”Bjarke, du skal huske at være dig selv og sætte dig selv i forreste bås, der vil ikke være mange andre der gør det en lonely afternoon ud i det blå!”

Hold kæft, mand – tænkte jeg dengang, mens jeg slog tanken ud af mit system - ud af min verden, out of this world – ud af mit univers. Jeg tænkte, fuck man – up on the horse og på den igen, mens jeg blander en halv Breezy Breezer med noget finsprit og tog den på røven ind til Kbh.

Min by – min hjemstavn – mit hjem – mit hjerte!

Jeg har set konger rejse sig, knægte falde – jeg har set Naser Khader i hans mest fortvivlede brandert, da han fandt ud af, at hans kommunikationsstrategi havde slået fejl. Med dybfølt røst sagde jeg til ham:

”Hvad sagde jeg, Mester? – og i øvrigt skylder du mig en plovmand og en tur i byen”. Og en masse andet.

Hvilket han virkelig gjorde.

Vi gik ud og dansede solen sort til den lyse morgen dagen efter. Vi skraldgrinede og fandt ud af, at livet blot er alt det, man tager og gør det til, men ikke så meget andet.

Mine Nytårsønsker (TM) går til Færørene og alle de dilletanter, der findes inden for kongehuset og i kommunikationsbranchen ivørigt.

Jeg tyllede en Ceres Royal skarpt efterfulgt af den absinth, der har været min bedste ven og åndsfælde i de allermørkeste timer i korridorerne på Christiansborgs gange.

Men alt det er slut nu, og af aske skal du igen opstå, med løveføddernes trampen for øjnene af Fugl Phønix, der blot ser misundeligt til. En vandkæmmet knægt går over gaden – Kristian Thulesen Dahl! Jeg misunder dig din evne til at leve konformiteten helt ud – finde velvære og velfærd i hverdagen og det krøllede madpakkepair en søvning søndag morgen. Mit hjerte bløder, når jeg endnu engang skal sidde og lytte til Helle Thornings allerdybeste længsler efter magt og sex og begær og må på det kraftigste afvise, at en mezzanin blot er en mellemetage, men mellem stuen og første sal. Jeg føler mig afklædt, som også Evander Holyfield følte sig afklædt – afklædt af sit øre, da han mødt sin overmand og sit poetiske overmod – nemesis bankede på døren og viste ikke hvor vejen gik hen! – Øret!, for helvede, det du skulle have lyttet med, da jeg stod foroverbøjet over dig og sagde, at man ikke vinder en krig ved at dele håndmadder ud! – Savner dig, ol' boy.

Alligevel er et år gået – vi grædt, vi har leet, vi har jublet, og vi har fejret, at Jersild & Spin fortsat består trods alle forudsigelser om det modsatte. Storhed står for fald. Jeg har siddet backstage utallige gange med hånden oppe i den talende dukke, jeg undertiden har valgt at kalde min ven Jersild JOJ (udtalt Jay Oh Jay), blandt venner.

Og som jeg sidder dér i tusmørkets skær fra den petroleumslampe, der så småt brænder ud og giver vished om nyere dage end netop denne døende er på vej, ser jeg, lykken og den poetiske uretfæridghed kommer til alle, der venter på – eller lader være med at vente på den for den sags skyld - lykken. Jeg var der som en flue på væggen og en elefant i et spil kegler, da Mazzy Mazz udbrød forsagt: ”Nu er det nok!” Nu skal vi have noget mere form på den 11. Time; jeg var der, da Thomas Larsen begyndte af hvile på laurbærene og dermed førte sin karriere ned af glemslens sidesmøge og ud i det blå – ingen har set ham siden, på nær når han som en anden Antonio Salieri skriver sine læserbreve i berlingeren. Jeg var der, da sommerfuglen dansede hen over min næseryg – nosebone – en kølig efterårsmorgen, jeg var der, da kronsprinsen blev enig med sig selv om, at nu var der blevet sagt nok lort – nok bullshit – ikke mere crap, og jeg fortalte ham, at han skulle have en spindoktor og lade være med at være sig selv og så bundhamrende naiv – champ, jeg var der da Anders Fogh sad på sit hotelværelse og ventede på valgsejren, jeg havde kørt i hus for ham på sidelinjen – jeg sagde: ”Anders! - du ku sgu ik ha gjort det uden mig, gamle dreng – nyd din fest og din rus, sig til drengene, de har gjort et godt stykke arbejde – vi ses ligeomlidt – ligepludselig – ligeomhjørnet, klap dig selv på skulder'n! Til en ny dag atter tager sin form – jeg skriver på nytårstalen! Hvad sir du? Skal vi slukke mobilosen? Jeg tror det næppe! Ses mester – ses!”

