Aviserne skriver om sundhed som aldrig før. PR-virksomheden GCI Mannov har på baggrund af en optælling over en måned opgjort, at alene i de landsdækkende, trykte medier er antallet af »sundhedspolitiske historier« steget med ca. 96 pct. i år sammenlignet med sidste år.

Men der er tydelige tendenser i, hvad der skrives om. I år er der skrevet mest om kræft generelt, fedme, hjerte-kar-sygdomme, allergi og brystkræft, mens der absolut ikke er mode i at skrive om astma, mæslinger, sklerose, ADHD, parkinson og epilepsi. De emner har kun formået at give anledning til en artikel hver i løbet af den undersøgte måned – 1 artikel!

Diabetesforeningen har lige startet en kampagne, der skal få alle danskere i risikogruppen til at få tjekket, om de har sukkersyge - risikogruppen er alt fra natpottepissere og folk med kløe på benene eller hovedpine til dem med forhøjet blodtryk. Diabetesforeningens tal er splattergys på højde med "Motorsavsmassakren": Hver femte danske har diabetes og hver anden time dør en dansker af diabetes! Wauw! Det lyder jo som om vi dagen igennem må træde hen over mennesker, der pludselig skvatter døde om på gaden. Men det er selvfølgelig manipulerende tal. 

Som bekendt findes der to slags diabetes. Diabetes 2 er den allermest udbredte og rammer især midaldrende, blegfede, sofakartofler der æder sig ihjel. Ud over dårlig livsstil så spiller det også en stor rolle for statistikken, at vi lever længere, og der i dag ikke er noget der hedder død af alderdom. Cancer og blodpropper (fx grundet diabetes) er "en naturlig død".

De andre store folkesygdomme – der stjæler politikernes interesse og dine støttekroner - er også selvforskyldte dårligdomme.    

Livsstilssygdomme rammer dem, der ubeskyttet solbader lige under middagssolen og bag efter går hjem til solariet for at give kuløren et ekstra pift. Og det er dem, der klumper sammen og lynsuger nikotinen ud af cigaretten i aftenkulden uden for restauranten eller på perroner, hvor toget venter på dem i to minutter. Og det er dem, der siger: "Nej, vi skal da lige have et glas til inden du sætter dig bag rattet i din bil". Og det er dem, der fylder sig med lørdagsslik, mens de ser tv-serien "Sommer" og synes det er synd for faren med alzheimer. Og det er dem, der trøstespiser en æske fyldte chokolader fordi deres chef er dum eller kæresten er skredet. Og det er dem, der skyller en Big Mac med fed ost og sukkerholdig ketchup og friturestegte pomfrit ned med en XXL Cola.

De er alle sammen en lige så stor trussel mod velfærdssamfundet som Anders Fogh med en forskærerkniv under en finanslovsforhandling. Og der findes to slags idioter: Dem (dig og mig) der lever, så de får en livsstilssygdom og dem (dig - ikke mig), der bundefanges til at hjælpe disse udvalgte grupper.

De samme mennesker, som griner af dårligt synkroniserede tyske tv-reklamer for Werthers ægte, hopper gang på gang på de store patient- og handicapforeningers kampagner og køber blodrøde AIDS-sløjfer og går med dem i reverset eller i Charlotte Sparre tørklædet, som var de med i en hemmelig loge for særligt udvalgte humanister, eller de går med lyseblå eller gule plastikarmbånd, eller putter 25-ører i sparebøsser på Apoteket, går til grøn koncert og drikker sig fulde og pisser op af træerne i Valbyparken fordi det går til et godt formål, eller de opretter Facebook-grupper og køber lyserøde halvsløjfer for at "støtte brysterne" (der har kampagnefolkene virkelig rågrinet så den tilbageværende patte har hoppet op og ned, da de fandt på sloganet). 

Jeg mener selvfølgelig, at alle handicap, sygdomme og sundhedsproblemer skal tages alvorligt, og vi skal gøre, hvad der kan gøres for at forebygge og helbrede ALLE sygdomme og lidelser!  Og når jeg giver den som hard core helse-kyniker og - uretfærdigt - hænger folk der støtter sygdomsbekæmpelse ud, så er der en meget, meget stor portion misundelse og brødnid i det. Jeg arbejder for en af de oversete grupper: Epileptikerne - en af den slags kroniske lidelser, der ikke er selvforskyldte.

55.000 danskere har epilepsi, og hvert år får 4.500 nye stillet diagnosen. Til sammenligning har ca. 6.000 sclerose, 5.000 har AIDS og 4.000 får årligt stillet diagnosen brystkræft.

Jeg gider ikke skrive om epilepsi - jeg har lavet en side om det her på min blog/hjemmeside - men jeg kan da vise den seneste kampagnefilm, der skal sætte fokus på epilepsi og givet et link til en side, der viser, hvordan du kan gøre noget for epileptikere.

Af Per Vad

Schlüter og kaos

Danmark er et yndigt land, og generelt er danskerne et virksomt og dygtigt folkefærd, hvor tusindvis af virksomheder med gode medarbejdere producerer moderne varer og tjenesteydelser, der enten forbruges herhjemme eller eksporteres til udlandet.

Vi har en charmerende og dygtig dronning, der, såvel herhjemme som under besøg i udlandet, repræsenterer Danmark på særdeles respektabel måde.

Dette og meget andet har vi danskere med rette lov til at være stolte over. Desværre har vi også meget, som ganske enkelt må betegnes som flovt. Vi er f.eks. det land i verden, der skylder flest penge væk pr. indbygger. Vi har for meget kriminalitet og vold. Pensionisterne behandles for dårligt. Ventelisterne på sygehusene er for lange, og vi har verdens højeste skattetryk.

Da den nuværende regering (C, V, CD og KrF, red.) overtog magten, skal det retfærdigvis siges, at meget miserabelt kom ud efter flere års uduelig socialdemokratisk ledelse af landet. Men det undskylder ikke, at regeringen efter fem lange år ved magten faktisk har bragt os endnu nærmere fallittens rand, ved at gælden er blevet fordoblet i de sidste fem år, samtidig med at dansk eksport stagnerer som følge af et alt for højt omkostningsniveau.

En af de ting man skal lægge mærke til er, at regeringen havde sin bedste periode før sidste folketingsvalg, altså dengang da Fremskridtspartiet havde så mange mandater, at vi kunne præge såvel regeringspartierne som de radikale i positiv retning.

