I dag passer jeg Informationen på fysik (altså Birthes kontor) og lige bagefter er der et foredrag med Lene Hau, som jeg gerne vil se. Det er jo ikke hver dag, folk finder ud af at standse lyset og det er vist heller ikke alle og enhver beskåret at kunne finde ud af det overhovedet. Der er også receptioner over det hele for alle de studerende, der i disse dage består den sidste eksamen og modtager cand.scient.-graden. (Gid det var mig.) I stedet for at fejre ting og sager på uni, tager jeg til LøgtenLøbet 2008. Hele syv km skal tilbagelægges, det bliver modbydeligt hårdt og kommer til at tage meget lang tid. Men så er jeg også klar til en hel arbejdsdag lørdag uden forstyrrelser - det bliver bare rart! Og søndag også. Mandag skal jeg passe Informationen igen og så har jeg vist hele tirsdag, lidt af onsdag og lidt af torsdag til eksamensforberedelse. Så det er det, det bliver til. Håber det går...

Puha en masse spørgsmål... og jeg aner ikke, om der kommer svar? Men nu er første spadestik i hvert fald taget til en blog, hvor jeg vil fortælle løst og fast om arbejdet i pr-gruppen ved Hovedstadens Røde Kors. Hæng på, det skal nok blive sjovt...

Nå, ok, helt ærligt: Pr-gruppen er en spøjst sammensat gruppe af mennesker, der alle har den fælles interesse, at de gerne vil lave et stykke frivilligt arbejde - med det formål at udbrede kendskabet til Hovedstadens Røde Kors - og naturligvis i særdeleshed det vigtige arbejde, der udføres af en meget stor gruppe af frivillige.

Mig selv? Tjah, jeg håber bare, at jeg i kraft af min uddannelse som journalist og mit netværk kan gøre lidt nytte i pr-gruppen. Og så er det selvfølgelig også for min egen skyld, at jeg har meldt mig 'under fanerne'. Det er faktisk ret fedt at opdage, at der er nogen, der har brug for min hjælp. Om jeg sover bedre nu... indhyllet i en varm dyne af frelsthed? Næh.. det er såmænd ikke fordi, jeg vil gå Moder Theresa i bedene. Det er bare en idé, der har ligget og ulmet længe, og nu var det som om at jeg havde overskuddet til at kaste mig ud i frivilligt arbejde. Måske var det noget for dig også?  

Den første store opgave, som undertegnede vil fokusere på her på Moreattention, er det arbejde der udføres i Offerrådgivningen. MERE om det senere... Husk, Rom blev ikke bygget på én dag...

lars bo

KUs landsformand Rune Kristensen

"Konservativ Ungdom synger smædesange, der opfordrer til vold og mord på politiske modstandere."

Så er der furore på grund af KUs politiske sange: moderpartiets Helge Adam Møller siger, at "det minder om små børn, der har lært at sige frække ord".

Landsformand for KU, Rune Kristensen, svarer dertil: "Jeg har ikke noget at undskylde eller forsvare. Sådan er jargonen".

Der burde være bedre ting at tage sig til inde på Borgen for K, end at kritisere ungdomsorganisationens sange, der blot bliver sunget i fuldskab og for sjov.

Så burde V fare i flint over, at VU sang "Danmark har fået en borgerlig-liberal regering - igen!" ved det seneste valg. Det er i hvert fald mere løgn, end at Pia Kjærsgaard er fascist!

 "I teserne indgår forslag om en pensionsreform, så der bliver mere til de fattige pensionister. Dansk landbrug skal være totalt økologisk om en generations tid. Og så fastslås det, at danskernes pligter er vigtigere end deres rettigheder."

"»Oppositionen kan kun vinde det kommende valg ved at vise, at der er mere, der samler os, end der skiller. Jeg er specielt glad for, at de Radikale er positive over for teserne, for det betyder, at der er håb om, at oppositionen nu kan fremstå mere enig,« siger SFs gruppeformand Ole Sohn."

Lad mig lige tjekke, om dette er et mareridt. Ordene "Og så fastslås det, at danskernes pligter er vigtigere end deres rettigheder." lyder da til at være noget, som er hevet lige ud af det kommunistiske partis partiprogram. Nu har vi alle pligter. Og vores rettigheder er absolut heller ikke vigtige mere. Socialdemokratiet har præsteret at lukke endnu en omgang varm luft ud, som denne gang må skabe massive afsmeltninger af polerne. Ordene er så tvetydige, at man reelt set ikke forstår, hvad det egentlig er, de siger.