Bjarke G! Byder et nyt år velkomment – tak fordi du kom forbi og sagde tingene fuldstændig straigt! En royal flush til Bjarke en fortryllet blomst, der bærer vidne om endnu en dag. Fuck man, jeg elsker at være Bjarke!

... der er sgu én, der intet har fattet.

Hitler tried that.

Se i øvrigt Thomas Larsen aka. Stormogulens kommentar på emnet.

Guldanden

Jeg har tit - som erfaren kommunikationsbranchekonsulent - oplevet, at der i forskellige henseender ikke kun er én mulighed, der er ofte flere muligheder for at rykke!

Mads Brügger har nu erkendt sit definitive nederlag og udtrykt offentlig sorryness. Ikke mere statsunderstøttet telefonfis. Ikke mere knallertbenzin i tanken på Mazzys totakt-journalistik. Nu skal der seriøsitet på drengen.

Og vupti! - straks kom belønningen til udbetaling ved Kasse 1! Journalisthøjskolens Pris 2007 – det er satme godt gået, gutter! Lad mig være blandt de første til at gratulere. Modtag branchens respekt - WOW! Men vær klar over, at fra nu af vil alle slikke jeres røv(e). ALLE vil i bukserne på jer, Mazzy. Jeg advarer dig af kærlighed til dig, Mazzy.

Lad awarden være en formaning om ikke at sætte toget i stå. Om at være ydmyge. Om at sætte lyset under en skæppe. For talentet er ikke ubegrænset!

Nu, hvor lukningen med Journalisthøjskolens Pris 2007 har sikret den 11. Time mod omdrejning af nøglen, er det tid til at skue fremad. Jeg har aldrig sagt, jeg har løsning på alle gåder i universet - men jeg kender sandheden i branchen, og det er det, som gør, at jeg hver dag har små runde gulddukater, der ruller direkte ned i spendérbuksen på gode gamle onkel Guldand. Derfor er jeg i stand til måned efter måned at betale mine børnebidrag. Sådan hænger verden sammen. Desværre. Og det må I tænke på, Mazzy! DU har et ansvar!

Tillykke med bogen, i øvrigt! Nogen har fart på karrieren, Mazzy. Husk nu ikke at glemme dine rødder og ægte venner. Hangarounds vil der være nok af. Som f.eks. Kenneth D. Plummer (Obama blandt venner).

Tilbage til Den 11. Time. Skal festen fortsætte, skal I justere konceptet hen mod mere seerinddragelse, et mere jazZet setup og nogle mere upfront'e værter. Kort sagt:

Redningen af Den 11. Time – en femtrinsraket!

1. Den 11. Time -der er intet catchyness over navnet - ingen appeal, det er crazy - ingen smoothtalking-talkability - ingen JaZZ – whatsoever. Jeg foreslår titelændring. Titlen skal italesætte folkets skjulte længsler OG ikke mindst liderlighed. Der skal være genkendelsesfaktor og spark i
   løgsovsen, så bølgerne slår huller i de små kakkelborde hos Familien Danmark, når de går højt. Jeg har taget udgangspunkt i mit eget name-innovation-module og kommet frem til det nye navn: Den 11. Time og Spin! Eller MC Clemens og Spin. Det kommer an på værtsrollen.
2. Programmet er fastsat til midnat! Målgruppen er minus afklaret. Hvem vil Den 11. Time egentlig please? Er det truckeren? HIFI-nørden? Er det den den førstegangsfødende? Andenrangsborgeren? C-holdet? For det er ikke branchens konsulenter, det er ikke mediernes high flyers, der kukkelurer kl. Røv. Enhver branchekonsulent med respekt for sig selv sidder naturligvis på Victor, Sebastopol, Pussy G, Det Listige Sted, Ketchup eller Onkel D - skaber netværk! LEVER, FOR SATAN DA OGSÅ. Tag dog og vis showet, mens branchen stadig er hjemme!
3. Værtsrollen. Værterne er udbrændte (Sårry Mazzy!). Den idealistiske monopol tid er for længst forbi, og i dag har vi også TV2 at vælge, hvis vi ikke er tilfredse. Jo, måske havde Den 11. Time haft konceptuel stringens overfor et mindre kræsent 80'er-publikum. Men det holder IKKE i det nye millennium. Derfor forslår jeg Clement Kjersgaard og MC Clemens i værtsrollerne - en knassprød blanding af top-jazz, humor og selvfedme. Jeg ser programmets navn som afhængigt at afklaring af værtsrollerne. Dvs. programmet også kan bevæge sig han imod en undertitel á lá:
   - Clement og Clemens
   - C&C
   - C&C and Friends
   - Osv.
   - Osv. osv.
4. Gæster i studiet. GOSH! Helt andre gæster i studiet! Jeg foreslår:
   - Asger A.
   - Morten Albæk
   - Mikael Bertelsen
   - Thomas Larsen
   - Lotte Hansen
   - Jersild
   - Don Ø
   - Qvortrup
   - Hans Engell
   - Thøger
   - String Emil
   - Clement K (hvis han ikke bliver vært)
   - Søren Pind
   - Naser Khader
   - Mig
   - Disse gutter
   - Tops of the pops!
5. Indhold. Indholdet skal revolutioneres til at handle om spin, politik, branding, PR, mediesynergi og det at være administrerende direktør i sit eget liv. Det er, hvad folket vil have i dag og i morgen. Kodeord: Spin, form, form, form, politisk proces, personager, mediability etc. etc.