Siden sidste valg er det efterhånden gået værre og værre. Julepakke, påskepakke, kartoffelkur, ekstra skat på fyringsolie, el og benzin. 18 vurdering med højere lejeværdi. Realrentebeskatningen. Lykketofts og Isi Foighels skattereform. Miljøhetzen mod landbruget. Hybridnettet. Grænsehandelskatastrofen. Flygtningeinvasionen. Skatteydermillionerne til politiske partier. 70.000-kroners lønforhøjelsen til folketingsmedlemmer osv.,osv.

Alt sammen vedtaget med de såkaldte borgerlige partiers støtte bekræfter, at det altså ikke er uden grund Fremskridtspartiet hævder, at der også i de senere år er ført socialdemokratisk politik.

Fremskridtspartiet håber vælgerne vil sætte tingene på plads den 08. september. Vi mener, Schlüter bør fortsætte som statsminister, men at et styrket Fremskridtspartiet er nødvendigt for at få stækket de radikale kræfter i og uden for regeringen, der tror, at Danmark kan vedblive med at finansiere til overforbrug ved at låne.

Helge Dohrmann, MF

Vagt i gevær: Schlüter-måden

Så fandt man da endelig en ægte Schlüter-måde at skrabe 3-4 milliarder kr. hjem til staten på.

Indfør et "bagatelloft" på kr. 1000,- på sundhedsområdet således, at borgerne selv skal afholde de første 1000 kr. af deres årlige sygdomsudgifter minus hospitalsophold.

Magen til syg idé skulle man før VKR-tiden lede længe efter. Trods alt.

Den samlede skatteprocent for en gennemsnitsfamilie er i dag så høj, at 1000 kr. i nettoudgifter let er de kroner, der får udgiftslæsset til at vælte.

Det er møghamrende asocialt og samfundsødelæggende at plage livet af borgerne for at opretholde et gigantisk offentligt administrations- og kontrolapparat.

Sus

Sæt de gamle i fængsel!

I den seneste tid har der været en del eksempler på vores behandling af de gamle på plejehjem.

Som borger med de udmærkede oplysninger vi har set i tv om forholdene for straffefanger, vil jeg derfor foreslå, at man lader de gamle komme i fængsel. Dér vil de nemlig få mulighed for at have deres ejendele i cellen og se tv i deres eget rum.

De vil også få ordnet deres tænder og fødder og andre gebrækkeligheder på statens regning.

De vil også få vasket deres hår ganske gratis, og de vil få nye briller når de trænger og blive kørt hele fædrelandet rundt, når de skal til diverse behandlinger. Af to politifolk i en behagelig bil, forståes!

Fin service!
De vil hver eneste dag få lejlighed til at opholde sig mindst en halv time i frisk luft. De vil blive lægeundersøgt ved det mindste pip, og sygeplejersker vil stå parat med gratis medicin døgnet rundt, hvis de ønsker et eller andet. De vil få bad hver dag og rent undertøj i stedet for at bleen bare bliver vendt.

Der vil stå billiard, bordtennis og andre forlystelser parat, hvis de skulle ønske lidt underholdning, og den helt store fordel vil være, at man ikke engang behøver at udskifte personalet. Fængselspersonale er vant til at nurse om fangerne og stå på pinde døgnet rundt for at opfylde deres mindste ønske, at de så udmærket kan fungere som plejepersonale.

Fangerne på plejehjem
Og fangerne, ja dem sender vi på plejehjem, hvor man kan holde dem neddyssede med beroligende midler, så de bliver fromme som lam og ikke har kræfter til at ringe på klokken. De må så vende sig til at bade hver 14. dag og få frataget alle deres personlige effekter, for at personalet ikke skal bruge for megen tid på at komme uden om kommoden, lænestolen og fjernsynet.

Der skal de så, hvis de ikke er slået helt ud af de beroligende midler, sidde og flette lidt peddigrør og hvis det går højt, blive kørt ud på terrassen én gang hver uge for at få lidt frisk luft.

Ingen penge har de nok af!
Jeg er ked af at sige det, men de bliver nødt til at vænne sig til at spise papmad, som kommer fra et stort centralkøkken og smager som at stikke tungen ud af vinduet. Det sværeste at vænne sig til vil nok blive, at man skal til at bruge alle de penge, man ikke har, på medicin, tandlægebesøg og briller.

Nogle vil nok indvende, at det dog var en frygtelig tanke. Hvorfor dog det? De gamle er jo ikke skyld i, at de er endt på plejehjem.

Fangerne har mildest talt selv været ude om, at de er havnet i fængsel.

Kristian Mellergaard, medlem af politisk udvalg og amtsformand for Fremskridtspartiet i Århus amt

Velfærd frem for vanvid

Der er næppe tvivl i befolkningen, hvis man beder om at vælge mellem følgende: Nyt udstyr til hospitalerne, så kræftsyge kan komme til behandling og få ekstra håb. Eller stigende milliotilskud til Statens Kunstfond på 27 mio. kr., 12 mio. mere til forfattere fra bogudlån eller f.eks. stigning i ulandsbistanden på en kvart milliard kr. Så er der ingen tvivl om, hvad folk vil vælge! Danskerne vil have velfærd frem for vanvid.

Regeringen (A og B) og de "forenede midterpartier" har med finanslovsaftalen valgt at bruge skatteydernes penge på unødvendige luksusprojekter, mens fundamentale velfærdsopgaver bliver nedprioriteret. Det er naturligvis en skændsel og derfor får regeringen fortjent klø i den offentlige debat.

Regeringens tåbelige ændring af efterlønnen viser, at statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red) blev genvalgt på en løgn i marts måned. Fremskridtspartiet mener, at trækdyrene skal have mulighed for efterløn. De trækdyr, som har knoklet på arbejdsmarkedet i 35 år eller mere skal fortsat have efterløn, mens de forkælede offentligt ansatte og andre fra 68-generationen selvfølgelig ikke er nedslidt. Regeringen og de forenede midterpartier har med indgrebet i efterlønnen nok en gang straffet trækdyrene i det danske samfund. Vi må nu forvente, at folk rejser sig i vrede og udløser et jordskred hos vælgerne. Væk fra den socialdemokratiske vanvidsmodel og over mod Fremskridtspartiet og en ægte velfærd for dem, der har behov.

Fremskridtspartiet vil som modsvar til regeringens finanslovsaftale fremlægge et konkret og velgennemarbejdet udspil til ægte velfærd. Vi vil stoppe udgifterne til en række overflødige projekter og i stedet sikre, at hospitalerne kan behandle de syge. Og sikre, at ældre ikke får deres pensionsforhold udhulet. Derved får vælgerne mulighed for at se, at vi i Danmark har masser af penge til velfærd, hvis vi stopper de mange vanvidsprojekter.

