Vi forlanger lavere moms!

Som grønthandler har jeg et indgående kendskab til frugt! Okay, måske ikke et indgående, da jeg kun står i grønthandlen et par gange hver anden uge....

Men jeg har observeret, at min chef har været nødt til at sætte priserne op på dele af frugten, grundet stigende priser hos leverandøren...

De ganske høje priser på frugt har ikke hjulpet til, at den almene borger har foretrukket det sunde frem for billigt snask i slik-afdelingen.

Men hvordan kan man afhjælpe dette problem, at folk har en tendens til at købe usundt frem for sundt mad?

Jamen, det er måske pure simpelt! Momsen skal ned på frugt!

"Okay, det lyder da som en god idé", tænker du nok! Yeps, jeg kan ikke være mere enig, og det samme er forskellige eksperter i det danske land samt 9221 medlemmer af Facebook-gruppen "Lavere moms på frugt og grønt i DK".

En beregning fra Fødevareøkonomisk Institut på Den Kgl. Veterinær– og Landbohøjskole  viser, at folk i gennemsnit vil spise 8 kilo mere frugt og grønt om året, hvis momsen bliver nedsat, hvilket vil sige en forøgelse af frugt-forbruget på hele 8 procent.

Samtidigt viser en undersøgelse fra FDB, at et flertal af befolkningen mener, momsen skal reguleres, så sunde madvarer bliver billigere, mens usunde produkter bliver dyrere.

Egentligt et vink med en vognstang, og så skulle man da tro det var lige til at gå til! Men, nej....

I juli og november, 2007 udtalte daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers, at de ikke var afvisende over for forslaget om lavere moms på frugt og grønt, mens flere partier bakkede op omkring forslaget...

Men er der sket en hujende fis...? Næææh!

Den nuværende sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) sagde i januar, at regeringen ikke ville tage det skridt at sætte priserne ned. Til gengæld ville de fremsætte en forebyggelseskommission, for at få evidens for, om prisnedsættelserne virker eller ej.

Typisk for politikere at nedsætte en eller anden kommission, som aldrig får snøvlet sig færdig!

Kommission blev nedsat, selvom lignende tiltag har vist sig frugtbare i de fleste andre EU-lande, og selvom flere eksperter mener, at det kun kan gavne det danske samfund.

Jacob Axel Nielsen skulle tage sig sammen, få sig et par cojones og slå et slag for folkesundheden!

Das Zimmer direkte fra sundhedsministerens kontor blandt sløve kommissioner og bureaukrati!

Uden undersøgelser, ingen udvikling.

Sådan forekommer det mig ofte at være. I hvert fald er det ikke helt ved siden af, når Lisbeth Knudsen skriver, at medierne er ramt af en undersøgelses-tsunami. Hun harcelerer mod den udbredte tendens til, at journalister ukritisk og unuanceret anvender alverdens undersøgelser og meningsmålinger som grundlag for tilsyneladende velunderbyggede nyhedshistorier.

"Jamen, undersøgelsen viser jo..."

Som den metodekritiske humanist jeg er, lader jeg mig ofte irritere; af og til endda ophidse, over denne tilbøjelighed til at tro, at bare fordi noget er undersøgt, så er det også sandt. Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Mange undersøgelser afspejler mest af alt undersøgerens intentioner om at påvise egne forforståelser og resultatet er således bestemt på forhånd.

Med disse forbehold in mente, er det nu alligevel interessant at se, hvordan en række medier i dag har bragt historien om en skotsk undersøgelse - eller forskningsprojekt, om man vil. I de fleste tilfælde har aviserne - fx. BT, Ekstra Bladet og Politiken - blot "sakset" artiklen fra Ritzau. Der er antageligvis en vis nyhedsværdi i en undersøgelse (!) der viser, at elever lærer mere af computerspil. Samtidig er det tydeligvis ikke noget, aviserne bruger andet end et minimum af kræfter på.

