"Artikel 21
Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information
Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddeleoplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i
konventionens artikel 2, herunder ved: 

a) at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og
uden yderligere omkostninger, 

b) at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige,

c) at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap,

d) at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap,

e) at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog."

Hidtil har mange argumenteret imod anvendelse af Flash, fordi søgemaskiner kunne ikke "kigge ind" i filen. Det var et lukket land. En HTML side fx viser kode, men imellem koden ligger indholdet af sitet. Hvis der var noget Flash på siden, kunne man kun se filens navn - ikke andet. Det skal nu ændres.

Dette bringer os tilbage til emnet: tilgængelighed. Søgemaskiner er ligesom mennesker der anvender skærmlæser. Hvis Google ikke kan se dit indhold, så kan en blind person heller ikke se den. Blind personer er i stand til at holde et arbejde og tjene penge, så hvis de ikke så et Flash site, tja, så handlede de ikke nødvendigvis der. Surt sjov.

At "åbne" disse filer så de kan læses af søgemaskiner og andre maskiner (skærmlæsere fx) er godt. Der er nogle gode sjæle der arbejder på sagen over hos W3C.

På trods af negative holdninger til Flash, den har hængt på. Måske vil de nye standarder hjælpe med at bringe Flash ind i varmen.

Læs mere om de standarder der omhandler RIAs (rich internet applications):

Her er en dansk side fra Adobe om hvad en RIA er.

W3C's Web Accessibility Initiative har et par gode sider, der giver et overblik vedrørende tilgængelige RIAs (ARIAs) og samler de ofte stillede spørgsmål om ARIAs.

Gruppen, der arbejder på denne ARIA standard, har lige annonceret den seneste kladde for et dokument der beskriver de ønskede standarder. Du kan faktisk give din mening til kende - bare følge instruktionerne på siden. De har især behov for kommentarer vedrørende implementering af AIRA i HTML, XHTML og SVG. Læs mere på de links jeg har oplyst heri denne artikel.

Karen

Punkterne er:

·                          Nyheder på fremmedsprog

·                          Dansk musik på tv er faldet, selv om der skulle have været en mærkbar forøgelse

·                          Dækningen af mindre sportsgrene er ikke forøget

Selvfølgelig kan man godt sige at de nok overholder kontrakten vedr. tekstningen, hvis man alene ser på det der sendes via fjernsynet, men nu er Update jo også blevet en tv-kanal – og er der noget Update er så er det da genudsendelse på genudsendelse.

Men det er altså ikke kun DR der har problemer også TV2 kan ikke helt holde hvad de lover. F.eks. har de skrevet under på at der hver dag skal tegnsprogtolkes 2 nyhedsudsendelser. Det sker bare ikke om sommeren, der springer de weekender over – og kan man virkelig kalde de 10 minutter de sender fra 18.00 til 18.10 for en nyhedsudsendelse? Er det ikke mere at betragte som en præsentation af den senere udsendelse?

Nå, men godt er det da at der nu bliver holdt et særligt øje med hvordan fremtiden for tegnsprogstolkningen kommer til at se ud – jeg håber på mere, frygter mindre… Der skal jo spares og det er så nemt at spare på tilgængelighed.

Et mindretal i befolkningen på ca. 1.750.000

I Danmark er der ca. 820.000 personer over 65 år. Af disse har en stor del funktionsnedsættelser i forhold til at bruge en computer. Det kan være dårligt syn, nedsat motorik eller ganske simpelt manglende rutine.

Der anslås at være ca. 500.000, der i større eller mindre grad har problemer med at læse og skrive almindelige dagligdags tekster.

Der er ca. 50.000 synshandicappede (blinde og svagtseende), for hvem tekstbaseret information indtil for nylig var utilgængelig, men som nu i kraft af IT potentielt har muligheden for at deltage på lige fod i et demokratisk samfund.

Det anslås at ca. 300.000 personer bruger høreapparat eller andet teknisk udstyr pga. nedsat hørelse, og ca. 4000 er helt døve.

Der er ca. 75.000 personer, der har kognitive funktionsnedsættelser og mere end 25.000 med motoriske funktionsnedsættelser.

Når vi tænker på at sikre tilgængeligheden er det altså ikke kun til gavn for en minoritet i befolkningen. Potentielt vil det være en hjælp for ca. hver fjerde bruger af internettet.

Checkliste

Følgende er en liste over nogle af de vigtigste principper for tilgængelighed på netsteder. Det vil sige, at webdesignere og udviklere som et minimum bør imødekomme eller forholde sig til disse punkter:

1. Sæt beskrivende alt-attributter på billeder, <AREA> elementer på image maps, grafiske knapper, bannere, lyd- og videoklip, scripts, appletter og andre programobjekter. Men brug tomme alt-attributter på tomme billeder.
   Se W3C's teknikker til opmærkning af alternativ tekst
2. Brug beskrivende linktekster eller attributten title på links, til at fortælle hvor linket fører hen. Undgå brug af intetsigende linktekster og titles såsom "Klik her" eller "Læs mere".
   Se W3C's teknikker til opmærkning af link tekster
3. Sørg for at alle links og funktioner kan navigeres til og aktiveres både med og uden mus.
   Se W3C's teknikker til sikring af uafhængighed af mus
4. Opmærk alle formularelementer korrekt med <LABEL>, så der ikke er tvivl om, hvilke informationer der skal tastes i hvilke felter.
   Se hvordan du opmærker formularer med <LABEL>
5. Sørg for god kontrast mellem tekst og baggrundsfarve og undgå rød/grøn og grøn/blå farvekombinationer.
   Se hvad W3C anbefaler mht. brug af farver
6. Brug relative størrelsesangivelser til tekst, så brugeren selv har mulighed for at skifte størrelse efter behov.
   Se her hvordan du laver relative størrelser på tekst