Det var alt for denne omgang. Du ringer bare, Mazzy. Og sorry jeg flashede lukningen af Den 11. Time, før rygtet var skudsikkert. I red stormen af, og det er lækkert at se. Jeg sender faktura!

Guldanden

Update torsdag morgen kl. 5.29:
Mads Brügger: Men Jazzy, det eneste der kan redde den 11. time er at du er med som gæst. Den der har evnen har pligten Jazzy! Du har min mail, så skriv dog til mig.

GuldBjarkes svar er: Mads Bee, kl. 5 om morgenen ligger alle småborgere i drømmeland, så det er lækkert at se dig give den gas som en branchens all nighter. Lækkert program i aftes med ham Bierfyren, BTW, endte I i Nyhavn?? Ja, jeg ved, jeg kan det meste, og ved du hvad, før du ved af det, har du mig i røret på den varme linje. Ved du hvad, Mazzy, nu sender jeg den faktura ATT til dig ude i DR-skuret, og når du har den i hånden, så ringer jeg! Det er et løfte. Mediebranchemand til mediebranchemand. Vi er for fede!
Guldanden

For gode branchefolk, som kommunikationspunkeren Thomas Larsen fra Berlingske - og med ham mange, mange andre top dogs - , bliver Valget en besværgelse, en selvopfyldende profeti (hvis ophavsmændene havde været Jesus*), som de taler sig ind i, uden at samme er politisk realitet.

For selvfølgelig kommer valget. Someday. Det manglede da bare.

Men som det er sagt: Fogh i vor tid. Forstået sådan, at Fogh timer og tilrettelægger alt, så det sker rettidigt. Herudfra opstod det legendariske mundheld om rettidig omhu, som har været Foghs følgesvend siden.

Men ikke nu, slet ikke nu. Kommer valget NU, så skal I se Guldanden afføre sig sit kommunikationsbranchekluns, smøre sig ind i afføring, sponse gennem Boltens Gård en lørdag aften kl. 23, jerne ind på NASA og omfavne TV2's Baronesse og Kenneth Carlsen ved baren og udbryde: Han har gjort det igen, ham Mr. Spin - Fogh.

Bjarke Guldand

* Jeg har erfaret, at blandt armeen af danske politiske kommunikatører, er det kun Jarl Cordua, som har de samme initialer som netop Jesas Christ. Det er interessant.

Normalt er skoggerlatter i stilen ”HAHAHAHAHA røvhuller – se, jeg havde ret SUCKERS!” ikke min stil, men i dag gør jeg alligevel en undtagelse. Hele mediedanmark - på nær en lille skare af mine nærmere venner - kæftede op med ”uhhh se, der kommer folketingsvalg! Nu nu neeeej NUUUUU!”.

Men! Der er ingen nyhedsværdi i den oplysning, for det er ingen nyhed, og det er knap en oplysning. Det, der er den virkelige situation i den nyeste medievirkelighed, er, at TV2, DR, TV2 NEWS, TV2 Zulu, Jersild & Spin, Lotte Hansen, Berlingske osv osv. må tage deres skod-kommentatorer op til genforhandling af kontrakten – der er simpelthen et samarbejde der må ophøre! De er helt ude af trit med, hvad danskerne egentlig vil have, så er det sagt.

