"Blandt de 60.000 tyrkiske borgere, der bor i Danmark, oplever man i dag et stort chok over den unge dreng Ös­gürs død efter et racistisk overfald," står der i dag i avisen Sabah.

Avisen Milliyet udlagde også overfal­det som racistisk motiveret med gårs­dagens overskrift; "Racistisk grusom­hed i Danmark".

Avisen Zaman skriver om "Et grimt overfald imod en tyrkisk dreng i Danmark".

Også herhjemme har der været spekuleret i, om der lå racisme bag overfaldet, men det vides endnu ikke med sikkerhed.

 KIlde

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-10919816.html?forside

- Jeg lider på den afdøde drengs forældres vegne. Det er så forfærdeligt at se familien i fjernsynet og tænke på, hvad den dreng har været udsat for. Jeg vil give moderen en undskyldning og bede hende om tilgivelse, siger hun til TV2 News.

Tjah, nu er den dræbtes mor sikkert glad, hun har jo fået en undskyldning hvad mere kan hun kræve? efter min mening så burde folk enkelte gange holde deres mund og tie, istedet for at vise sig frem og undskylde, specielt efter at det har vist sig at du er en dårlig mor, der kun fortjener at blive straffet for ikke at have opdraget dine egne børn ordentligt...

Moren til den dræbte har nu ingen tilbage, eftersom hun ønsker at begrave hendes barn i tyrkiet, så skal familien også have penge til at sende ham til tyrkiet og de har derfor brug for penge, ved at donere et mindre beløb man hjælpe familien...

beløbet sendes til

Konto nr: 3129691832
Reg nr: 3129

Kilde for kontonummeret:

http://http://www.shiaonline.dk/forum/viewtopic.php?t=12187&highlight==

Den agressive vækststrategi som Per Mikael Jensen lagde for Tv2 har været dyr. Ikke kun i kroner og ører, for det skulle koncernen såmænd nok klare, men i højere grad på grund af alle de drivende kræfter der har forladt Tv2. (Ingen nævnt, ingen glemt)
Og ikke mindst også fordi danskerne har vist sig ikke at tage de mange nye tiltag til sig.

Tv2News har enormt svært ved at slå igennem i antenneforeningspakkerne. Det kan næppe komme som en overraskelse da flertallet af dem der bestemmer i antenneforeningerne er ældre mennesker som nok næppe holder til det meget amerikaniserede tempo som nyhederne på News bliver leveret i.
Samtidig lider dette, og andre Tv2 tiltag af at man ikke slipper for reklamerne selvom man betaler ekstra for at se kanalen på eksempelvis Sputnik eller sin mobiltelefon. Det gør at man i stigende grad vælger DR Update fremfor News. Kvaliteten i selve nyhedsindholdet er ikke væsentlig forskellig.

Så er der Tv2Radio. Som død og kridte skulle mases i gang med jeg ved ikke hvor mange kändisser på lønningslisten, til trods for at de fleste af dem ikke egner sig vildt godt i radioen, og til trods for at man har set at de andre nye landsdækkende stationer har prøvet det, uden held.
Konsekvenserne ses nu. Tv2Radios lyttertal er i frit fald og stationen har også selv meldt ud at de er på herrens mark mht. hvad de skal gribe til for at få folk til at lytte med.
Det kan undre at man ikke er villig til at vise mere innovation når man skal forestille at være Danmarks førende mediehus.
Tanken om at PMJ har presset så hårdt på for at få stationen op at stå, at der ikke har været tid til innovation, er mere end almindeligt nærliggende.

Senest er Tv2Sport blevet lanceret. Men hvorfor? Viasat vælter sig i sportskanaler, og sport er et nichesegment, trods alt, hvor man skal have ufatteligt mange penge med for at få rettigheder til noget der kan trække de loyale fans. Jeg hørte Michael Dyrby udtale at fordi Tv2 er et mediehus skal de være på alle platforme. Det er muligvis rigtigt, men jeg mener ikke at de skal satse på at dække ALT.

Samlet set mener jeg at konsekvenserne af den forhastede vækststrategi ligger lige om hjørnet. Jeg tolker Per Mikael Jensens tidlige afgang som at han har set skriften på væggen, og vælger at forlade den skude han selv var med til at sænke, inden han får pletter på sit renomé.

Sikken en dejlig dag - så lykkedes det at få aftalen om fremtidens forbindelse til Tyskalnd på plads, endda med tysk medbetaling.