Få mere viden

Læs mere om tilgængelighed her:

• It- og Telestyrelsen om tilgængelighed
• W3C's WAI (Web Accessibility Initiative)

Susie

Og workshop betød, at vi fik lært og diskuteret

• hvordan man opsætter et trådløs netværk
• hvordan man oprette en avatar i SecondLife
• hvordan man kommer i gang med blogging
• hvordan man skal tænke "tilgængelighed" i websider

Elin præsenterede det trådløs netværk på bedst pædagogisk vis. Hun var vitterlig dygtig til det, men den humør Elin krydrede sin præsentation med, ramt plet med mig og AnetQ. Vi vil aldrig betragte knappen "Add" på samme måde igen, efter Elins udtale! Elin udleverede en tjekliste samt gennemgang af opsætning af en Netgear router. Disse dokumenter bliver lagt på nettet senere. Jeg satser på at der kommer et link til dem senere.

Bente præsenterede SecondLife samt hvordan man laver en avatar - altså den "person" man er i den verden i sit andet liv. Vi, der oplevede en præsentation af Second Life for webgrrls til at arrangement sidste år, bemærkede at denne præsentation gik væsentlig hurtigere, og det gav en sjovere oplevelse.

Anette gav en hurtig (grundet tidens evne til, at flyve afsted når man har det sjovt) gennemgang af blogging med blidt vægt på Wordpress, måske på grund af det "WordPress mafia" der var tilstede, som nogen kaldte os WordPress fans! :-) Mafiaen tror, at den har lokket en ny deltager til det næste WordPress træf, når det nu engang finder sted. Ud over værktøjet, Anette påpegede, at blogging handlede mere om det rene indhold, når nu værktøjet klarede det tekniske. Indtil man fik nørdtendenser, og havde lyst til at pille i koden...

Susie rundede af med en introduktion til tilgængelighed, hvor hun gennemgik 7 simple tips at komme igang med. Vi får listen senere, men lad mig se, hvad jeg kan huske.

1. Hav alternativ tekst på sine billeder. Altså, beskriv billede med lidt tekst når du indsætter det på dit site, så dem der ikke kan se billedet, får at vide hvad den indeholder.
2. Sikr at dine links giver mening. Ikke bare et "klik her", men brug "title" attribute, som jeg demonstrerer i dette indlæg.
3. Sørg for at formularer er til at udfylde for nogen der anvender en skærmlæser. Dem, der kan se en blank felt straks efter ordet "adresse", ved at feltet er nok til din adresse. Dem, der anvender en skærmlæser, får bare en række felter som ikke er ordentlig forbundet til deres "etiketter".
4. Sørg for at man kan navigere med tastaturet over det hele. Nogle kan slet ikke bruge mus!

Pyha. Der er faktisk mange, mange gode ting man kan lave, for at gøre sit website tilgængelig for alle. Efter sådan en pakket aften, er jeg blevet lidt træt, og jeg tog ingen notater, så jeg kan ikke huske de andre 3 specifikke ting som Susie nævnte. Det kommer, det kommer, når vi får lagt indlæggene på webben et sted. I kan også gå på biblioteket - i dit nabolag eller på nettet - og låne Susie Christensen's bog, Handicapvenligt webdesign : tilgængelige websider.

Tak til Elin, Bente, Anette og Susie fordi de delte deres viden og indsigt med os. Og tak til alle der mødte op. Det var dejligt at se både nye og kendte ansigter. Vi ses snart igen - hold øje med webgrrls på bloggen, Facebook og diskussionslister for at se hvornår det næste arrangement finder sted.

Karen

For nylig ved jeg at Klaus Bondam og KBH-kommune havde en stor konference om tilgængelighed - desværre ikke så tilgængelig at deltage i da den var ekstrem dyr - men jeg tænker at der da må være en masse gode erfaringer fra denne konference.

På www.handicap.dk er der også masser af inspiration at få hvis man vil arbejde videre med emnet - f.eks. i social- og sundhedsudvalget.

Men den overordnede grund til at jeg skriver er faktisk fordi jeg nu gang på gang har set en reklame om tilgængelige hjemmesider. Det er jo lige sådan noget jeg synes er totalt interessant. Jeg valgte at undersøge hvad der lå i det og opdagede til min skuffelse at døve endnu engang var overset.

Jeg har derfor skrevet til det firma der slår sig op på tilgængelige hjemmesider og gjort opmærksom på at de har glemt en gruppe.

Problemet er at det koster penge. At lave en hjemmeside tilgængelig er ikke gratis - på samme måde som det ikke er gratis at installere en elevator. Vi har forholdsvis tydelige og fornuftige regler vedr. tilgængelighed til offentlige bygninger, men i takt med at mere forventes at blive klaret over nettet bør vi også stille krav til offentlige hjemmesider. De skal simpelthen være tilgængelige for alle. I Sverige kan de! F.eks. www.skatteverket.se (svarer til www.skat.dk).

Lad os gøre det til en radikal mærkesag at vi kæmper for tilgængelighed på alle områder - også internettet.