Den populærvidenskabelige forskningsportal videnskab.dk har også taget undersøgelsen til sig, men med en prisværdig sans for noget der ligner videnskabelig redelighed og grundighed. Her forholder man sig faktisk til undersøgelsen, ligesom de altid vigtige kildehenvisninger ikke udelades.

Selve undersøgelsen peger på, at der kan være endog særdeles vægtige argumenter for at bruge computerspil i matematikundervisningen (læs desuden en kort midlertidig rapport her). Projektet er gennemført af Learning and Teaching Scotland og tager udgangspunkt i et spil til den bærbare Nintendo DS; Dr Kawashima’s Brain Training.

Spillet er populært sagt hjernegymnastik udviklet af den japanske professor Ryuta Kawashima med det formål at holde "hjernen i form". Det sker via en masse logisk-matematiske opgaver, som skal løses på tid.

Undersøgelsens deltagende klasser blev opdelt i tre grupper: en der spillede Kawashimas hjernegymnastik hver morgen på Nintendoen, en der arbejdede med en anden form for logisk-matematisk træning kombineret med fysisk aktivitet - kaldet Brain Gym og endelig en gruppe, hvor der ikke blev ændret ved matematikundervisningen (se mere om det konkrete undersøgelsesdesign her).

Desværre foreligger den endelige dokumentation endnu ikke, men forskerne bag undersøgelsen har dog udledt en række midtvejs-konklusioner og det virker lovende:

Our results have shown that a small, cleverly designed handheld game can significantly enhance learner performance in mental maths as well as having a positive impact on other aspects of classroom life.

Dette udsagn understøttes med forskellige statistiske sammenligninger af "før og efter", bl.a. elevernes gennemsnitlige score i matematikprøver som blev gennemført før og efter forløbet:

All groups have shown an improvement over the course of the 10 weeks. However, the most significant change was in the Nintendo group. The average score went up 10 points from 76/100 to 86/100. The results of the Nintendo group also showed an improvement across the board, particularly in children who had scored in the 20s, 30s and 40s in the first test, with one learning support pupil jumping from 25/100 to 68/100.

Idet Dr Kawashima's Brain Training har et markant fokus på hastighed, har man naturligt også iagttaget dette aspekt i undersøgelsen. Samtidig med ovenstående indikation af et generelt højnet niveau, har man således kunnet identificere en markant lavere gennemsnitlig tid for besvarelse af matematikprøverne:

The Brain Gym and the Nintendo group both showed statistically significant gains. However, the gains in the Nintendo group proved to be particularly significant. The average time for completion of the test by the Nintendo group dropped from 17:01 minutes to 13:19 minutes. Some of the children halved the time it took to complete the test and either maintained or improved their score.

Selvom undersøgelsen ikke er afsluttet og resultaterne fortsat analyseres, lader det altså til, at den lille Nintendo DS har formået at bidrage temmelig positivt i de involverede klassers arbejde med matematikundervisningen.

Desuden fremhæver eleverne selv de positive konsekvenser af, at dagen startes med elektronisk hjernegymnastik:

…it’s made us smarter and I can do my work a lot faster now when I do my sums.

...well, people weren’t that good at sums, it’s helped everyone

Udsagn som disse skal selvfølgelig læses med forbehold, ikke mindst fordi eleverne formentlig hellere vil spille end løse traditionelle regnestykker. Ikke desto mindre er alene det forhold, at eleverne ser sig som klogere eller dygtigere af ganske væsentlig betydning. Denne tiltro til egne evner har stor indflydelse på det læringsmæssige potentiale.

Forløbet kan ses sammenfattet i dette YouTube-medley:

Lad mig afslutte med et citat af Derek Robertson, som kan læses i Learning and Teaching Scotlands tidsskrift, Connected Live. Robertson er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen og deler tydeligvis mit syn på nødvendigheden af konstant udvikling og revision af, hvordan vi gør tingene i folkeskolen og hvordan computerspil kan og bør spille en rolle:

We can’t afford to look at how education was. We can’t afford to stand still. Education must continue to evolve and adapt to the needs of its learners. What games can help us to create is a rich, dynamic and challenging learning environment - it’s a way into the traditional curriculum that really resonates with pupils. Their excitement and enthusiasm is palpable.