Herfra skal der lyde en stor ros til Transportministeren og ordførerne fra de tre "bro-partier", V, S og K, der tilsammen har landet aftalen om en bro mellem Slesvig-Holsten og Lolland-Falster. Samlet set viser erfaringen fra de to andre broer, at der er en stigning i trafikken på mellem 250 og 350 procent. Dermed er der udsigt til mellem 10.000 og 20.000 biler på Femernbroen nogle år frem i tiden.

En ting der ærgrer mig ved i dag, på trods af det gode resultat, er pressens dækning af sagen. Over hele linien har der været en tilgang, hvor man nærmere har spurgt "Kommer broen til at gavne nogen overhovedet?" fremfor "Hvad er fremtidsudsigterne for broen?". Endnu engang har man inviteret Uffe Jacobsen til at spyde gylde udover debatten, og Enhedslistens miljø-ordfører havde samlet tre kvarter i TV2 News til at fortælle, hvorfor man hellere skulle have lavet en cykelbro.

Nu må det stoppe - det var det samme mediehysteri, der i midten af halvfemserne sikrede knallertbussen og tunnelskrækbussen over Storebælt, og som gjorde at de radikale også dengang stemte imod. Jeg synes at journalisterne skulle slappe lidt af, og sætte sig mere ind i sagerne. På pressemødet 18.00 var det tydeligt, at mange af spørgsmålstillerne ikke havde læst selv de mest indledende rapporter. Fx spurgte en ung dame om "beslutningen krævede at der skulle investeres i infrastruktur i Danmark?" og hendes skæggede branchefælle supplerede med om "hvorfor de danske skatteborgere skulle betale for mere af broen end tyskerne?".

Tja, de første linier i rapporten fortæller, at staten ikke betaler, men stiller garanti, og at opgraderingen af vej- og baneanlæg er en grundlæggende forudsætning for aftalen.  Der er ikke noget at sige til at de er så kritiske overfor broen, når de ikke engang har læst pixibogen omkring den.

Men, nok om broer. Jeg vil over de næste 8-9 dage befinde mig på en græsmark i Roskilde-forstaden Vor Frue, sammen med en 100-120.000 andre, der har sikret sig en hundedyr billet eller er medarbejderarmbånd.Derefter er der en række ferieaktiviteter, der gør at jeg ikke kommer til at bridrage til talbanken i det meste af Juli måned.

God ferie...

Tv2 News har med andre ord indfriet et ret så basalt nyhedsbehov hos mig. I kombination med diverse gratis aviser og RSS feeds kommer jeg igennem dagen, og natten... For her til morgen fandt jeg mig selv sovende ved siden af min bærbare som altså i nattens løb havde krydret mine drømme med indslag fra bl.a. Cannes Filmfestival.

Det indslag så jeg for første gang aftenen før mens jeg gjorde mig klar til en tur i byen. Jeg morede mig over at det lykkedes speakeren at kalde Lone Scherfig for Lotte Scherfig indtil flere gange. Men da jeg vågnede til morgen var fejlen den samme. Den samme båndsløjfe med den samme fejl. Tanken med Tv2 News er konstant at opdatere nyhederne så det altid er det seneste. Men man gider åbenbart ikke rette sine egne åbentlyse brølere. Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvad skal vi så med en nyhedskanal? Så sæt dog det hele i båndsløjfe og spar nattens nyhedsvært. Opdater hver halve time og kalde TV2 "almost" news...

Tv2 har altid været populært blandt danskerne, og især i midten af halvfemserne, var betalingskanalens pragmatiske tilgang til show og undeholdning noget, der samlede familien Danmark. DR halsede efter, mens de rent kommercielle kanaler som TV3 og TV Danmark aldrig kom helt op i gear. På den måde kunne man påstå at TV2 har sørget for at de kommercielle kanalers andel selv idag er latterligt små.

DR er dog siden kommet igen, og den ellers så udskældte Christian Nissen, formåede at skære ned og prioritere, således at DR fra åtusindskiftet og til i dag, har haft en pæn TV-andel, svarende til en omkring en tredjedel af markedet.

Samtidig har DR gennem alle år siddet tungt på radio-markedet med mellem 70% og 80% af den samlede kage. De store sellerter er den hyggelige, lokale kanal P4(som samtidig også er den dyreste), og P3, der leverer uforfalsket ungdomsradio uden reklamer og med varieret musik. Under de to, står P1 og P2, der hver især udgør en væsentlig mindre del af lyttershare'en, men som dog alligevel samler lyttere op, som de andre kanaler ikke havde fanget.