Hvordan kan et parti som socialdemokratiet producere et ordspil, som er så latterligt, at folk kun kan trække på skuldrene og grine lidt. Det er utvivlsomt, at mange af de gamle politikere inde på borgen med rødder i det kommunistiske parti er lykkelige for, at de snart kan få hevet Danmark i retning af et totalitært og undertrykkende rædselsregime, som Sovjet var.

Som Ole Sohn også udtrykker, er han glad for de nye teser, som vel kan få ham til at blive helt nostalgisk og tænke tilbage til dengang, han så ud til at kunne få en politisk karriere i et af de mest magtfulde og antidemokratiske partier i verden. Vi er glade på dine vegne, Ole Sohn.

På dette klip kan man se Ole Sohn (han ses efter 44 sekunder) sammen med alle kammeraterne:

"1: any of various economic and political theories advocating collective or governmental ownership and administration of the means of production and distribution of goods

2 a: a system of society or group living in which there is no private property

b: a system or condition of society in which the means of production are owned and controlled by the state

3: a stage of society in Marxist theory transitional between capitalism and communism and distinguished by unequal distribution of goods and pay according to work done"

Hvad er socialisme? For mange mennesker er det et modefænomen, som strejfer dem, mens de er unge, rebelske teenagere, som har en trang til at gøre oprør imod systemet(og/eller deres forældre), fordi de mangler en fællesskabsfølelse, et hus, har nogle aggressioner, de skal ud med eller på grund af andre mærkværdige årsager.

Når man vedkender sig socialismen, giver man direkte afkald på en del af sit frie liv. Samtidig indrømmer man, at man tror på, at andre er bedre til træffe beslutninger, som vedrører ens eget liv og velbefindende. Disse erkendelser er dybt irrationelle, eftersom man vælger at afgive sin selvstændighed til mennesker, som man ikke nødvendigvis kender eller i det hele taget har nogen anelse om, hvem er.

Når man nu en hyppig gang tager en diskussion med en socialist i håb om, at man rent faktisk kan overbevise dette menneske om, at han/hun skal se lyset, kommer man tit ind på emnet lighed/ulighed. Hvad er lighed egentlig? Jeg vedkender, som en stor støtte af kapitalisme, at penge er en vigtig del af samfundet, men gang på gang anklager socialister os for at være kolde, kyniske, pengegriske mennesker, som kun går op i penge. Samtidig går mange (ikke alle, jeg skulle jo nødig beskyldes for at generalisere, men eftersom det kan ske til tider, undskylder jeg dybt på forhånd) socialister utrolig meget op i økonomisk lighed, fordi vi alle sammen skal have lige meget. Det er da paradoksalt, at de ikke synes penge er så vigtige, men samtidig mener, at den økonomiske omfordeling i samfundet skal være markant.

Når man så spørger, hvorfor det er et problem, at nogle mennesker tjener flere penge end andre, kommer argumentet "kapitalist-svinene stjæler fra arbejderne" på bordet. Men nej, kapitalist-svinene stjæler ikke fra arbejderne, da kapitalist-svinene udelukkende giver arbejderne mulighed for at tjene penge. Uden kapitalist-svinene ville staten være de grådige "svin", eftersom der, ifølge den store, afdøde økonom Milton Friedman, findes grådighed i samtlige samfundssystemer. Innovation og frihed er nøgleordene, når man skal forsvare sig imod de røde, som gang på gang mener, at planøkonomien skal gøre sit indtog, så vi alle sammen kan være lige middelmådige.

"Jeg bryder mig ikke om det samfund, vi åbenbart er på vej ind i, hvor vi formålsløst straffer strengere. Vi ved, at tilbagefald til kriminalitet forøges, jo flere år man sender folk i fængsel. Derfor skaber man flere ofre for kriminalitet i fremtiden, hver gang man hæver straffene,"

Sådan udtaler den oplagt fornuftige og i øvrigt liberale Vagn Greve, professor i strafferet ved Københavns Universitet og medlem af Straffelovrådet gennem snart 48 år, sig til medierne efter justitsmor Lene Espersen har forbigået rådet i forbindelse med den nyeste voldspakke, der er hendes popularitetsbuffer i tilfælde af, at befolkningen skulle føle, at dens falske retfærdighedsfølelse ikke er blevet opfyldt. Altså har vi to sæt fiaskomennesker. De, der ikke har intelligens til at skille følelser fra fornuft i forbindelse med kriminalitet, og befolkningsberoligere i form af Lene Espersen.