Jeg synes ærligt talt de skulle skamme sig - Venstres folketingsgruppe og andre der støtter dette forslag - hvor er det direkte uanstændigt og under selv VKO blokkens laveste fællesnævner, på denne måde at blive ved med at skyde med skarpt på dem der ikke har kræfter, stemme eller mulighed for andet end at tage imod.
Der har efterhånden længe været tiltagende stramninger og en uhørt inhuman og meget skarpt sanktionerende kurs overfor de borgere der bevæger sig ud på den overlevelsestur det ofte er, at søge om at få førtidspension. Som en del af denne skrappe diskurs har man i de seneste år fundet på diverse krumspring og mere eller mindre fantisifulde ideer om, hvordan man får dem der allerede er inde i førtidspensionssystemet, ud igen. Dette lovforslag er desværre virksomt i forhold til Venstres plan, og det vil uomtvisteligt åbne den dør Venstre har ledt efter - endeligt kan man komme til at slå på de allersvageste igen.

Grunden til at man ønsker at indføre denne lovgivning tror jeg er, at man i Venstre har nogle helt urealistiske forestillinger om habitus, ressourcer og faktiske handlemuligheder for samfundets allersvageste borgere. Man forestiller sig, tror jeg, at disse borgere blot skal opdrages gennem gestaltpædagogik så lærer de det nok - men virkeligheden er langt mere kompliceret, trist og uforudsigelig end det. Særligt for de allermest udsatte borgere - hvoraf mange er førtidspensionister fordi de helt reelt ikke hverken har eller vil kunne udvikle nogen form for restarbejdsevne.

Der er nemlig i virkeligheden kun ganske få borgere der bevidst har valgt at være afhængige af det offentliges barmhjertighed og hjælp - langt de fleste borgere der er på overførselsindkomst som fx. førtidspension - ca. 99 % - ønsker helt ærligt ikke at være hvor de er i deres liv, mange af dem har kæmpet og kæmper bravt, nogle er så socialt, udviklingsmæssigt, fysisk, emotionelt, uddannelsesmæssigt og/ eller boligt ressourcesvage at deres problemkomplekser har forvitret sig til ukendelighed for såvel borgeren selv, som forvaltningens medarbejdere.

Det er ikke en ønskværdig position at være i, disse borgere har faktisk uden omsvøb et meget ofte et meget hårdt og fattigt liv i flere dimensioner - ikke en drøm nogen jeg har mødt, har stræbt efter.

Det er en meget lang og opslidende proces at blive prøvet i en sag om førtidspension, men det kræver loven. Man skal lede i enhver tænkelig afkrog af borgerens liv, familie, netværk, ressourcer og lokalmiljø efter noget der kunne tyde på en restarbejdsevne der evt kunne bruges et eller andet obskurt sted.

Det betyder i praksis at der i førtidspensionssager indhentes papirer fra nær og fjern, borgeren skal kortlægge sit liv og forsvare sin gøren og laden, til diverse undersøgelser og tests, aktiveres, arbejdsprøves, omskoles, opkvalificeres osv. De mennesker der efter turen gennem arbejdsevneskærsilden, tilkendes førtidspension er således reelt meget dårlige og har faktuelt behov for at vide sig forsørget - på sigt.

Med Venstres forslag kan førtidspensionister dog i fremtiden ud over den usikkerhed en genvurdering medfører, se frem til at skulle igennem arbejdsevneskærsilden hver 4 - 5 år - en udsigt jeg kan være alvorligt bange for at f.eks kronisk psykisk syge og andre med store psykologiske barrierer i deres problemkompleks, vil have meget svært ved at overskue. Konsekvensen frygter jeg helt reelt vil kunne blive et øget antal selvmord i denne befolkningsgruppe.