De første konkurrenter til statsradiofonien bestod af lokale stationer, der, typisk styret af studenter og musikerspirer, leverede dialektradio med mainstreampop, lokale helte og gymnasiebands. Rygtet vil vide at Hvid Sjokolades "Levende poeters klub" sad i over 3 måneder i den ene af de to cd-afspillere på den sydvestsjællandske radiostation SLR i slutningen af halvfemserne. Netop SLR er en af de få tilbageværende lokale radiostationer - en af de få, der nåede at tilpasse sig til et større lytterområde i takt med at udstyret blev dyrere og teknologien mere avanceret. Ligesom mange andre lokalstationer, eksempelvis ANR, Radio 3 og Radio Holsted, fungerer man som en del af et mediehus, typisk sammen med regionalavisen.

I København har der gennem mange år været mange forskellige kommercielle tilbud i æteren, hvor især Riskjærs "Radio Voice" har klaret sig godt. Derudover er København også hvemsted for en underskov af små, typisk politiske, radiostationer, der dog ikke fylder meget i det samlede billede.

I 2003 mente den borgerlige regering dog, at det var blevet for meget med DR's dominans i æteren. Nu skulle de danske radiolyttere have nye toner når de holdt i bilkøen, og derfor besluttede man at sende 1½ radiokanal i udbud. Resultatet blev, at det australske selskab Sky overtog den hele kanal, mens den halve kanal(jeg tror det var 68% dækning) gik til Radio 100FM. Dengang var det nyt og stort, og en hollandsk Sky-mand proklamerede i et live-interview, at man havde et skudsikkert koncept, der virkede alle steder - et koncept som blandt andet betød rå herrestemmer og intime kvindelige værter, absolut intet rockmusik og ingen anstødelig humor.

Konceptet holdt som bekendt ikke, og i efteråret måtte en bitter dansk afdeling af Sky Radio lukke og slukke. Bedre gik det for den mere Voice-inspirerede 100FM, der med populærmusik og især morgenprogrammet "Morgenhyrderne" blev en væsentlig del af danskernes radiolytning. Jeg tror ikke man skal undervurdere den nemme frekvens, der har haft en afgørende betydning for succesen.

Den hele radiofrekvens skulle efter Sky's lukning igen sendes i udbud, og her kom TV2 ind i billedet. Som veletableret mediekoncern med tro på et fremtidigt kommercielt radiomarked, satsede man stort og overbød konkurrenterne. Senere blev holdet sat, og man skal nok ikke undervurdere prisen på en række fremtrædende show-folk, radioværter, skuespillere og politiske ordførere. Med et budget af den størrelse havde man behov for en stor og trofast lytterskare, der kunne sælges for højest bydende til sponsorerne. Hvis det skulle lykkedes, var det nødvendigt at hugge lyttere fra DR, hvilket programlægningen på den nye kanal også tydeligt bærer præg af.

Efter en vellykket start, er kurven imidlertid vendt for TV2 Radio - Færre og færre synes interesserede i at lytte til Casper Christensens vittigheder og Lars Daneskovs almindeligheder. Tv2 udsender hver uge en opgørelse over deres andel af seere, lyttere og internetbrugere, og her ser det rigtigt dårligt ud for TV 2 Radio, der uge for uge mister flere og flere lyttere. På den modsatte banehalvdel er P3 gået frem, sammen med P1, mens P4 går en smule tilbage. 

Men her er tallene for Februar og Marts for de største danske radiokanaler. Kilden er Gallup med mellemstation i TV2's nyhedsbrev "Medienyt".

Tallene er shares i procent af lytterne i aldersgruppen 21-50. De forreste tal er de nyeste fra Marts, mens februars tal er i prantes, og januars tal er i kantparantes.

Shares:

1. DR P3: 34,0 (27,6) [31,9]

2.DR P4: 19,8 (21,1) [21,3]

3. Radio 100FM: 10,3 (10,9) [11,4]

4. TV2 Radio: 5,6 (5,3) [--]

5. DR P1: 4,1 (3,9) [2,7]

6. Radio 2: 1,7 (1,8) [2,3]

7. The Voice: 1,6 (2,2) [2,7]

Totalt Lyttertal idag(ændring siden februar i parantes)

DR P3: 1.284.000(+59.000)

DR P4: 739.000(-97.000)

Radio 100FM: 575.000(-8.000)

TV2 Radio: 387.000 (-34.000)

DR P1: 343.000(+45.000)

The Voice: 246.000(-107.000)

Radio 2: 166.000(-25.000)

DR P2: 123.000(-4.000)

Senere gik drømmen i opfyldelse. Dengang fik man 39 øre for hver avis der blev afleveret og der var omkring 80 abonnenter på min rute, hvilket gav en smule over 30 kroner per tur, undtagen om lørdagen, hvor taksten var 45 øre, mens avisen også var en del større.