Kim Behnke, MF og gruppeformand

Ritt Bjerregaards socialpolitik

Ritt Bjerregaard´s (A) udtalelse dels ved socialchefernes årsmøde i Aalborg i efteråret og dels i forbindelse med møder i udlandet, hvor hun klart og utvetydigt angriber hele systemet i socialsektoren har vakt opmærksomhed og givet anledning til livlig debat i pressen.

Ikke blot ministerens egne partifæller med Kjeld Olesen i spidsen, men også politiske modstandere har nærmest overfaldet den stakkels socialminister for hendes udtalelser og meninger.
Hvorfor? – Og med rette?

Det er jo en kendsgerning, at Socialdemokratiets politik i udbygningen af social- og sundhedssektoren siden Steinckes socialreform i 1930`erne er gået i den retning, at alle socialopgaver – skulle gennemføres og varetages af det offentlige på bekostning af alt, hvad der nærmede sig private initiativer.

Institutionerne skød op som paddehatte – ikke mindst da socialministeren hed Eva Gredal. Hertil 1970`ernes bistandslove, hvis økonomiske og menneskelige konsekvenser har skabt uoverskuelige problemer for det danske samfund – ikke blot fordi de i sig selv er en serviceforanstaltning for befolkningen, samfundet ikke har råd til, men tillige kimen til et misbrug, som er kommet bag på selv socialdemokratiske politikere og samtidig har vakt forståelig forargelse i de arbejdende befolkningsgrupper. Dette sociale udstyr, som årligt koster de danske skatteydere et trecifret milliardbeløb, har afgørende været med til at tvinge vor økonomi ud af balance, gjort vort erhvervsliv ukonkurrencedygtigt og forvandlet vort såkaldte og berømmelige ”velfærdssamfund” til et formyndersamfund, hvor betingelserne for en nogenlunde anstændig overleven kræver fuld beskæftigelse af begge ægtefæller i en typisk dansk familie.

Fremskridtspartiet hare siden 1972 skarpt advaret mod denne skandaløse udvikling, hvis resultater nu klart tegner sig økonomisk og beskæftigelsesmæssigt, men vor kritik og advarsler blev desværre blot arrogant overhørt og stemplet som asociale.

Pludselig vågner Ritt Bjerregaard, den ansvarlige socialminister, op og fremsætter en sønderlemmende kritik af socialsektoren – af det institutionssystem og dets professionelle behandlere – som hun selv og hendes parti gennem årerne har opbygget. Et apparat, der er så indviklet og firkantet, som Ritt Bjerregaard udtrykker det, at det er umuligt at arbejde med…

Det er en sensationel erkendelse, og også interessant set i relation til hele socialindkomstbegrebet, som ministeren så standhaftigt gør sig til talsmand for i et desperat forsøg på ad den vej at bremse op for accelerationen i socialsektoren. Overskrifter som ”Har Ritt Bjerregaard begået politisk selvmord”? ”Kan Socialdemokratiet stadig have socialministeren i sine rækker”? ”Er hun virkelig til at stole på”? Viser tydeligt reaktionerne.

Fremskridtspartiet skal ikke klandre socialministeren for hendes nye tanker – tværtimod, måske har vore advarsler ikke været forgæves.

Leder

Indenrigsministeren er imod private hospitaler

Statsmonopol på syge mennesker betyder lange ventetider

Vor kære indenrigsminister cand. Polit. Henning Rasmussen (A) er, som bekendt den øverste ansvarlige for sundhedsvæsenet i Danmark, er nu parat til endnu et forbud. Denne gang skal oprettelsen af private hospitaler forbydes. Sidste gang var det reklamer.

Grunden til, at Henning Rasmussen vil forbyde private hospitaler er den smukke, at der ingen forskel skal være på rig og fattig. Men, men – så er den naturlige socialdemokratiske tankegang naturligvis at forbyde i stedet for at forbedre. Den bedste måde at forhindre private hospitaler er ved at forbedre de statsdrevne. Vi har altid brystet os af vores høje standard – hvordan kan et privat hospital da hævde sig – faktisk reelt kun ved at sløjfe den for patienter så belastende ventetid på forskellige operationer (herunder brok, grøn stær og diskosprolaps), som er på op til flere år. Økonomisk kan private hospitaler selv sagt aldrig konkurrere. Hvad er det Henning Rasmussen frygter? Frygter han, at private hospitaler vil afsløre, at vores statsejede hospitaler er ineffektive, bureaukratiske eller for dyre eller ønsker Henning Rasmussen blot at forhindre al selvstændig initiativ, al ikke socialdemokratisk styret initiativ.

Oprettelsen af private hospitaler vil set med Fremskridtspartiets øjne indeholde en lang række fordele for den enkelte borger, såfremt de statsejede hospitaler fortsætter med den høje standard, vi har i dag. Fordelene er helt klart:

1. Mindre ventelister på amtshospitaler, eftersom dem, der har råd til at betale i stedet for at vente forsvinder fra ventelisterne.
2. Besparelse, dette punkt er nok lidt mere tvivlsomt, eftersom ventelister må være udtryk for manglende kapacitet, dog vides det f.eks., at Århus har lange ventelister for stærpatienter, hvorimod Vejle har ledig kapacitet (amter vil ikke betale til andre amter for behandling med resultatet lange ventelister + ledig kapacitet = dårlig ineffektiv styring, grundet bureaukratiske regler).
3. Valutaindtjening; det er ingen hemmelighed, at danske hospitaler afviser udlændinge, herunder udenlandsdanskere, selv om disse ytrer ønsker om at betale for behandling.
4. Endelig vil private hospitaler skabe flere arbejdspladser, mindre arbejdsløshedsunderstøttelse, færre sygedagpenge (patienter kan hurtigt raskmeldes), mindre dagpenge udbetaling.

Men intet af ovenstående viser Henning Rasmussen den ringeste forståelse for – heller ikke, at den smarteste måde at forhindre private hospitaler på ville være at pålægge amterne at sørge for hurtigst mulig behandling af amtets syge borgere på de hospitaler, som har ledig kapacitet.

For at fjerne enhver tvivl må det her slås fast over for vore nådeløse kritikere, at Fremskridtspartiet ikke specielt ønsker private hospitaler, idet vi foretrækker et gratis hospitalssystem, så alle borgere uanset indkomst kan behandles, men Fremskridtspartiet ville aldrig drømme om at forhindre oprettelsen af et privat hospital.