Venstre sender, med dette forslag, irreversibelt kronisk syge borgere på regelmæssigt tilbagevendende ture gennem arbejdsevneskærsilden, og dermed på tvangsarbejde i den hellige beskæftigelses navn.

Jeg fristes til i min harme at spørge : "How low can you go ?"

DA følger op på forslaget med at melde ud at de mener, at psykisk syge skal fastholdes på arbejdsmarkedet - jeg har næsten svært ved at tro, at de mener det seriøst, men det gør de desværre, det er ramme alvor !!!
Læs mere på http://politiken.dk/erhverv/article533702.ece

Følgende er eksempler på svar og undskyldninger jeg måtte høre på, efterfulgt af hvad jeg sagde til dem og hvad jeg ville have sagt, hvis det ikke var fordi jeg blev fyret for det.

- Respondent: Du skal ikke ringe til mig, jeg har hemmeligt nummer.
- Interviewr: Øh, ok, det må du undskylde så, der er nok sket en fejl. Undskyld forstyrrelsen!
- Respondent: Jeg gider fandme ikke have de her opkald, du kan godt slette mig fra listen. Farvel. [klik]
I virkeligheden mente jeg: Dit nummer er nok ikke så skidehemmeligt igen, når nu vi har fundet numrene ved en simpel søgning på Krak. Vi har hverken cracket TDC , stalket dig eller rodet dit skrald igennem for at finde dit nummer --- så interessant er du heller ikke! Desuden skulle du måske overveje at kontakte Folkeregistret og få forskningsbeskyttelse i stedet for at brokke dig til mig, som bare udfører mit job.

- Respondent: Der er desværre ingen i den alder [over 15 år] i husstanden.
- Interviewr: Du må meget undskylde, men du lyder da som om du er over 15...
- Respondent: Nå, jamen det er jeg ikke. Farvel igen.
I virkeligheden mente jeg: Du er jo tydeligvis over 15 --- nok snarere nær de 70, så kan du da for helvede ikke bare sige, at du ikke har lyst til at være med og så kan vi alle komme videre med vores liv.

- Respondent: Hvad var det du hed?
- Interviewr: Jeg hedder [navn]. Vi er i gang med en undersøgelse om-
- Respondent: Hvor sidder du henne?
- Interviewr: I [by]. Som sagt drejer undersøgelsen sig-
- Respondent: Hop på toget og kom herover og stil spørgsmålene, så vil jeg gerne svare.
- Interviewr: Det er så desværre ikke en mulighed, selvom det sikkert kunne være mægtig hyggeligt. Vi laver kun den her undersøgelse over nettet, så må jeg ikke sende dig en mail i stedet?
- Respondent: Nej. Hop på toget, så får du en øl og en buket roser, når du kommer.
- Interviewr: Hehe... Det kan jeg desværre ikke, men tak for tilbudet. Undskyld forstyrrelsen og farvel igen.
I virkeligheden mente jeg: Åh, du er simpelthen så sjov. Jeg ligger og ruller rundt på gulvet i krampelatter og er lige ved at dø af iltmangel, for du er jo den første i verden, der har fået den idé at tage pis på telefoninterviewere i stedet for bare at sige nej tak. Jeg ved ikke hvilket kick det giver dig, men havde du stået ved siden af mig under samtalen, så havde det kick nok siddet lige i tænderne på dig, smartass. Du spilder min tid.