En af mine nyeste venner, derimod, kan beskues i dagens fedtede udgave af Nyhedsavisen – Mads Jensen laver analyser på ægte branchemanér, og jeg elsker ham for det! Hans overskrift siger det hele: ”Fogh har sejret sig ihjel” - og hvor er det rigtigt set. Den mand (Fogh!) har givet alt, hvad han har i sig, og ikke mindst hele sit hjerte, og hvad er egentlig takken, kan man spørge – lunkne anmeldelser og halvhjertet opbakning fra befolkningens side! Utak er de armes løn.

I dagens politiske virkelighed handler det om Velfærd og Kvinder (VK (!!!)). Ingen vil have skattelettelser! Det er simpelthen for sjusket – enhver vågen vælger må spørge sig: "Hvad får JEG ud af skattelettelser?" Svaret er sølle 600 bobs, 600 knaster, 600 tjetjing, 600 skipedidudas, 600 skofløjter, 600 spir i spenderbusken 600 knaldrøde postkasse-dukater, 600 piratos på månedsbasis – det er fanme ikke ambitiøst nok. For det kan jeg ikke engang nive en ordentlig forret med en god bekendt eller bestille morgenkomplet. Det batter overhovedet ikke – desværre. For lidt og - for sent!

Drister man sig til at spørge Henrik Qvortrup om Foghs chancer, vil han svare: "Godt spin, Fogh vinder valget". Thomas Larsen ville svare akkurat det samme i essensen; dog med variationer over første del, såsom "en vellykket strategisk manøvre, Fogh vinder bl.a.-bl.a...." etc. etc. Sådan vil enhver politisk kommentator ved sine fulde fem svare. Sagen er bare, og det har kun ganske få tilsyneladende opdaget, at valget ikke kommer. Forløbig. Der skal mere til. Og dét er det egentligt geniale ved Foghs seneste træk.

Jeg tror på, at hæren bliver sat i beredskab. At der rapporteres om troppebevægelser fra Farum Kasserne mod Copenhagen. Luftvåbenet viser flaget. Militæret strammer grebet. Tanks befæster infrastrukturelle knudepunkter. Og så videre. Og SÅ kommer valget endelig.

Og den dag rullede der pikhoveder i den politiske kommentatorbranche.

Det ville være en klog strategisk manøvre af Fogh og - godt spin.

Guldanden

Nu er der jo ikke noget, undertegnede er så vild med, som folketingsvalg. Og mine venner, herunder Helle Ib (blink nu for satan – jeg har sagt det til dig før), Thomas Larsen, Qvortrup osv. osv. (i modsætning til mine kammerater, der ikke besidder samme conduite og fingerspitzgefühl udi den danske politiske virkelighed), hopper ikke med på vognen om, at valget bliver udskrevet idag, tirsdag den 21. august.

Så det gør jeg heller ikke. Statsministeren holder sit vanlige tirsdagspressemøde, viser sit virkelige statsministerpotentiale, og det er så dét. Michael Ulvemann har allerede bekræftet det: Der er max. 38-39 % chance for, at Fogh udskriver valg idag. Så deeet... 8-)

Nej, tværtom! En valgperiode varer 4 år, og det ved Anders godt! Der er mange, der siger "jamen jamen jamen prøv at se, vi vil så gerne have valg", men det er LØGN. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil eksempelvis slet ikke have valg. Faktisk vil de færreste have valg, men man skal sige, man gerne vil have valg, ellers er man en usling og fatter nada.

Nå men valget bliver altså udskrevet til næste år! Den nærmere dato tilgår ved senere lejlighed! Ulvemann, som er min kilde, siger, tja... 61-62 %'s chance for valg til næste år. Sådan.

SEZZ... og masser af politisk jazz i ventetiden!

Bjarke Guldand

"Vil du hades vil du elskes? - vade rundt i bitches og stadig være smadret indenvendig"
Thomas Larsen optræder hyppigt som elsket tv-pundit på dansk politik, men de daglige sving slås på Berlingske. Det er hævdet, at Thomas Larsen elsker Fogh, og at hans analyser er farvet af det. Når Fogh siger noget, er det klogt sagt af Fogh. Også når Fogh fanges af TV2 NEWS’ kamera på vej ud fra lokum og ”holer” journalisten med den strategiske golfkølle ved at henvise vedkommende m/k til sit ugentlige pressemøde tirsdag, er det et smart træk af Fogh, og han vil sikkert vinde næste valg. SÅDAN er Thomas – fuldstændig iskold. Han er hamrende gennemført sej.