Falsk retfærdighedsfølelse. Der er absolut ingen mening med at bruge skatteydernes penge på at fylde de allerede propfyldte fængsler med mennesker, der er oplagt engangskriminelle. Fængsler har ét formål, og det er at holde mennesker, der er til fare for mig væk fra samfundet. Det er en meget lille del af de nuværende indsatte. Resten sidder der, fordi Henrik Qvortrup og hans lystige lejesvende ellers opildner med latterlig personlige historier om de sønderknuste kriminalitetsofre, og en svagt logisk tænkende befolkning herefter føler, at gerningmanden da skal straffe des hårdere. Men nej; hvis der bliver gjort skade på samfundet bør tilbagebetalingen ske i form af samfundstjeneste, ikke i fængsler. Fængsler rehabiliterer ikke, tværtimod. Og de koster penge for staten. Ergo er det kun de værste samfundstabere, dem uden nogle fremtidsudsigter, der skal sidde i fængsel. Resten samfundstjener, betaler bøder og/eller går i tvungen selvbetalt terapi.

Derefter, Lene, så foregår der en komplet fejlslutning hver eneste gang politikerne lovgiver uden om eksperter. Eksperter burde i første omgang være den lovgivende instans, og ikke latente morfinmaskiner som de populistliberirale i regeringen, hvis helligste formål er er dulme befolkningen. Lene Espersen er opium for masserne. Straffelovens eneste eksistensberettigelse er at sørge for at beskytte befolkningen. Det eneste tidspunkt, hvor folk skal sættes i fængsel er hvis ikke de kan rehabiliteres. Derfor bør der kun være én eneste fængselsstraf, og det er livstid. Og ikke den bløde, nuttede, socialstlivstid som vi kender, hvor man kan få sig en potteplante og spille Minestryger på et statsbetalt hotelophold i 12 år indtil man har værnet nok om sin klamme bregne til at blive lukket ud i samfundet igen på baggrund af god opførsel. Nej se, det bliver til falsk tryghedsfornemmelse. Der er en vrangforestilling om, at det kun er englebasser, der forlader fængselsgangene, men det er jo i bedste tilfælde de samme, der blev smidt til lagring en årerække før.

Derfor: Spar penge på fængsler, tjen penge på samfundstjeneste og få et bedre retsystem og mulighed for en sænkning af skat på arbejde.

"Velfærdsstaten nyder stor opbakning, men spørgsmålet er, om den er løsningen på den fattigdom, vi ser i Danmark? Min mors nød blev ikke afhjulpet af økonomisk støtte fra kommunen. Nærmere tværtimod. Min beretning viser, at jo flere penge hun modtog, jo værre opførte hun sig. Måske var min mors fattigdom først og fremmest et barn af åndelig og ikke materiel nød? Det ville forklare, hvorfor alle kommunens redningsforsøg kun frembragte ét resultat: 1-0 til dem af os som ikke mener, at velfærdsstaten har bevist sin eksistensberettigelse." 

Denne weekendklumme skrevet på den i øvrigt glimrende netavis 180 Grader indeholder mange af de ting, som er værd at kritisere ved den danske velfærdsstat. Selvfølgelig er denne argumentationsteknik ikke holdbar, eftersom enkeltsager ikke kan benyttes som et argument imod et helt system, men denne sag har et budskab, som er selve problemet ved det danske samfund. Hvem er det egentlig, der lever vores liv? Efterhånden kan man argumentere for, at staten har en så stor rolle, at staten har kontrol over din tilværelse. Hvis vi som borgere aldrig nogensinde lærer at klare problemerne selv og blot overlader dem til staten, finder vi som samfundsborgere aldrig ud af, hvordan vi skal komme ud af elendigheden, hvis vi først er havnet der.Selvstændighed er nøgleordet, når man diskuterer dette emne. Hvor er selvstændigheden i samfundet? Hele vejen gennem skolesystemet opfordres vi til at være "åååh så sociale", og vi må absolut ikke være over gennemsnittet. Når vi så kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver de fleste af os meldt ind i en fagforening, som tager sig af de store spørgsmål vedrørende vores arbejdsliv. Hvis det går galt for en undervejs, kommer staten så som en anden forælder for at hjælpe dig, men er det virkelig sådan et system, vi har lyst til at leve i?