For nylig snakkede jeg med den dreng, der siden har overtaget min rute, der kunne fortælle at den nu var nede på bare 65-70 aviser, mens lønnen dog var steget til 72 øre per avis. Tendensen er dog ikke kun gældende for Vipperød - de lokale dagblade har generelt set svært ved at klare konkurrencen mod gratisaviser, internet og TV2 News. Om man kan lide det eller ej, så er det den vej det går, i særdeleshed for de lokale dagblade der ikke har et klart defineret udgivelsesområder, og som ikke fornyer journalistisk og koncept. Derudover er det gået ud over de landsdækkende aviser som helhed, hvor man over en bred kam er inde i en stabil nedadvendt udvikling.

Derimod er der god fremgang til de mange nye og gamle gratisaviser. På listen nedenfor er de helt nye, som Nyhedsavisen, Dato og 24timer ikke med, men på trods af det er det gratisaviserne der dominerer toppen. Først og fremmest selvfølgelig MetroXpress, der trykker en kvart million om dagen, mens en lokale gratisavis i København, Urban, er lige efter. Længere nede ligger de odenseanske og aalborgensiske udgiver, Xtra og Centrum, der hver især har pæne oplag.

På betalingsavissiden, som vel egentlig er den mest brugbare, ligger Jyllands-Posten i front ligesom de sidste mange år, mens Politiken ser ud til at have overhalet Berlingske Tidende i kampen mellem "De 3 store".  Samtidig har Ekstra Bladet efterhånden lagt god afstand til B.T., så JP/Politikens hus samlet avancerer i det danske mediebillede. Samtidig er der jævne tilbagegange til alle berlingskes lokale og regionale aviser, med Jyske Vestkysten, de tre stiftstidender og Sjællandske i spidsen, hvilket må give bekymrede miner hos de britiske ejere. 

Som forudset i mange medier, ser det altså rigtig slemt ud for de mange lokale dagblade, og udviklingen over de seneste to år taler også sit tydelige sprog. Mens enkelte, som Der Nordschleswiger og Frederiksborg amtsavis har små fremgange, er det samlede billede, at de fleste blade mister et par procent af deres læsere hvert år. Samlet set har de danske betalingsaviser tabt 3,7% af deres oplag de seneste år, og der er ikke noget der tyder på at denne udvikling vender lige foreløbigt.

På den modsatte banehalvdel har gratisaviserne haft en fremgang på 19% i oplag over de sidste to år. Selvfølgelig er det umuligt at vide, hvor mange af aviserne der rent faktisk bliver læst, men man må antage at de ikke øger produktionen hvis der ikke er en reel efterspørgsel efter deres tryksager. Det er i øvrigt, som førnævnt, værd at bemærke, at de nye gratisaviser ikke er med i opgørelsen.

Herunder er tallene for de danske dagblades oplag for 1. kvartal 2007, i parantes tallene for 1. kvartal 2005. 

1. MetroXpress(gratis):                              250.595 (201.144)

2. Urban(gratis):                                         232.934 (171.156)

3. Jyllands-Posten:                                     148.715 (157.701)

4. Politiken:                                                126.380 (134.391)

5. Berlingske:                                             124.550 (130.487)

6. Ekstra Bladet:                                        103.558 (105.839)

7. Erhversbladet(gratis):                             93.501 (100.371)

8. B.T.:                                                      90.360 (100.537)

9. Jyske Vestkysten:                                  78.326 (80.697)

10. Nordjyske Stifttidende:                        78.030 (74.428)

11. Børsen:                                                70.024 (66.834)

12. Fyns Stifttidende;                                 59.568 (61.993)

13. Århus Stifttidende;                               48.559 (53.053)