H. C. Hansen

Fremskridtspartiet er skansen for at bevare fri lægehjælp

Med Rio Bravo-forliget fik Fremskridtspartiet forpurret, at der skal betales for behandling på sygehuse

På mangfoldige områder bliver menneskene lykkeligere og mere velstående ved, at hver får lov til at være sin egen lykkes smed. Men det gælder kun dem, der har den fornødne udrustning. Derfor er den aller, allervigtigste opgave at sørge for, at folk kan bevare deres sundhed og blive hurtigt helbredt, når sygdom rammer dem. Sygdom er alle mands herre. Ingen kan på forhånd sige, om hun eller han bliver så heldig at gå rask og sygdomsuplaget gennem sin tilværelse.

Men regeringen (V, C, CD og KrF, red) og de radikale har kig på at spare på de syge. Ved Rio Bravo-forliget fik Fremskridtspartiet forpurret, at der indtil videre skal betales for behandling på sygehus.

Sugekoppen i de offentlige kasser
Kommer en lægebetalingsordning, vil den utvivlsomt brede sig til alle befolkningsgrupper og med større og større betalingsbeløb.

Hellere sørge for de fornødne øjenoperationer, så mennesker bevarer synet end betale for finkultur, ministerædegilder og de tusindvis af andre mindre væsentlige formål som har sugekopperne nede i de offentlige kasser.

Om dette udsagn går en reel skillelinie gennem det danske Folketing. De samme skattepenge kan ikke bruges to gange. Z sætter sundhedsudgifterne højst. Da vælgerne efter Rio Bravo-indsatsen formindskede Fremskridtsgruppen, forøgede de risikoen for tilbageskridt.

Også for syge mennesker.

Leder

En gang til for prins Jakobsen

Det må være uendeligt trættende for de Fremskridtsfolk, der har været med siden begyndelsen, for 117 gang at forklare "de vantro", hvordan vores social- og sundhedspolitik hænger sammen. Man turde formode, at vi dels har skåret den ud i tommetykke papstykker, dels via vore lovforslag og stemmeafgivninger i Folketingssalen har kommunikeret vores politik ud til de fleste.

Men stadig er der folk, der i ramme alvor tror, at Fremskridtspartiet er et amerikanerparti, hvis formål det er at overhale den amerikanske sundhedspolitik indenom og lade de "fattige" ligge og dø på gaderne og i ghettoerne.

Skuffende var det i udpræget grad at opleve Centrumdemokraternes åndelige leder, Erhard Jakobsen, i TVs søndagsavis den 04 september fremture om "Fremskridtspartiets egoistiske politik" og om, at vores politik i sin yderste konsekvens ville medføre brugerbetaling på hospitalsindlæggelser!

Sådan en gang forvrøvlet snak, kære Erhard! Og det værste er, at det ved du meget vel! På den ene side skældes vi hæder og ære fra fordi vi ikke vil sluge den konservative ideologiske penicillin-brugerbetalings-kamel, og på den anden side skal vi altså fra en reserve-socialdemokrat høre, at vores politik i sin yderste konsekvens vil medføre brugerbetaling på sundhedsområdet.

Fremskridtspartiet har aldrig, vil aldrig og skal heller aldrig stemme for brugerbetaling på dette vigtige område. Den politik har der aldrig hersket nogen tvivl om fra vor side, og Erhard & Co. ved det så ganske udmærket.

Om så de andre partier bliver tvunget til at æde hele kamelkaravaner for at tilpasse deres egen sundhedspolitik til idelogi-Palles besparelsesmiskmask vil vi stå lige så klippefast, som vi altid har gjort.

En fornuftig og medmenneskelig sundhedspolitik, hvor de stærkeste skuldre bærer de største byrder, kræver nemlig ikke pr. automatik tvangsinddrivelse af skatter på indkomsterne.

Det er den mudderpølsvanetænkning om indkomstskattenødvendigheden, som de andre partier har levet fedt på siden 1905 og som de under ingen omstændigheder vil fravige.
Ynkeligt, Erhard Jakobsen.

Ready

S U N D H E D S P O L I T I K

Fremskridtspartiet mener, at vores sundhedspolitik skal have fire væsentlige formål:

1. Sundhedssystemet skal give befolkningen tryghed.
2. Flest mulige sygdomme skal forebygges.
3. Syge skal helbredes hurtigst muligt.
4. Sundhedsvæsenet skal arbejde effektivt.

Sundhedspolitikken vedtaget i Folketinget. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget således, at der er politisk vilje til at føre en velfungerende sundhedspolitik - en sundhedspolitik, hvor trygheden har højeste prioritet. Amternes andel af sundhedsvæsenet skal tages fra dem.

Gennem alt for mange år har flertallet i Folketinget ført en utilstrækkelig sundhedspolitik. Befolkningen føler ikke længere tryghed ved sundhedsvæsenet. Danmark fremstår i dag som et samfund med lange ventelister til sygehusene, såvel for mindre lidelser og livstruende sygdomme. Sundhedsvæsenet er ved at drukne i bureaukrati til skade for patientbehandlingen. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

Tryghed - ved mindre politik og mere sundhed
Det er efter Fremskridtspartiets opfattelse på høje tid, at man sætter trygheden for borgerne i centrum, også når det gælder sundhedssektoren.

I 1988 fik Fremskridtspartiet en dagsorden vedtaget i Folketinget, som gik ud på, at der skulle arbejdes frem mod maksimum 3 måneders ventetid til behandling af syge mennesker. Dette er endnu ikke sket, tværtimod ser vi, at ventelisterne fortsætter.

Skiftende regeringer, både borgerlige og socialistiske har forhandlet med amterne om at få nedsat ventelisterne. Dette har man stadig ikke fået et tilfredsstillende resusltat ud af. Fremskridtspartiet mener, at det er tid til at give amterne kniven - med andre ord: Stoppe al behandling, der ligger under amtsregi og føre sundhedssektoren ind under sundhedsministeren og Folketinget således, at disse får det direkte ansvar for den fejlførte sundhedspolitik.

Tryghed - med patienterne i centrum
De andre partier har man gang efter gang hørt udtale, at patienten skal i centrum og at der skulle gøres noget virkeligt gennemgribende for at fjerne ventelisterne. Med dybt alvorlige miner, taler de andre partier om, hvordan de skal løses. Op til valg hører man, at bare de får din stemme ved de forskellige valg, uanset om det er amts- eller folketingsvalg, så skal det nok blive meget bedre.

