Angelique Weerstra underviser i hvordan man tilber og lovpriser i henhold til Hebraiske bibelprinsipper. Undervisningen rokker ved manges oppfatning av hva som er korrekt måte å tilbe og lovprise på.

I Norge er f.eks bruk av bannere og tamburiner ikke så veldig vanlig, vi er vant til å synge fra sangboka eller, om vi er veldig saliggjorte, å reise oss med oppstrakte armer mens teksten vises på storskjerm. I enkelte forsamlinger har lovsang og tilbedelse en sentral plass i gudstjenesten, mens den i andre er en “nødvendig programpost”.

Hva sier Bibelen om temaet? Hva med bannere, dans og tamburiner?

Har lovsang og tilbedelse noe med bønn å gjøre? Trodde du at fargene på bannerene er tilfeldig? Nei, hver farge har sin bestemte betydning.

I løpet av de to timene som dekkes av vol 1 og vol 2, får du en grundig innføring i Angeliques fortolkning av hva Bibelen sier. Hun underviser og praktiserer med intensitet og kraft.

Vi anbefaler at du ser videoene med et åpent sinn Lykke til.

Den som vil laste ned videoene til egen PC: gå til Webpastor Bs podkast Der kan du laste ned en flashvideo kopi. (Downloading to your computer)

Videoene fra fredagen, Shabbat 1 & 2 ligger også ute her.

Dersom du vil kjøpe en full versjon: Agape

Her kan du også kjøpe de øvrige videoene: Shabbat og Helbredelse

Godspeed

Webpastor B

http://www.agapesenteret.org/

http://www.hvorfor-kristen.info/

Andre innlegg skrevet av Pastor B:

Du er unik, Profetisk ord fra messiansk jødinne, Pastor B søker medarbeidere i Trondheim, Ny podcast fra webpastor Bs podcast, Bønn dreper, To kjønn - to hjerner, Ta det første skrittet - så gjør Gud resten!, Husmenigheten - på tide med en renessanse?, Hva det hele dreier seg om og Noe å korte ventetiden med.

Tove Rustan Skaar

Verbum

2007

159 sider.

248 kr.

Tove Rustan Skaar er bibelskulelærar ved Høgskolen i Staffeldtsgate i Oslo. Hennar bok ”Inn i tilbedelsen” kan seiast å vere etterlengta. Tema for boka er – som undertittelen seier – ”den nye lovsangstradisjonen”. Boka er delt inn i tre delar. I den fyrste delen av boka, ”Innhold og ideologi”, skildrar Skaar fellestrekk ved den nye lovsongen. Ho tek fram tekstar, presenterer sentrale artistar og lovsongsleiarar, drøftar teologisk bakgrunn for rørsla etc.

Den neste delen av boka, ”Kritiske røyster” er ei samling av representative kritikarar av den nye lovsongstradisjonen. Her kjem eit breitt spekter med meir eller mindre velfunderte argument fram. Den tredje delen av boka ”Syng lovsang!” har eit meir normativt preg; her drøftar Skaar sjølv kva som er bibelsk, sunt og gagnleg med tanke på song og musikk i kyrkjelydssamanheng.

Skaar står sjølv for eit evangelisk-luthersk, lågkyrkjeleg standpunkt. Med tanke på dette, er det då ikkje så overraskande at ho har atskillege kritiske merknader til den nye lovsongstradisjonen. Av dei mest vektige, kan her nemnast:

-         Det er ikkje slik at kyrkjelydsarbeidet sin suksess er avhengig av lovsong, slik ein av og til kan høyre.

-         Kristen kyrkjelydssong bør ha eit breiare perspektiv enn kun lovsong: T. d. bør læresalmar og klagesalmar få rom, ikkje minst med tanke på at trua vår i stor grad vert forma av det vi syng.

-         Songvalet bør bli utsett for ei viss kritisk vurdering, helst også av folk med læreansvar.

-         Mange gamle salmar og songar reflekterer ”levd kristenliv” og sunn, bibelsk teologi. Unge kristne bør difor også synge og lære desse.

Men Skaar har også mykje positivt å seie om nyare lovsong:

-         For det fyrste er det jo heilt legitimt å lovsynge og tilbe Gud: Skrifta oppfordrar til det.

-         Skrifta har ein god del å seie om kjærleik til Gud, noko som ofte kan vere eit tema i desse songane. Utfordringa vert å tale sant om denne kjærleiken, slik at ein unngår hykleri og loviskheit.

-         Det er viktig at song og musikk i kyrkjelydssamanheng faktisk kommuniserer med dei som syng. Her har ”pop”-lovsongen ei moglegheit til å nå inn i ungdomskulturen.

I det store og det heile er altså Skaar kritisk til ein del element i den nye lovsongstradisjonen, jamvel om ho også finn mykje positivt. Personleg tykkjer eg Skaar er ein balansert og dyktig rettleiar, og eg har vel eigentleg ingen kritiske merknader til noko av det ho skriv. Men ho skriv éin stad (s. 87) om at ein i lovsong kan erfare Guds nærvére. Her kunne eg nok ynskje at ho hadde utdjupa litt korleis ho reint konkret forstår dette.

Eg anbefaler varmt denne boka til alle kristne, men kanskje spesielt til ungdom og til folk som har ansvar for song og musikk i kyrkjelydssamanheng. Her får ein eit godt utgangspunkt for vurdering av nyare lovsong, og ein får god rettleiing med omsyn til val av song og musikk i kristne møte.

Meldt av Hallvard N. Jørgensen

My chains are gone
I've been set free
My God, my Savior has ransomed me
And like a flood His mercy rains
Unending love, Amazing grace

v23  Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24  så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. (Matt 5,23-24)

Hvad der udfordrer mig:

• "din broder har noget mod dig"

Jeg kunne forstå det, hvis der stod "du har noget imod din broder". Men det står omvendt: din broder er subjektet, og du er objektet, og hans handling er rettet mod dig. Alligevel bliver du stillet til ansvar for det.

Teksten siger, at det er dit ansvar, om din broder kan lide dig. I visse sammenhæng har vi det med at skubbe det fra os og sige, at "det er deres problem", men teksten her lægger ansvaret tilbage på vores skuldre. Det er ikke andres problem, at de ikke kan lide dig - det er dit problem.

Men hvad gør vi så? For hvem har ikke været i en situation, hvor en person afskyede ens eksistens, og hvor man fandt sig selv fuldstændig magtesløs? Uanset ens attitude ser man hadet i hans blik, og man erfarer, at forsøg på at forklare sig eller komme til forståelse bare vil gøre det værre. Ingen kan gøre alle tilfredse, og alle bliver før eller siden et ufrivilligt mål for had.

Så hvad gør vi? Hvad vi kan. Vi opgiver aldrig hinanden, men holder fast i beslutningen om aldrig at gengælde følelserne. Vi søger efter muligheder for at være god - ja, kærlig - mod denne person. Fordi hvad Gud her siger er, at for ham er det faktisk vigtigere, at vi giver til hinanden, end at vi giver til ham. Hvis du ikke har det godt med din broder, så spild end ikke tiden på at prøve at komme til Gud.

Er det dermed sagt, at vi kommer i Helvede, hvis vi går i graven med uløste konflikter? Næppe. Jesus stiller ofte tingene på spidsen, når han præsenterer ideelle situationer, og nåden træder således lidt i baggrunden af og til. I dette spørgsmål foretrækker jeg personligt ideen om, at mine fjender - efter Guds bestemmelse - bliver mine naboer (måske endda værelseskammerater) i Himmeriget.