- Interviewr: Goddag, jeg hedder [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet [analyseinstitut]. Må jeg tale med den i husstanden, som er over 15 år og sidst har haft fødselsdag?
- Respondent: Nej, det gider hun ikke.
- Interviewr: Ok, det er selvfølgelig i orden, men jeg vil nu meget gerne have lov at spørge hende selv, hvis det er i orden?
- Respondent: Nej, det har ingen interesse og I kan godt spare jer at ringe en anden gang. Vi gider ikke de her undersøgelser. Du kan godt slette vores nummer og lade være med at ringe igen.
- Interviewr: Ok, javel. Jeg kan desværre kun sørge for, at vi ikke ringer igen på den her undersøgelse. Hvis I vil være helt fri, så-
- Respondent: Nej, I skal slet ikke ringe igen, vi gider ikke sådan noget.
- Interviewr: Ja, det forstår jeg godt, men det kan jeg desværre ikke klare, så skal I-
- Respondent: Nu hører du lige efter! Vi gider ikke de her undersøgelser og I skal ikke ringe mere!
- Interviewr: Ja! Og jeg prøver på at fortælle hvorda-
- Respondent: [klik]
I virkeligheden mente jeg: Så hør dog lige efter og lad være med at afbryde mig, menneske! Jeg prøver på at fortælle dig hvordan du rent faktisk kan blive fri for nogensinde at blive ringet op af analyseinstitutter igen --- jeg gør dig rent faktisk en tjeneste! Eller måske ikke? Måske foretrækker du, at der ringer nogen engang imellem, så du kan komme af med al din indestængte vrede over dit forfejlede liv og dit elendige forhold til dine børn. Og hvorfor helvede må jeg ikke tale med din kone? (Hvis det da var hende, der var "hende".) Hun kan vel selv finde ud af at sige: "nej tak" --- eller er det fordi du ikke vil have hun taler med andre mennesker? Chauvanistiske klaphat! Er du bange for, hun på en eller anden måde kommer til at røbe, at der er skeletter i skabet derhjemme? Bare rolig, jeg ringer ikke for at dømme folk. Jeg gør det nu gerne gratis oveni --- det er sådan en slags plusservice, jeg tilbyder.

- Respondent: Jeg bruger slet ikke offentlig transport. Jeg kører bil.
- Interviewr: Ok. Vi vil nu meget gerne have dig med alligevel. Det er jo vigtigt for statistikken at alle parter er repræsenterede.
- Respondent: Ja. Det er i orden. Farvel. [klik]
I virkeligheden mente jeg: Hold nu kæft! Du ved jo godt, at det ikke er en undskyldning og at vi stadig gerne vil have dig med i statistikken. Og hvad er det, der er i orden? (Hvorfor siger alle folk: "det er i orden. Farvel!") Hørte du mig sige: "undskyld"? For så er det da en fejl. Jeg vil sgu ikke undskylde for noget som helst.

- Respondent: Nej, jeg skal ikke være med i nogen analyse og du skal ikke ringe midt i maden.
- Interviewr: Nå for søren. Det må du da undskylde. Kan jeg ringe igen på et tidspunkt, hvor du har bedre tid?
- Respondent: Nej, jeg tror du skal finde en anden. Farvel!
I virkeligheden mente jeg: Jeg nåede ikke engang at fortælle dig hvad undersøgelsen går ud på? Og hvordan forventer du, at jeg skal kunne regne ud, at jeg ringer midt i maden? Jeg har ikke en jordisk chance for at gætte, at du spiser kl. 20:30! Og "tror" du, at jeg skal finde en anden? Jeg "tror", at du ikke kan finde ud af bare at sige: "nej tak, jeg vil ikke deltage" og stå ved dine ord. Ynkeligt!

- Respondent: Hej, det er [navn]. (Tydeligvis en lille knægt.)
- Interviewr: Hejsa, jeg hedder [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet [analyseinstitut]. Må jeg tale med din far eller mor?
- Respondent: Ja. (I baggrunden: "Fa-ar, det er noget analyse-noget. Han vil gerne snakke med dig.")
- Faderen (i baggrunden): "Nå! Sig til ham, at de kan rende mig.
- Respondent: Han siger, at I kan rende ham.
- Interviewr: Øh, nå... Ok. Jamen, undskyld forstyrrelsen. Farvel igen.
I virkeligheden mente jeg: Få lige din far i røret, og så skal jeg fortælle ham en ting eller to. Man lærer krafteddeme ikke sin søn sådan en tone overfor fremmede folk, som ellers taler pænt og høfligt til en. Hvis de talte sådan til ham et sted, hvor han kom for f.eks. at aflevere en ansøgning, så ville han nok tage sin ansøgning med sig tilbage igen og næppe tale pænt om stedet til andre. Hils din far og sig, at han er til grin og at jeg håber han falder i en vulkan.