Det er ærligt talt ganske fantastisk at høre på. Specielt fordi de andre partier gennem en lang årrække har medvirket til det stik modsatte. De har desværre bidraget til at undergrave vort sundhedsvæsen med deres fejlslagne politik. Viljen hos de øvrige partier for at stoppe de helt uacceptable lange ventelister har reelt ikke været til stede.

Tryghed - hos sundhedsministeren
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at man bør samle al økonomisk, organisatorisk og administrativt ansvar for hele sundhedsvæsenet hos sundhedsministeren og Folketinget. Udgifterne til sygehusene skal dækkes af Folketinget. Vi ønsker lovfæstede og juridiske rettigheder for den enkelte borger til den nødvendige pleje og omsorg igennem fastsatte frister, nemlig 3 måneders frister, hvad angår behandling.

Vi ønsker samtidig i Fremskridtspartiet, at det skal være slut med sundhedsvæsenets afhængighed af smarte politikere i kommuner og amter, der ikke kan få systemet til at virke ordentligt.

Vi ønsker ikke længere, at det skal være afhængigt af skiftende politiske flertal i amter, der skal afgøre, om der bliver etableret tilstrækkeligt med sengepladser på sygehusene.

Vi vil have et system, der er bygget op på samme måde som for eksempel sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. På disse områder er der, som bekendt, aldrig noget problem med at udbetale penge. Man kan så spørge, hvorfor det da skal være tilfældet indenfor sundhedssektoren.

Tryghed - med Fremskridtspartiet
Fremskridtspartiet har ofte fremsat konkrete forslag til, hvordan man skulle løse de problemer, som alle er enige om vi har i sundhedssektoren. Staten må overtage det økonomiske ansvar for sundhedssektoren.

Fremskridtspartiet har ved de alternative finanslovsforslag vist, at vi ønsker at tilføre sygehusene det, der er nødvendigt. Pengene må følge patienten, uanset om patienten ønsker at blive indlagt på et dansk offentligt sygehus/klinik, på privathospital/-klinik eller eventuelt udenlandsk sygehus. Pengene må patienten tage med uanset, hvor man ønsker at blive behandlet. Det, det handler om for Fremskridtspartiet er, at det er ligegyldigt, hvor patienten bliver behandlet, bare den syge hurtigst muligt bliver rask igen.

Tryghed - gennem forebyggelse
Når sundhedspolitik drøftes, er der en tendens til, at der fokuseres stærkt på sygehusene. Det er naturligvis relevant i diskussionen om, hvordan sundhedssektoren skal indrettes, men alligevel kommer de i anden række. Det primære er at satse på forebyggelse, så sygdomme ikke opstår. Det er naturligvis vigtigere at rette opmærksomheden mod, hvordan sygdom kan undgås.

Billedligt talt kan forholdet mellem sundhed, sygdommme, forebyggelse og helbredelse sammenlignes med en flod, der skal stoppes. Floden begynder som en kilde, der udspringer fra toppen af et bjerg. Jo længere kilden får lov at løbe, jo større bliver den. Efter en vis strækning er kilden blevet til en stor og kraftig flod. Floden er nemmere at stoppe, jo tættere på udspringet, der forsøges.

På samme måde forholder det sig med forebyggelse og helbredelse af sygdomme. Det mest optimale er, at den forebyggende indsats er så effektiv, at sygdom aldrig opstår. Hvis sygdom opstår skal den så vidt muligt behandles og kureres i begyndelsen. Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, kan det blive vanskeligt og ressourcekrævende at kurere den.

Fremskridtspartiet mener derfor, at der skal ofres meget mere opmærksomhed på, hvordan sygdomme kan afhjælpes gennem forebyggelse. Det er meget dyrt at drive vores moderne sundhedsvæsen. Kan forebyggelse spare udgifter til helbredelse spares der både menneskelige lidelser og skattepenge.

Tryghed - i et sund samfund
Det er ikke muligt at give en nøjagtig beskrivelse af, hvilke forhold, der er optimale med hensyn til forebyggende indsats. Imidlertid står det fast, at mange elementer er afgørende for, hvor effektiv den forebyggende indsats kan blive. Forhold som personlig og psykisk ligevægt og økonomisk stabilitet er meget betydningsfulde for, at børn opnår udvikling og opvækst, der vil sikre, at de er psykisk og fysisk sunde.

Således giver forhold som: Skattesystemet og skatternes størrelse, arbejdsløshed, undervisningskvaliteten, boligmassens kvalitet m.m. et betydningsfuldt bidrag til den generelle helbredstilstand i samfundet. Derfor er det af stor betydning, at samfundet som helhed er "sundt". Et "sundt" samfund medfører, at befolkningen bliver sund.

Tryghed - i den primære sundhedssektor
Den primære sundhedssektor - vores privatpraktiserende læger m.v. - kan reformeres således, at den vil komme til at fungere mere effektivt, hurtigere og med færre kødannelser og vil kunne komme til at levere ydelser af højere kvalitet.

I dag er store dele af den primære sundhedssektor detailreguleret fra politisk holde. Den primære sundhedssektor bør liberaliseres således, at ydelserne stadig finansieres af det offentlige, men at sektoren i øvrigt fungere på konkurrencemæssige betingelser.

Der skal indføres fri adgang til at etablere sig og udbyde sundhedsydelser for alle, der har anerkendte uddannelser. En fri etableringsret vil sikre et langt større behandlerudbud på alle niveauer i den primære sundhedssektor.

Der skal være fri prisdannelse på sundhedsydelser udført i den primære sundhedssektor. Det offentlige refunderer udgifter i overensstemmelse med et takstsystem, hvor priserne for alle ydelser på forhånd er aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostningerne for ydelserne. Takstsystemet kendes allerede fra tandlægerne.

Den frie prisdannelse mellem behandler og patient vil betyde, at f.eks. yngre nyetablerede praktiserende læger vil kunne levere ydelser til meget lave priser for at tiltrække patienter, mens f.eks. ældre, erfarne læger vil kunne tillade sig at tage højere priser, fordi de er mere erfarne. Takstsystemet vil dog dikre, at det ikke vil blive profitabelt at tage ublu priser.

Da der er tale om priser, der er udregnet og aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostninger, vil det være muligt at opnå en større indtægt ved at behandle billigere end forudsat. "Overskuddet" fra de billigere behandlinger vil økonomisk kompensere for behandlinger, der er dyrere end beregnet.

Den konkurrence, der vil opstå som følge af den frie etableringsret og den frie prisdannelse, styrker kvaliteten af de udbudte ydelser, samt giver behandleren tilskyndelse - f.eks. de alment praktiserende læger - til altid at levere ydelser af høj kvalitet og vedvarende holde sig orienteret om den nyeste medicinske og behanslingsmæssige udvikling.