Velfærdsstaten er god for visse individer i samfundet. Nemlig for de mennesker som kan forstå, at staten blot skal være en hjælpende hånd til at komme op, hvis man først ligger ned. Samtidig kan denne hjælpende hånd være en bjørnetjeneste fra statens side, da man kan undgå at kæmpe for at komme på rette køl igen, fordi staten fodrer en med offentlige ydelser, og derfor ender denne hjælp med at holde en nede.

 »Det bør ikke være vores niveau, men det har det jo været nu ved flere valg. Og folk har vænnet sig til, at Det Konservative Folkeparti er sådan et lille outsider-parti. Nåja, de er med i regeringen, det er de da, det er da meget godt, men vi kan ikke være det bekendt.« I 1984 i Schlüters storhedstid havde partiet hele 42 mandater.

 Endelig kommer en af de konservative legender på banen og siger det, som de fleste fornuftige borgerlige mennesker tænker - hvordan kan De Konservative fortsætte med at være på samme vælgertilslutningsniveau valg efter valg?

De Konservative har muligvis nogle af de dygtigste ministre i regeringen, men det er ikke nok i sig selv. Skatteområdet har i flere år været en mærkesag for partiet, som gang på gang prædiker om, at man ikke må betale mere end 50 % i skat af den sidst tjente krone. Glimrende ide, men åbenbart er området ikke populært nok til, at man tør lufte ideen i den offentlige debat hyppigere.  Hvad kunne man så forvente af det konservative parti, når en af de største danske politiske legender kritiserer partiet? - Selvfølgelig kan frontfigurerne ikke se fejlene. Det er altid let at skyde skylden tilbage på Schlüter, som om han har "svært ved at følge den politiske dagsorden lige så tæt, som da han selv var partileder".

Det konservative parti er absolut partiet i folketinget med den mest borgerlige politiske dagsorden, men desværre er de ikke dygtige nok til at udnytte denne. Det er skuffende, at partiet har udviklet sig så lidt de senere år. Reaktionen fra partiet på Schlüters udtalelser er blot nogle forudsigelige tomme ord, som man kunne forvente fra et parti, hvis udvikling mildest talt er gået i stå de senere år. 

"Hvis det står til Socialdemokraterne skal danske børsnoterede virksomheder om fire år have 40 procent kvinder i deres bestyrelser. Hvis ikke, skal selskabet opløses, skriver Information.

Partiets leder, Helle Thorning-Schmidt, mener, at det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne, og hun er derfor klar til efter års modvilje at indføre kvotelovgivning.

5,6 procent kvinder i bestyrelserne
- Vi har set i Norge, at det lille skub, som blev givet via lovgivning virkede. Derfor skal vi i gang i Danmark, siger Helle Thorning Schmidt."

 SÅDAN! Nu har feministerne rejst det hvide flag og tror på, at de stygge mænd skal vige pladserne i landets bestyrelser uden kamp. Fordi Helle har nemlig reddet dem.

Hvis jeg om nogle år starter min egen virksomhed, vil jeg da glo lidt, hvis jeg før en eventuel børsnotering skal tænke på hvilke køn, der fylder sæderne ud i bestyrelseslokalet. Dette forslag er absolut et af de største brud på den private ejendomsret, hvis det bliver vedtaget. Man må da gå ud fra, at de fleste virksomhedsejere gerne selv vil bestemme hvor mange kvinder, mænd eller hermafroditter, der skal være i deres bestyrelse.

Juridisk ligestilling er vigtigt, men positiv diskrimination er noget af det værste, man overhovedet kan indføre. Det er et brud på basale frihedsprincipper, men efterhånden må man tro, at Helle Thorning-Schmidt har glemt disse.

