men det er vigtigt at holde sig distinktionen for øje.

Og til sidst tre pointer om Gunners og deres uheldige og smertelige exit fra CL.

1) Det var ikke Senderos' skyld. Hyppias hovedstød var bare verdensklasse, og fejlen ved Torres mål var Gallas' for ikke at blokere afleveringen til ham. Så snart Torres stod i feltet med bolden for fødderne er det meget vanskeligt at dæmme op for hans (ligeledes verdensklasse-)afslutning.

2) Hele forsvaret kunne tilgengæld bruge lidt styrke og sikkerhed. Jeg tilslutter mig fuldt alle de fans som mener at forstærkning er en nødvendighed. Og at Flamini er skadet i 3 uger, understreger både Gunners' ufattelige uheld og det tilsvarende behov for en bredere trup.  

3) Og a propos uheld, så er det ikke al uheld som er uundgåeligt! Hvor er det for meget at den generelle mediedækning siger at straffesparket mod Babel var "klodset" eller "korrekt". Se dog den langsomme gengivelse og anerkend i det mindste at det mod Hleb var meget større. Og få nu gang i den videoteknologi. Til Politikens fantasiløse "Favoritterne-vinder-sgu-nok"-"ekspert", Søren Olsen som mener at bolden er rund osv. kan jeg sige: Videoteknologi vil kunne redde respekten for fodbold, og det kan bruges i helt afgørende situationer - hvorfor ikke? Tiden er jo ikke noget problem længere: Var det inden for eller uden for straffesparksfeltet: 2 sek senere har du svaret. Hvad er problemet?