Der skal indføres et fuldstændigt frit lægevalg, og -lægeskift samt fri speciallægeadgang, dog må patienten selv afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med lægeskift. Patienterne skal have fri journalindsigt.

Tryghed - i den sekundære sektor
Fremskridtspartiet mener, at målsætningen for den sekundære sundhedssektor (hospitaler) er at give forbrugerne/patienterne mulighed for at vælge sundhedsydelser af så høj kvalitet og så lave priser som muligt.

For at opfylde dette formål er det nødvendigt at reformere det eksisterende sundhedssystem, således at det frie marked inddrages i stor udstrækning - og i langt højere grad end i dag.

Fremskridtspartiet ønsker at lade pengene følge patienten. Det, det handler om for os er, at der bliver behandlet flest mulige patienter i stedet for det nuværende system, der ikke er lykkedes. Man skal i sygehusene et incitament til at fuldføre flest mulige behandlinger. Jo flere, der bliver behandlet, desto flere penge tilføres det enkelte sygehus.

Det offentlige skal betale for samtlige sundhedsydelser, der udføres i sundhedssektoren, dog undtaget kosmetiske operationer, der ikke er lægeordinerede, inseminationer og andre handlinger, der ikke er strengt lægeligt begrundede.

Den sekundære sundhedssektor bør reformeres, så hospitalerne fungerer på selvstændige forretningsmæssige vilkår. Hospitalerne skal ikke modtage driftstilskud fra det offentlige. Offentlige driftstilskud fjerner tilskyndelsen til at levere effektive og omkostningsbevidste ydelser af høj kvalitet.

Efter en sådan reform af sundhedssystemet vil det eneste offentlige engagement i forbindelse med udførelsen af sundhedsydelser herefter være køb af ydelser udført af private hospitaler på et konkurrerende marked.

De eneste indtægter fra det offentlige, der kan komme på tale, er, at det offentlige tilfører hospitalsvæsenet betaling for sundhedsydelserne.

Patienter bør i forbindelse med alle behandlinger frit kunne vælge sygehus (behandlingsinstitution). Det frie sygehusvalg skal også omfatte privathospitaler og andre private behandlingsinstitutioner.

Tryghed - med ny finansiering
Fremskridtspartiet ønsker at reformere sundhedssektoren, så hospitalerne bliver selvstændige og private økonomiske enheder, der fungerer på almindelige forretningsmæssige vilkår.

Den reform af hospitalssystemet, som Fremskridtspartiets ønsker gennemført, vil indebære, at udbuddet af sundhedsydelser i hospitalssektoren vil foregå på et marked med konkurrence, dog vil udførelsen af ydelserne fortsat blive betalt af det offentlige.

Konkurrenceelementet vil tilskynde en konkurrence institutionerne imellem. Således vil hospitalerne presses til at udbyde ydelser til en kvalitet, der er konkurrencedygtig med konkurrenterne på markedet.

Tryghed - ikke i det ekeisterende bevillingssystem
I den offentlige sundhedssektor er der i dag ingen tilskyndelse til at yde den bedst mulige behandling. Det eksisterende finansierings- og bevillingssystem er en grund til den ringe produktivitet og dårlige ressourceudnyttelse, der i dag finder sted i den offentlige sundhedssektor.

I det eksisterende rammebevillingssystem er der ingen krav om, hvor mange patienter, der skal behandles. Det eneste krav, der reelt eksisterer i den sammenhæng, er et krav om, at bevillingsrammerne skal overholdes. Derfor opfatter sygehusledelsen i dag patienterne som omkostninger, der "æder" bevillingerne.

Hvis det enkelte sygehus behandler "for mange" patienter, er der risiko for, at sygehuset overskrider budgettet. Ventelisterne opstår p.g.a. denne bevillingsform. Ved at nedprioritere f.eks. de operative behandlinger, kan der fremkaldes et "patientpres" mod politikerne med bøn om flere ressourcer.

Tryghed - med nyt "Stykpris-finansieringssystem"
På grund af den ineffektive og ødelæggende måde, de eksisterende rammebevillingssystemer eksisterer på, ønsker Fremskridtspartiet at ændre bevillingssystemet, således at bevillingssystemet i sig selv ikke bevirker, at hospitalerne leverer ineffektive ydelser af dårlig kvalitet.

Det er muligt at indføre et finansierings- og bevillingssystem, der har en langt bedre ressourceudnyttelse end det eksisterende. I den forbindelse peger Fremskridtspartiet på stykpris-finansieringssystemet. Ved stykpris-finansieringssystemet får sygehusene betaling i forhold til antallet af behandlinger. Herefter vil hver patient opfattes som en "indtægt" og således opstår der en direkte tilskyndelse til at foretage flest mulige operationer og behandlinger så effektivt som muligt og af så høj kvalitet som muligt.

Tryghed - på medicin- og lægemiddelområdet
Det eksisterende lægemiddelmarked er et af de mest regulerede markeder i Danmark. Den omfattende offentlige regulering bevirker, at der er store vanskeligheder forbundet med at etablere og drive et apotek. End ikke hvis man har en farmaceutisk uddannelse er det lovligt at etablere et apotek. Der må ifølge apotekerloven kun eksistere det antal apoteker som Sundhedsstyrelsen finder fornødent i Danmark.

Der skal være fri etableringsret af apoteker, således at det bliver muligt at købe medicin langt flere steder. Det eneste krav, der skal gælde til etablering af apoteker, er, at der på apoteket er minimum én ansvarlig ansat eller ejer med en farmaceutisk uddannelse.

Forbrugerne vil få store fordele af fri konkurrence på apotekerområdet. Det frie marked vil tvinge apotekerne til at holde omkostningsniveauet så lavt som muligt. Det vil bl.a. få betydning for den geografiske placering af apotekerne og forretninger med apotekerudsalg. Apotekerne må yde en service, prispolitik, kvalitetspolitik etc., som kunderne finder tilfredsstillende og derfor vil efterspørge. Derfor må apotekerne placere sig der, hvor kunderne er.

Priserne og avancerne på apoteksområdet fastsættes i dag gennem forhandlinger mellem Danmarks Apotekerforening og sundhedsmyndighederne.

