Lars Løkke sangen:

Naser Khader sangen:

Der er ingen eksperter i kommerciel radio. Ikke i Danmark. Så ville kommerciel radio ikke have en årlig del af det samlede adspend på sølle 2% -men ligge mellem de 6-8%, som i lande vi sammenligner os med. Derfor bør vi kigge grundigt på at lære noget om kommerciel radio, have en vis ydmyghed overfor dette medie –i stedet for at overføre andenhåndserfaringer fra andre platforme og tro på vi kender svarene på forhånd. Lad os kigge kommerciel radio grundigt efter og finde en dansk model, hvor vi bliver eksperter. Gør det nogen forskel, spørger du måske? Det gør det.

Forskellen er at lige nu skal hele den kommercielle del af radiobranchen leve af indrykninger for ca. 280 millioner kroner om året. Det skal dække spredning, musikafgifter og medarbejdere –og eftersom hver procentpoint er 140 millioner kroner værd, kan man vel sige at forskellen mellem det marked vi har og det marked radio fortjener mindst er forskellen mellem 280 millioner kroner og 840 millioner kroner.

Men hvad er forskellen så, udover markedets størrelse, på Danmark og udlandet? Det er primært tre ting: frihed, lighed og broderskab.

I udlandet er der frihed til at tænke radio, som svaret på et behov... hos lytterne –ikke hos annoncørerne. De skal nok følge med hvis vi vender lydbilledet om og starter hos dem der skal levere radioens sande værdi, nemlig lytning. Det har vi indtil nu ikke været gode til. Dansk, kommerciel radios udgangspunkt er slave af annoncørerne –og der er altså en grund til at de laver cykler, sælger rejser eller i det hele taget laver alt muligt andet end radio. Det er nemlig det de er eksperter på.

Lighed handler om tro. Troen på at radiomediet er ligeså godt som alle andre reklamemedier er det andet ben i et 6-8% marked. Vores danske udgangspunkt, som starter i lokalradiouniverset, hvor det lave selvværd får alle forhandlinger til at handle om pris –og alle programmeringer til at handle om middle of the road, dur ganske simpelt ikke. Dansk, kommerciel radio må ranke ryggen og ville lytterne andet end låne deres opmærksomhed til videresalg.

Og så er der broderskabet. I de markeder, der virkelig lykkes har man slået sig sammen i relativt uvildige brancheforeninger, der sammen kan udvikle radio, markedet og markedsføre mediet overfor køberne. Noget der aldrig er lykkedes i Danmark. Endnu.

For nu er chancen der. Den store landsdækkende kommercielle frekvens er på spil igen. Efter Sky og TV 2 har den nu et nyt skud i bøssen. Og måske det bedste endnu. For nu er det endelig bevist at man ikke kan køre midt på vejen uden at møde en masse modkørende.

Måske er vi endelig klar til at revolutionere dansk radio ved at vælge side. Nu er der jo ingen eksperter i dansk radio, som jeg startede med at nævne –men jeg tror at forløsningen af dansk, kommerciel radio er at:

1/ blive eksperter på lytterne frem for annoncørerne.
2/ lade mediet hvile på en fornyet tro på sig selv, som ikke har præget hverken Sky eller TV2s radioforsøg.
3/ bruge de kommende år på at lade radio konkurrere med andre medier, frem for at konkurrere internt i branchen.

Vi kan opfinde en ny radioorden –men kun hvis vi hugger hovedet af de gamle kongstanker.

Mikkel Westerkam skriver mere om situationen for kommerciel radio i Danmark lige nu.

Med disse nedslående fakta i baghovedet er det ikke så sært, at den danske regering og de nye regioner og kommuner ikke har kunnet fremvise ret mange succeshistorier med kvalitetsreformen og kommunalreformen.

Og det forklarer også meget fint, hvorfor TV2 direktør-afhopperen, Per Mikael "1000-projekt" Jensen, ikke har formået at få alle sine nye projekter - såsom det næsten kuldsejlede TV2 Radio - sikkert i søen ...

Der er for det første grænser for, hvor mange projekter, man kan sætte i gang på en gang. Og for det andet, så skal man altså også være i stand til at lede forandringerne på en kompetent måde, hvor man får alle mennesker - og minimum den kritiske masse - med én.

Rick Maurer, der er ekspert i change management, peger på at der typisk kan spores modstand på tre niveauer, når vi forsøger at sætte gang i nye tiltag i en organisation:

• Niveau 1: Medarbejderne forstår ikke, hvad det er der skal ske
• Niveau 2: Medarbejderne bryder sig ikke om det, der skal ske
• Niveau 3: Medarbejderne bryder sig ikke om dig/dem, der står bag forandringsprojektet

Du kan læse mere om, hvad det er der blokerer for forandring samt forslag til, hvordan du overvinder denne modstand i Rick Maurer´s korte artikel: Resistance to Change - Why it Matters and What to Do About It

Og vil du mere til bunds i teorierne og metoderne, så tag et kig på Rick´s bog: Beyond the Wall of Resistance