Her er man naturligvis nødt til at sige Brixtofte, men i nyere tid er det umuligt ikke også at sige: Lars Løkke Rasmussen, der måtte betale 256 kr. (!) tilbage for køb af smøger, vin, mm., og for at få oprullet sagen om misbruget af borgernes penge, blev der holdt møder i Venstre for 10.000 kr, hvilke de naturligvis også betaler tilbage - men alligevel!

Der er så mange tilfælde etfterhånden. De viser, hvordan folk med adgang og administrativ forvaltningsmuligheder til og med mine og dine penge ikke kan styre dette ansvar - statens store svaghed er, at det er ganske almindelige, svage og let til den mørke side forfaldende mennesker, der styrer den.

Det er derfor vi får den megen offentlige formøbling af vores alle sammens penge, og så må man stille spørgsmålet, om ikke det er på tide, at en ny "Glistrup" (anno 1972-72 vel og mærke, vi snakker ikke udlændingepolitik), kommer frem og med retorisk tæft forklarer danskerne, hvordan deres penge bliver brugt på ting, der ingen begrundelse har.

Seneste eksempel er, at formanden for Homo-OL 2009 har formøblet skatteydernes penge væk. Uffe Elbæk vælger at tage til bryllup i USA for vores alle sammens skattekroner - fuldstændigt uforsvarligt!

Formår man ikke at leve op til det politiske ansvar, der følger med at være folkevalgt politiker, så er man vel ikke "god nok". Her tænker jeg hverken nypuritansk eller i forhold til, om politikerne skal være idoler for resten af befolkningen - helgener så at sige -, nej, det drejer sig slet og ret om, at penge en masse formøbles væk uden validt grundlag.

Ønsker man en reception i forbindelse med sin runde fødselsdag, må det naturligvis være for egen regning, ligesom for alle os andre! Vil man til USA og er det ikke statsrelevant udenrigspolitisk, må det være for egen regning. Dét kunne en Glistrup fortælle os nu, for det tyder det på, at mange danskere har brug for en sådan opsang. (Med fare for at lyde som én fra Jehovas Vidner): Vågn Op!

 "1987 var Uffe Elbæk en av centralfigurerna i en kulturell underground verksamhet som beslutade att kalla sig "The Frontrunners". 1989 kom Frontrunners att leda en grupp på 4000 unga danskar till dåvarande Sovjetunionen i ett projekt kallat "Next Stop the USSR". I Moskva hjälpte Frontrunners till att arrangera den första storskaliga rockkonserten på Röda Torget. Utmattade men rika på erfarenheter beslöt de efter hemkomsten att starta en utbildning. Erfarenheten de gjort var att de mest kompetenta projektledare de stött på var självlärda, likt dem själva. Ledare fulla av ambition och visioner men med båda fötterna på jorden. 1991 började det fösta "teamet" på ett tjugotal studenter sin KaosPilot-utbildning."

"What are the living conditions for homosexuals in India. Socially, culturally and politically?”

Svar av mig inom kort under fliken globalisering. Har ni tankar eller frågor så fråga gärna på antingen här på sidan eller via min mail ingemar@kaospilot.se

To start with a quote, "Anything is possible in India as long as you have money or political power".

Being gay in India is not illegal but the authors of the Kama sutra have banned the act of anal sex. In that way they do not discriminate a minority group. There are a lot of people that have come out of the closet but most of them are rich or have some other form of power. I was told that if a pour person comes out he will not receive the royal treatment. Apparently people still get stoned if they do it in the lower class of society.

There are some gay clubs that you hear about but you hear about them opening one night and the next it's closed. Money gives you the freedom to do almost anything because if you have money you can buy the protection you need from the people that don't want you to have the freedom you crave for.

A big part of the population is getting more and more accepting to peoples feelings and expressions. But then again I am in Mumbai and Mumbai is a whole different culture than the rest of India.