Og jeg kunne blive ved... Alt dette er bare nogle af de mest grelle eksempler fra de ca. 5 timer jeg sad på undersøgelsen. Alternativet til at poste det her, var at købe en bombe i Nordkorea og dumpe den midt i Slagelse og fuldstændig fjerne egnen fra landkortet... Computerspil gør ikke folk voldelige --- tumper fra Slagelse gør.

Læs resultatet her. (ubehandlet data)

Til mig selv om 24 timer

Du kan muligvis ikke huske dette, men for 24 timer siden sad du og skrev dette. Du studerer oplevelsesøkonomi i nogle bygninger på Trøjborg. Hver dag skal du kører op af nogle stejle bakker for at nå studiestedet. Du arbejder i en gruppe, hvor i er fire personer i alt. Bygningerne er noget underlige. Du har aldrig været ovenpå. Der er et tekøkken, hvor vi laver kaffe. Din gruppe holder til i det afskærmede rum med computerene. I har hængt postkort på væggene samt et skilt hvorpå der står Bizzbuzzdesign. Den grønnelasitk kop er din. For at komme ind af hovedindgangen kan man trykke på en knap så døren åbner automatisk. Om aftenen skal du bruge din nøgle for at komme ind. Den er i nøglebundet og der står 15 på den.  

Postkort til fremtiden

Vi har til huse i en del af universitetet som man engang havde tænkt sig at nedlægge. Dermed er der nu byggerod mange steder. Vi arbejder på vores Laptops, men de behøver strøm, så man må altid sørge for at være i nærheden af en stikkontakt. Lyset er ikke så godt. Vores grupperum ligger midt inde i bygningen og der kommer kun lidt dagslys ind igennem loftsvinduerne. Forelæsningslokalet har en masse rækker sæder med lange brede plankeborde. Der er ikke så meget plads. Tilgengæld har alle grupper deres egen gruppeplads med opslagstavler. Folkene her er meget kreative og der er masser af plakater, plancher og andre eksempler på deres arbejde.

Referat 1. april 2008

Mads havde sten med og Marie maling så som det ses på billedet ovenfor er vi begyndt at forberede virksomhedsundersøgelsen.

 Opfølgning på postkortopgaven

Vi har prøvet postkort opgaven af på os selv. Maria og Mads har svaret på opgaven og ligger den ud på bloggen. Marie laver hendes senere og Anna er på nuværende tidspunkt i Polen.

Ved at lave opgaverne selv opdagede vi vigtigheden af at specificere opgaverne.

For at gøre cultural probes (inklusiv postkort) undersøgelsen til en god oplevelse à opgaverne skal i kuverter med en lille hyggeligt hilsen. De skal skrives med håndskrift for at personliggøre. For at holde opgaverne adskilte skal vi putte dem i kuverter og skrive dato for åbningen af dem.

For at kunne lave ”Sten på steder” opgaven skal vi have et kort over virksomheden. Det ville også være til gavn for os når vi senere skal udføre bønnekast metoden til en eventuel workshop.

Mads vil spørge sin far hvorledes man får fat i et sådant kort.

Marie vil søge ned i søstrene grene for at finde en kasse der kan passe. Således at Kittet kommer til at tage sig godt ud. Samt købe postkort papir.

Maria skal indskrive hendes postkort på bloggen.

 Mads

Ligger noget ud på bloggen vedr. Cultural Probes – kittet. Hvad er vores tanker vedr. det at placere noget i en virksomhed. Hvad forventer vi at få ud af de enkelte ting.  