Tryghed - med sygeforsikringsordningerne
De private sygeforsikringer styrkes ved, at der gennemføres skattefradrag. Den eksisterende offentlige sygeforsikring har ingen tilskyndelse til at sikre, at ydelserne i sundhedssektoren bliver udført til lave omkostninger og til høj kvalitet. Derfor vil Fremskridtspartiet ændre den eksisterende sygesikring.

Der skal indføres frit valg af sygesikring. Forbrugerne, der mener, at en privat sygesikring kan tilbyde bedre og hurtigere behandlinger end den offentlige sygesikring, skal have lov til at benytte en privat i stedet for den offentlige.

Det offentlige skal stadig betale udgifterne til hver enkelts sygesikring.

Gennem en sådan reform vil der stadig skabes et konkurrerende sygesikringsmarked, hvilket vil sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de økonomiske ressourcer.

Tryghed - med akutberedskabet
I dag har flere amter besluttet, at bestemte private hospitaler og lignende institutioner af ideologiske årsager skal holdes uden for akutberedskabet.

Amterne skal ikke have kompetence til at beslutte, at bestemte hospitaler og lignende institutioner, der har udstyr og er indrettet til at foretage akutbehandlinger og -operationer, skal holdes uden for akutberedskabet.

Akutberedskabet bør eksistere på privat basis med private aftaler mellem hospitalerne og de eksisterende ambulancevirksomheder.

Det er ikke et politisk anliggende, hvilke kundskaber ambulanceførerne skal have og hvorledes ambulancerne skal være indrettet. Disse anliggender må afklares gennem private aftaler mellem hospitalerne og anbulancevirksomhederne.

Flere undersøgelser viser, at det private Falck er bedre, billigere og mere effektivt end det kommunale brandvæsen i København. Brandvæsenet i København bør privatiseres.

Tryghed - ved præhospital behandling
I forbindelse med akut-behandlinger er de første minutter, efter en skade er indtruffet, de vigtigste for, at vedkommende ulykkespatient dels vil overleve dels få et liv uden handicaps.

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kan tilbydes uddannelse i at udføre førstehjælp. Forholdsvis enkle greb overfor ulykkesramte kan redde menneskeliv og samtidig være med til at give et værdigt liv efter ulykken.

Det er vigtigt, at der etableres et akutberedskab, hvor der er læger tilknyttet. Ambulanceberedskabet i de større byer kan forbedres med henblik på lægemedvirken i den præhospitale behandling.

Tryghed - også på hospices
Personer, der er døende, skal have mulighed for at opholde sig i menneskevenlige omgivelser. I dag må mange døende, der opholder sig på hospitaler, leve deres sidste dage i kolde og kliniske omgivelser. Døende skal have mulighed for at få en værdig afslutning gennem ophold på hospices, der kan indrettes meget privat og personligt, idet der ikke er kliniske forhold at tage hensyn til.

Erfaringerne fra bl.a. Storbritannien og Finland viser, at en plads på hospices koster ca. det halve af den billigste sengeplads på et hospital.

Der skal derfor gives adgang til, at det offentlige kan betale ophold på hospices på lige fod med f.eks. hospitals- og plejehjemsophold.

Ovennævnte stammer fra Fremskridts-brochuren fra 1997: Det vil Fremskridtspartiet: S u n d h e d s p o l i t i k

Lægeafgiften er ikke vor livret

Skal lægeafgiften gennemføres må der ske ændringer i forhold til regeringens oplæg.

- Der er jo rigeligt med andre sparemuligheder, derfor er regeringens (V, red.) forslag om et særligt gebyr for lægekonsultationer ikke nogen livret for os. Sådan siger Mogens Glistrup til Fremskridt efter at lægeafgiftspørgsmålet har været til drøftelse i folketingsgruppen.

- Vi vedstår naturligvis vore forpligtelser ifølge Bededagsforliget og vil altså i givet fald stemme for denne besparelse på ca. 450 millioner, hvis nogen af de øvrige forligspartier holder os fast på det. Vi så dog langt hellere beløbet til financering af indkomstskattelettelsen fandtes på anden vis. Mulighederne er mange, hvad vi da også har peget på i vort "sparekatalog", hvor vi opregner nettobesparelser på næsten 14 milliarder kroner.

Tre indvendinger
Skal lægeafgiften gennemføres har Fremskridtspartiet tre indvendinger i forhold til socialministerens (Jacob Sørensen, red.) oplæg. Disse indvendinger er der redegjort for i skrivelse til Folketingets politisk-økonomiske udvalg, hvor de videre forhandlinger skal føres. Vi citerer:

1. Et er, at langt de fleste danske nok vil kunne bære selv at betale for deres lægekonsultationer, således som man indtil 01. april 1973 selv kunne bære at betale sygekassenkontingent. Noget andet er, at man i langt videre omfang end det synes forudsat af socialministeren, må påregne, at der kan være betalingsproblemer. Dette gælder for eksempel kronisk syge, en del ældre personer, børnerige familier i usunde lejligheder og andre økonomisk svagt stillede med skrøbeligt helbred. Ved vurdering af dette problems omfang er det på grund af lægehjælpens centrale betydning rimeligt, at man hellere angiver kredsen af formodet betalingsdygtige lidt videre end snævrere. Fremskridtspartiet anslår, at der derfor må anvendes ca. 50 millioner kroner på at holde denne befolkningsgruppe skadesløse for at skulle betale (fuld) pris for (alle) lægekonsultationer.

2. Fremskridtspartiet anser det som en elendig teknisk ordning, at lægen i de tilfælde, hvor patienten erklærer sig ude af stand til at betale, får sine penge udbetalt over den offentlige sygesikring, der derefter indleder incassosag mod den pågældende patient.

3. Fremskridtspartiet betragter det som mindre heldigt, at nogle lægebilag fortsat skal indsendes til sygesikringen, nemlig i de tilfælde, hvor patienterne skal betale særtakst (lang transportafstand for lægen, nattebesøg, besøg med småoperationer og lignende).

Frikort
I stedet for de under 1-3 anførte ordninger foreslår Fremskridtspartiet, at der afsættes i alt 90 millioner kroner til fordeling mellem landets praktiserende læger, således at læger i fattigkvarterer og tyndtbefolkede distrikter får særlig store tilskud, mens for eksempel Helleruplæger får minimale tilskud. Derefter må den enkelte læge selv administrere, hvordan han giver frikort og rabatter i de foran under 1-3 beskrevne tilfælde.

Når der herefter ikke skal indsendes lægeregninger overhovedet til refusion i sygesikringen, vil denne kunne spare yderligere administration.

