Jeg ringede til vedkommendes forsikring i DK, for at informere om situationen, og fik oprettet en sag. Vi kørte på hospitalet, hvor vi blev modtaget af en utroligt samarbejdsvenlig receptionist. Juniorlederen (JC) havde det utroligt dårligt, og kunne ikke tåle høje lyde og meget lys.

Efter 8 minutters ventetid (ja, jeg tog tid, med henblik på netop en anmeldelse her på bloggen), havde hun fået en seng, og et eneværelse med lukkede døre i skadestuen. På vejen gennem skadestuen talte jeg antallet af læger, sygeplejersker og sekretærer: Jeg havde ikke mere tid da jeg kom til 15 - mit gæt er 25... I ankomsthallen...

Da yderligere 5 minutter var gået kom den første læge og kiggede på hende. Hun konstaterede stress og spændinger i nakken. Derefter gik hun, og kom tilbage 10 minutter senere med følgende info: Der er ringet til tre eksperter, og bestilt tid til en MR-scanning idag. I mellemtiden havde en sekretær hentet papirerne til forsikringen.

Da en time var gået, havde to eksperter kigget på JC'en, der var lagt drop, og der var bestilt et eneværelse til senere på dagen...

Da klokken var 12, 3 timer efter ankomst, var vi færdige med MR-scanningen, og blev ført tilbage til skadestuen. Her ventede vi i en time på en fysioterapeut, der behandlede patienten med elektroder osv., og en halv time efter dette var vi på vej til et eneværelse...

Jeg har boet på Chicago Hilton, og jeg overdriver ikke, når jeg siger at hospitalsværelset var bedre end det værelse jeg her boede på. Der var to værelser, et kæmpe badeværelse, sofaer, stole og satelit-tv... Og ikke mindst lækker mad, og lydisolering, så der kunne være helt stille...

Da patienten var indlogeret her, kom sekretæren fra tidligere og afleverede alle forsikringspapirerne, og forsikrede mig at hun havde snakket med forsikringen, og alt var i orden...

For lige at remse op, havde vi på 7 timer fået følgende: Eneværelse i skadestue, tjek af 3 forskellige læger og 2 eksperter, fysioterapi, MR-scanning, mad og et luksusværelse

Selvom jeg altid har været overbevist om at det ville fungere sådan, var jeg alligevel målløs... Og så spørger jeg bare: Kan rigshospitalet eller noget andet offentligt dansk sygehus gøre det bedre? Jeg tvivler

Om brugerbetaling i det offentlige skrev Skovgaard i Berlingerne:

Hvis der kom et gebyr for at låne bøger på biblioteket, gå til lægen eller køre på motorvejen i myldretiden, kom der nemlig en masser penge i statskassen, som så bagefter kunne deles ud til de svageste i samfundet. Bedre pensioner til ældre, nyt isenkram på sygehuset. Begge dele kunne der hurtigt blive råd til.

--- og Liberalisterne replicerede:

Brugerbetaling i det offentlige bør kun komme på tale, hvis revenuet, krone for krone, bruges til at sænke andre skatter. Skatteydere, der allerede døjer med verdens højeste skattetryk, skal ikke betale ekstra for offentlige ydelser, så pensionisternes liv kan forsødes.

Problemet i det danske sundhedssystem er ikke, at vi får for mange ydelser - som et blik på de lange ventelister vil minde enhver om. Problemet er, at det hele finansieres over skatten, så ekstraforbrug fører til lavere vækst.

I stedet for at lappe på et dårligt system, er der brug for en grundlæggende holdningsændring til, hvordan vi producerer sundhedsydelser. Opgaven bør fjernes fuldstændigt fra det offentliges regi og placeres der, hvor den skulle have været hele tiden: På det frie marked.

Den nuværende ordning, hvor arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er skattefrie, bør udvides til også at dække private sundhedsforsikringer, ligesom over-disken-udgifter bør kunne trækkes fra. Det offentlige skal kun spille en rolle ved tilskud til socialt svage, der ellers ikke ville have råd til sundhedsydelser.

I modsætning til udtalelser om selvsamme emne fra partierne Venstre og Konservative, er det meget svært at finde bare ét sted, hvor man kan være uenig i det, som Liberalisterne skriver.

Fradragsretten for sundhedsudgifter er jeg især meget glad for. I mine øjne er dette et helt oplagt område for lovgivningsmagten til, at give magten tilbage til folk, som mener, at de selv kan stykke en mere fordelagtig ordning sammen.

Og netop fordi der er en fradragsret er det svært at forestille sig en situation, hvor folk ville lade sig underforsikre -- tværtom vel sagtens.

"Men det rammer jo socialt skævt. Tænk på de fattige; de barnløse enker og dem med arbejdsskader. Dette fører os ud i den sociale massegrav!" -- kunne man lige forestille sig socialisten Mette Frederiksen sige.