"Man skal trygt kunne sende sine børn på kursus i DSU", siger Carsten Hansen, men det lader til at være noget nyt, de vil begynde på fra nu af:

Socialdemokraternes (nu tidligere) udenrigsordfører, 34-årige Jeppe Kofod, har i påskeferien rigtig givet den gas. Under et DSU-påskekursus på Esbjerg Højskole havde han sex med en 15-årig DSUer, og af samme grund har han nu forlad posten som udenrigsordfører og alle sine udvalgsposter. Tidligere har sager indenfor samme kategori verseret i Venstre (Anders Møller i 2002 og Flemming Oppfeldt i 2004), og Kofod får nu mere end svært ved at genoptage sin politiske karriere, hvilket Henrik Qvortrup også udtaler sig om: "Den slags tilgives ikke hurtigt. Det er ikke udtryk for god dømmekraft hos et folketingsmedlem, der skal kunne holde hovedet koldt"

Så er det jo godt at jeg aldrig har været (eller tager til!) DSU-arrangementerne, for de lyder godt nok specielle.

Det er væsentligt for os at understrege, at Dansk Folkeparti på alle områder ønsker en styrkelse af Forsvaret, og dette må nødvendigvis føre til øgede investeringer, siger Ib Poulsen.

Hvad er det helt præcist DF forsøger at opnå med dette? Tilsyneladende vil de have 10 mia. kr. mere om året til forsvaret, men jeg kan ærligt talt ikke se vigtigheden i at spendere milliarder på nyt udstyr; vi har jo set hvordan en optimering af indkøbsstrategien måske ville være en bedre idé, her tænker jeg på mange sager, foruden millard-helikopterne også "spionflyet Tårnfalken, der ikke kom på vingerne. Der var radarsystemet Ocean Eye, der ikke kan registrere olieudslip, selv om det blandt andet var lige det, systemet skulle. Challengerflyene, der ikke kan bruges i hårdt vejr. Og endelig et softwaresystem, DACCIS, der skulle forbedre kommunikationen på slagmarken, men som efter elleve års bevillinger fortsat kun bruges til øvelser." (læs videre her).

At sikre landets grænser og at være klar til fjendtlige angreb virker relativt ligegyldigt, selv med de senere års diplomatiske kriser in mente.

I stedet for at øge antallet af værnepligtige, skulle værnepligten hellere afskaffes og erstattes af en professionel hær. USA har jo ikke just problemer med at rekruttere frivilligt indmeldte soldater. Jeg gider fandeme ikke tvinges til at lege cowboys og indianere i Rold Skov, når jeg kunne sidde på universitetet. Og den beslutning føler jeg godt jeg selv kan tage, det behøver hverken Ib Poulsen eller Søren Gade gøre for mig. Lad hellere nogle af feministerne komme ind og opleve den ligestilling, de så gerne vil have.

Jeg føler det befriende, at formanden udtaler sig direkte, men kun til dem der ikke vil demokrariet. Så er det kedeligt, at de i de arabiske lande insisterer på at misforstå udtalelsen.

Nu har Willy fået en allieret der vil gøre alt for at ride med på bølgen. Helle inviterer til samarbejde og radikale raser. "Willy er løbet fra vestreblokken" siger hun, men har hun nogen sinde været en del af den?

Nå Willy. Nyd det nu, for det varer ikke. Jeg ville ønske det gjorde men erfaringen viser, at det går op og det går ned.

Og sørg nu for at få baglandet med. Hvis det skal lykkes for Jer skal der sluges kameler for mange i SF. Jeg håber de er pragmatiske nok til at kunne gøre det.

Held og lykke med projektet.

Jeg overvejer, at indrette mit værelse lidt bedre. Det ville nok ikke være helt tosset med et skrivebord i en fornuftig størrelse med tilhørende fornuftig stol mm. så man ikke får ondt i ryggen af at sidde der mere end en time ad gangen. Måske også en hylde til computeren (som snart får ny harddisk, jubi!!) og et ekstra tastatur, så jeg heller ikke får ondt af den slags. Jeg skal nok i virkeligheden også have mig endnu en reol til mine bøger, men det kan godt være, at det bliver for svært at få plads til. Helt sikkert er det, at jeg i højere grad må benytte mit lille kælderrum til opbevaring af visse af mine ting, selv om jeg absolut ikke har lyst til at lægge nogen som helst af dem derned. Det er selvfølgelig et stort projekt, men ikke større end at flytte et andet sted hen. Det er bare svært at overskue sådan lige, men klart kunne det være rart med en kæmpestor, megabillig lejlighed. Allerhelst skulle den ligge i nærheden af Grønnegade, for det er nu engang et dejligt sted at bo.