Mogens Glistrup og Torben Zinglersen

TMP præsenterede som sagt vores liberale teser, og det blev grunden til en masse debat, som jeg naturligvis ikke kunne holde mig fra at deltage i. Det viste sig, at VU'erne nogenlunde kunne identificere sig med TMPs foreslag, hvilket jeg ikke kunne. Naturligvis er det ikke så smart, at vi giver udtryk for intern uenighed i partiet, men man har jo nu engang de holdninger, man har. :-D

Jeg havde forberedt et lille oplæg sammen med Mikkel Kruse, og det holdt jeg for de noget skeptiske VU'ere. I oplægget talte jeg om fornuften i en så lille stat som overhovedet muligt - en såkaldt natvægterstat, der kun skal beskræftige sig med politi og retssystemet, og eventuel hjælp til dem, der ikke kan klare sig selv. VU'erne var dybt uenige - især på sundhedsområdet. De mente, at hvis vi fik en privatisering af sundhedssystemet, og man dermed skulle forsikre sig selv, så var der et problem, når det kom til dem, der af en eller anden grund ikke havde forsikret sig og så pludselig blev syge. De mente, at da skulle man have en stat, der skulle hjælpe disse mennesker, men der mener jeg, at man belønner dem, der har været ufornugtige og straffer de fornugtige. Hvorfor så forsikre sig? Hvis staten alligevel skal være klar til at hjælpe dig, hvorfor så forsikre sig? Der mener jeg, man ryger tilbage til udgangspunktet - altså der, hvor vi befinder os i dagens Danmark.

Jeg tror ikke, der er mange potentielle medlemmer hos VU. De passer nok i virkeligheden meget godt ind under Venstre - de vil bare ikke selv indrømme det.

Jeg har gennem et stykke tid arbejdet på at lave et stykke papir med Halvtreds Holdninger! Det har jeg nu fået lavet. Og hvorfor så det? Der er faktisk flere grunde. Det handler om at jeg selvfølgelig gerne vil vise jer læsere hvad jeg står for, men i lige så høj grad handler det om at blive skarpere. Hvis jeg her på siden offentliggør en liste med Halvtreds Holdninger, vil der forhåbentlig komme en masse kritiske spørgsmål til mine holdninger og en masse gode argumenter mod mine holdninger. Og mange af tingene havde jeg måske ikke selv overvejet og nogle af tingene kan måske få mig til at skifte holdning. Det vil i hvert tilfælde blive spændende at blive udfordret på mine holdninger.

Ud over at præsentere mine holdninger i punktform, som jeg gør nu, så er tanken at jeg stille og roligt skal have lavet små uddybende indlæg om hvert emne med mine argumenter - så på sigt skulle alle 50 holdninger gerne have et link. Men i dag (og et godt stykke frem) vil der ikke være link. Det er et stort, sjovt og spændende arbejde, men det tager også lidt tid. Jeg håber, at alle I medlæsere måske vil være med med argumenter for og imod.

Jeg ved at nogle af holdningerne er negativt formuleret og egentlig ville jeg foretrække at de alle var positivt formuleret, men indtil jeg finder den bedre positive formulering får de lov at fremstå som nu.

Jeg har lagt holdningerne både herunder og som en særskilt side her på bloggen - så det altid er nemt at finde dem.

Nå ja, og lige på falderebet: Nu er der Halvtreds Holdninger, men det kan altså godt være at der bliver pillet af og sat på - så måske er der ikke altid 50 :-)

Halvtreds Holdninger

• Vi skal have et gennemskueligt skattesystem
• Forebyggelse frem for helbredelse
• Ingen kønskvoter i bestyrelserne, tak
• Øget selvstyre til kommunerne
• Anerkendelse af dansk tegnsprog
• Frie universiteter
• Fjern 300-timersreglen
• DK skal ratificerer FN’s handicapkonvention
• Ja tak til en central barselsfond
• Differentieret moms er godt
• Fri og lige adgang til den primære sundhedssektor
• Flere cykelstier
• Udviste asylansøgere, der ikke kan rejse hjem, skal have lov at arbejde
• Indførelse af progressive grønne skatter
• Straf med resocialisering for øje
• Kun i krig på gyldigt FN-mandat
• Fælles internationale standarder på IT-området
• Fri oplysning – ingen brugerbetaling på biblioteker
• Medieskat i stedet for licens
• En SU man kan leve og læse for
• Fortsat religionsfrihed
• Mere vedvarende energi
• Intet sexkøbsforbud
• Ja til tørklæder i det offentlige rum
• Mere tillid til sagsbehandlere
• Mindre bureaukrati i den offentlige sektor
• Øget U-landsbistand
• Fjern fradraget fra de private sundhedsforsikringer
• Rygestop – med omtanke!
• Gør børnechecken indkomstafhængig
• Lodspligt i farlige farvande
• Menneskerettigheder går forud for national lovgivning og kulturelle traditioner
• Mere økologi
• Bedre seksual- og sundhedsoplysning i skolerne
• Smileyordning hos piercerer og tatovører
• Grundloven skal revideres
• Tegnsprogstolkning af offentlige hjemmesider
• Alle danskere skal kunne bo i Danmark med sin ægtefælle og sine børn
• Kun A-hold i sundhedssektoren
• Øget grundforskning
• Fjern den øremærkede barsel
• Afskaf kontanthjælpsloftet
• Pauseknap ved mistanke om alvorlige bivirkninger i godkendte lægemidler
• Tillidsreform – ja tak
• Ligestilling er lig lige muligheder, ikke lig lige repræsentation
• Afskaf lukkeloven
• Færre farvestoffer i madvarer
• Vi skal automatisk registreres som organdonorer, men med let adgang til at framelde sig
• Adskillelse af kirke og stat
• Genindførelse af gruppeeksamen

Hun kæmpede selvfølgelig for sit eget liv, men det var også vigtigt for hende at sætte vores principper herhjemme vedr. organdonation til debat. Og det var hun med til i dag, selv om hun desværre døde i januar – fordi hun ikke fik en nyre i tide. 

I programmet, så vi en præsentation af Spanien som ligger klart i top i Europa i at skaffe organer. De skaffer 35,1 organ pr. million person. Vi skaffer 11,6! Og lige nu venter 615 personer her i Danmark på et organ. 

Jeg har tidligere skrevet om at jeg mener vi bør have et andet system. Vi mister for mange organer ved ikke at få folk til at framelde sig i stedet for at tilmelde sig. Selvfølgelig skal det være uhyre nemt at framelde sig, og alle skal f.eks. i forbindelse med erhvervelse af kørekort tage stilling – men har man ikke taget stilling, så mener jeg at det er et samtykke.