Men ville det nu også det? Jeg har svært ved at forestille mig, at en forøgelse af private sundhedsforsikringer m.v. kombineret med en fradragsret skulle stille nogen værre, end de allerede er i dag. Tænk endda, hvis det stillede flere bedre?

Socialdemokraternes politiske webleksikon (sådan et har de åbenbart behov for, for at vide hvad de selv mener...) siger følgende om emnet:

Den borgerlige regering har gennemført lovgivning, der giver skattefradrag til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Dette er vi stærkt imod, da det bryder med princippet om fri og lige adgang til behandling.

Umenneskeligt, ikke sandt? Socialdemokraterne vil hellere have, at de syge skal forblive syge, hvis det er prisen for, at alle har "fri og lige adgang til behandling". Og hvor er logikken?

Måske kan det være, at Socialdemokraterne vil komme med en logisk argumentation for, hvorfor private -- helt private og arbejdsgiverbetalte -- sundhedsforsikringer er så dårlige, som de i øjeblikket påstår. Gemmer der sig mon nogle rationelle tanker bag deres afstandtagen eller er det blot mere tom politisk retorik?

-- retorik, der koster mennesker livet?

Godt gået Helle...

Socialdemokraterne vil nu igennem beskatning forsøge at forhindre arbejdsgivere i at give sundhedsforsikring til medarbejderne, fordi det ”deler befolkningen op i A og B hold”.

Det første der falder én ind er, om sundhedsordfører Henrik Sass Larsen ved lov vil have hele befolkningen på B holdet?

Det næste, og måske mest overraskende er, at én af det offentlige sygehusvæsens stærkeste fortalere for åben skærm indrømmer, at dette sygehusvæsen sætter folk på B-holdet, hvorimod en privat sygeforsikring giver direkte adgang til A-holdet.

At det offentlige sygehusvæsen sætter folk på B-holdet er dog ikke det mest bekymrende. Det mest bekymrende er, at man ikke forsøger at forbedre B-holdet, men i stedet forsøger at udrydde A-holdet...

Logik for burhøns? Eller for socialdemokrater? Jeg spørger bare!

Jeg har tidligere skrevet om, hvad jeg mente om den film, og fik derefter påskrevet, at jeg, som dansker og europæer, ikke skulle blande mig i amerikanske forhold. Dengang, som nu, fastholder jeg imidlertid, at det er vigtigt at blande sig; og så må det være ligegyldigt, om det så er i danske eller amerikanske forhold. If you don't like it, don't read it.:

Capitalism Magazine har fået den objektivistiske Dr. Michael Hurd til at kommentere på det ny-populære emne. Og så kunne men ellers forlades til at tro, at det så bare ville blive the same old, same old om, at socialisme = ondskab, men det er det faktisk ikke. Bevares; socialisme er stadig = ondskab, men det er ikke det hans artikel går på. Her er et par gode udpluk:

An increasingly popular argument in favor of socialized medicine goes like this: "If universal health care works for the elderly under Medicare, then why not for the rest of us?"...

But there's a tragic flaw in that argument. Universal care-socialized medicine-for the elderly does NOT "work," even on its own terms. Many services ... are only partially covered, if at all, under Medicare. It has to be this way; otherwise the program would be slated for bankruptcy even sooner than it already is. Why do you think Medicare "supplemental insurance" is commonplace, if not essential? Because "universal coverage" guaranteed by political funding is a myth. And if you think it's a myth now, wait until the baby boomers come of age and Medicare faces certain bankruptcy. And if "universal coverage for all" passes, then the price tag for the U.S...

...Doctors, under universal coverage, won't enjoy the freedom to charge patients fee-for-service, and patients likewise will not enjoy the freedom of paying their doctors fee-for-service to get better quality care. This is what "universal coverage" truly means, whether it's written into the legislation or not. And the reason is simple: Socialized medicine, no matter what you call it, makes the private practice of medicine obsolete, just as it has severely undercut the practice of medicine under Medicare.

Does anyone know an elderly person who is actually happy with his or her doctors, by and large, under Medicare? Are any of you who already are elderly happy with the treatment you receive under Medicare? As doctors get increasingly frustrated, and the lines and the waiting times get longer, and the paperwork piles higher and the visits get shorter, doctors will no longer work directly for the patient. Many will see no need to strive for excellence, because under these programs they get patients whether they're good doctors or not. It's the only game in town.

"Universal Care" will drive a permanent wedge between the patient and the doctor. Imagine if the government took control over YOUR chosen profession, career or job and dictated your every move, including exactly what you could earn in that job-whether you do it well or not.

Remember that Medicare is only a slice of socialized medicine. Calls for universal coverage are the real thing. Under what's being proposed now, we 're going to get more of the same-only a LOT more of it.

The person who claims that "universal care worked for the elderly, so why not the rest of us?" had better check out the facts. The Government pays about fifty percent of all medical expenses today. It pays more every year. People are less and less happy with their doctors and the whole financial aspect of medicine. Gee, do you think maybe government is creating more problems rather than solving them?

Ja. Det var så et partsindlæg fra den borgerlige lejr.