Jeg har kigget nærmere på nogle af Thomas’ seneste politiske analyser i Berlingske, og man må sige, han er upfront på en overskudsagtig måde. At følge Thomas’ daglige skriverier i Berlingske (som jeg gør – der klippes ud til en særlig mappe med et billede af en sød sælunge på forsiden) er en fornøjelse for enhver interesseret pro i dansk politik/den politiske kommunikationsbranche. Der er tale om et systematisk fokus på 1) Fogh/regeringens forcer (som den – ret beset – har mange af) og 2) Thorning-Schmidt/oppositionens svagheder (hvor skal vi mon starte……? :-D).

Men okay! Thomas betaler en professionel pris for det. Prisen for sandheden. Ingen tager sandheden så alvorligt som Niarn:

”Vil du være manden i midten,
ham som alle vil se
Vil du være en stjerne
hvis man kan kalde dét det
Og være knækket indeni,
og stadig smile stort
når du står i spottet,
og skænder mens du ligner lort”

”Vil du have et kendt fjæs på dit ID”
Den 11. juli markerede resterne af den socialdemokratiske bevægelse Anker Jørgensens fødselsdag. Det var en chance, som Thomas Larsen griber stensikkert. Som professionel politisk kommunikationsbranchemand må man udnytte en sådan chance. Thomas Larsen bemærker indledningsvis:

”Selv om receptionen med garanti vil være fuld af liv, er det svært at lukke øjnene for symbolikken i, at festen holdes under de store røde faner på Arbejdermuseet i Rømersgade i det indre København”

Så er bolden givet op! Thomas noterer sig fra Ritzaus kalender, at der er reception for Anker Jørgensen på Arbejdermuseet, og det branchemæssige falkeblik svigter ikke: I receptionen for Anker Jørgensen er der materiale til en sober politisk analyse, som kun den ægte branchemand kan være ophavsmand til. Den går på ligningen: Anker Jørgensen + Arbejdermuseet = Helle Thorning + Socialdemokraterne. Oppositionen er hermed reduceret til inkompetent kulturarv. Sådan, færdigt arbejde!

”Vil du gemme dig bag solbriller - afvise opkald hver gang nogen ringer”
Nej, Thomas Larsen går videre: Chancen for at opridse Anker Jørgensens mange politiske skandaler, så folk ikke glemmer, hvilken fiasko han var som statsminister once upon a time, må ikke forbipasses. Anker har ikke statsministerpotentiale – det har Fogh derimod:

“De færreste vil have lyst til at tale om de dybe kriser, som partiet gennemlevede i hans tid som leder: De vil næppe dvæle ved den øretæve, han fik ved sit første valg. De vil ikke tale om de økonomiske problemer, som hans socialdemokratiske mindretalsregeringer ikke fik styr på, og de vil bestemt heller ikke gå i dybden med, at Anker Jørgensen var med til at spolere tillidsforholdet til de Radikale… Endelig vil fredagens gæster nødigt mindes de barske opgør med LO-formanden Thomas Nielsen, der gik over i historien med sin uklædelige karakteristik af Anker, som blev kaldt »den lille lort«”

”Smil til pressen, fuck resten”
Han glemte Ritt Bjerregaards hotelregning, men: Nu er Anker Jørgensens fadæser skåret ud i pap. Så skal Thomas bare sætte den bløde inderside på bolden – sammenkæde Anker Jørgensens fiasko med Helle Thorning:

”Det forunderlige er, at når Helle Thorning-Schmidt på receptionsdagen ser sig rundt i nutidens politiske landskab, vil hun opdage, at en række af fortidens udfordringer for partiet i faretruende grad er blevet aktuelle igen, og derudover må hun konstatere, at nye svære problemer er kommet til”

Præcis, Thomas. -Det er simpelthen for let. Skibet er klart og sejlet sat. Skal vi rulle, Thomas?

… Vil du være Thomas Larsen baby, så bare sig til!

Bjarke Guldand

PS: Alle citater fra Niarn: ”Bare sig til”

Men helt ærligt: Er jeg den eneste, som ikke gider at se på politikere og politikere in spe igennem hele sommerferien? I agurketiden er der nok desperate politikere i forevejen - en valgkamp vil være endnu mere skrækkelig. For kommer der valg, kommer vi til at skulle se endnu mere om grim middle-of-the-road-politics, af den type, som jeg ikke selv hverken gider at se eller høre på.

Så ja, jeg håber ikke der kommer valg.