14. Frederiksborg Amts Avis:                    29.224 (27.911)

15. Kristeligt Dagblad:                               26.730 (22.645)

16. Xtra(gratis):                                         25.953 (24.785)

17. Sjællandske:                                        23.484 (28.502)

18. Centrum(gratis):                                   23.439 (27.278)

19. Lolland-Falsters Folketidende:             21.933 (23.120)

20. Information:                                         21.366 (20.465)

21. Vejle Amts Folkeblad:                         18.193 (19.487)

22. Fyns Amts Avis:                                   17.505 (18.406)

23. Horsens Folkeblad:                              16.703 (17.310)

24. Midtjyllands Avis:                                16.335 (16.481)

25. Holbæk Amts Venstreblad:                  15.519 (17.125)

26. Bornholms Tidende:                             13.275 (13.279)

27. Herning Folkeblad:                               13.260 (13.635)

28. Randers Amts Avis:                             12.532 (13.936)

29. Skive Folkeblad:                                  12.215 (12.548)

30. DB Holstebro/Struer:                           11.266 (11.453)

31. Viborg Stifts Folkeblad:                        11.242 (11.682)

32. Thisted Folkeblad:                               8.739 (8.985)

33. DB Køge:                                            8.283 (8.834)

34. DB Roskilde:                                       7.994 (8.638)

35. Kalundborg Folkeblad:                        7.436 (8.037)

36. DB Ringsted:                                       7.252 (8.075)

37. DB Ringkjøbing/Skjern:                        6.663 (6.960)

38. Helsingør Dagblad:                               6.250 (7.009)

39. Morsø Folkeblad:                                5.772 (5.592)

40. DB Licitationen:                                   5.276 (4.921)

41. Fredericia Dagblad:                              5.084 (5.443)

42. DB Skjern-Tarm:                                 4.359 (4.443)

43. Lemvig Folkeblad:                               3.408 (3.740)

44. Der Nordschleswiger:                          2.399 (2.370)

45. Kerteminde Avis:                                 1.964 (1.836)

For snart 4 år siden skrev jeg en rapport om nye medier. I den pegede jeg på at man i stigende grad ville kunne se nyheder redigeret direkte i marken, udenom redaktørens skrivebord. -Hvorfor er det at det sker? -Og hvad betyder det for virksomhederne?

Den første væsentlige årsag påpeges bl.a. i Cifs nyeste nummer af FremtidsOrientering 1/07. Her taler man om at de første årgange der er vokset op med nye medier nu for alvor er ved at ramme arbejdsmarkedet. Denne generation, som jeg selv er den del af, tager et opgør med den overfladiske interesse for samfundet som individualisterne der ramte arbejdsmarkedet i løbet af 80erne og 90erne stod for. Igennem disse to årtier handlede nyhederne ikke om indholdet men om sensationen. Generation netværk eller generation net som vi også bliver kaldt, har en anden interesse. Fordi vi er flasket op med i stor stil at kunne få nyheder og informationer serveret præcis som det passer os er vi i højere grad engagerede i at nyhederne har et indhold og en værdi der flytter noget for os.

Hvad betyder det så for (medie)virksomhederne? Det betyder at de budskaber der leveres skal være troværdige og målrettede mod modtageren. Dette er iøvrigt den største fortaler for at man om få år ikke ser tv som vi gør idag. Det handler dog ikke, som mange frygter, om at generation netværk kun vil høre nyheder i en vinkel som vi kan bifalde. Tvært imod er generation netværk villige til, modsat individualisterne at tage en debat om værdier, mål og midler med samfundet. Vi blogger, laver Flickers, lægger videoer på YouTube om vores holdninger og vi inviterer hele verden til at anfægte disse holdninger. Ikke for at kunne slå andre i hovedet men fordi vi føler det er værdifuldt at debattere.

Forleden var jeg til et foredrag med Robert Clemmesen fra Syddansk Universitet. Han fortalte at vores samfund i stigende grad vil bestå af "øer/ghettoer" af ligesindede. Cifs påpeger også dette, omend i en noget mere dyster version end hans. Generation netværk ser nemlig grupperinger som netværk fremfor ideologiske fællesskaber. Det betyder at vi i stigende grad er uforpligtede overfor de grupper vi indgår i. Det betyder også for virksomhederne at grupper bliver meget sværere at segmentere og analysere i fremtiden. Vi vil hoppe ind og ud af dem efter forgodtbefindende og det vil gøre grupper til noget organisk og dynamisk som ikke umiddelbart lader sig analysere. Derfor er det vigtigt for virksomheder, institutioner og andre der vil i kontakt med almenvældet allerede nu at sadle om til brugerdrevet innovation. Ikke kun som TV2News og gratisaviserne gør, men ved at lade sin produktudvikling foregå på en sådan måde at slutbrugerne, generation netværk, bliver en væsentlig del af den skabende kraft.