 Plan

Vi skal have afprøvet sten opgave med os selv eller nogen vi kender før vi gør det i en virksomhed.

Vi laver kittet færdig fredag og satser på at kunne placere det i en virksomhed på tirsdag.

I næste uge forsøger vi igen at lave en mapping over vores process. Langsomt overveje hvorledes en workshop ser ud.

Vi skal evt. prøve rollespil i næste uge. Maria kontakter rollespils Simon.   

 Idekatalog

Vi snakkede kort om at vi må gerne komme med løse ideer. Vi skal ikke kunne argumentere for hvorledes en mulig teknologi fungerer.

Det kan være at en del af kataloget kommer til at indeholde en kørerplan for hvorledes man kan involvere virksomhedn (den postentielle kunde) allerede som led i researchen. Det vil derfor være interessant for os at vide hvordan en dramatiker arbejder med denne slags.

Maria kontakter dramatiker Bjørn for at forhøre os lidt om hvordan han har grebet det an at skrive de to stykker han har skrevet indtil videre.

  Dagsorden Fredag

Trøjborg kl. 10.00 – 13.00

- Færdiggørelse af kit

- Behandling af billeder.

 Billeder hver halve time opgaven

Plan over hvorledes vi behandler billedmateriale.

Vi printer dem ud

Gennemgår hver persons rute

Optegnelser…

Dialog

Behandling og analyse af øvelsen kommer snarest!

 - Postkort til sig selv. Om 24 timer får du hukommelsestab. Brev og papir til at sende og skrive.
Hvad vil du huske (relateret til arbejdspladsen)/ minde dig selv om? 

Vi prøver begge opgaver prøvet af på os selv hen over weekenden

Magiske sten:
Undersøgelse af menneskers velvilje til at interagere med noget nyt/fremmet. Element af intention. Er der et potentiale i virksomheden til om medarbejderne er aktive osv.
Hver person har fem farvede sten med tegn på. Disse lægges, hvor personen kommer mest. Fortælles ikke til nogen  undren. Det indtegnes på et kort, hvor de har lagt deres sten.
Vi slipper opgaven, og ser 14 dage efter, hvad der er sket med stenene. På den måde ser vi, hvordan designet bliver optaget (eller om det overhovedet bliver optaget) af virksomheden. 
Opfølgning.

Blanding af cultural probes, provotyping og etnografisk feltstudie

Flaskepost:
Her på Trøjborg. Vi vil undersøge stedet. Der er så mange områder her, vi ikke ved hvad der foregår i, og hvad det er for nogle mennesker der færdes her. Er der nogen der kender nogle særlige historier fra stedet. Hvad er det for et underligt rør der er i køkkenet, er der nogen der ved hvad det bruges til?  Hvem bor i elevatoren? Starte små historier  Indbyde til at fortælle videre på historierne.
Mangfoldighed: her er rigtig mange forskellige mennesker med forskellige arbejdsfunktioner, altså et sted der rummer mange fag. Fx håndværkere, rengøring, universitetet (herunder undervisere og studerende) osv. osv….
”Hej fremmede! Hvad er i for nogle fisk”  spille på metaforen ex. Stedet er et ocean.

Der er et eller andet mystisk og spændende ved en flaskepost. Det er ikke kun en meget gammel kommunikationsform, men også en som åbner op for en anderledes, lang distance og tidsmæssig kontakt – hvor der er mulighed for at skabe forventning, spænding og individuel deltagelse fra de involverede.
Derudover er der også noget som tyder på, at denne mere uforudsigelige og afventende kontakt muligvis er på vej tilbage i disse online-tider. Vi ved blandt andet, at nogle eksperimentere med en e-mail som har en indbygget tidsfaktor.
En fra gruppen har desuden tidligere været med til at bruge flaksepost som et redskab i en workshop. På det tidspunkt blev det lavet mere som en ”ice-breaker” eller et forsøg end et egentlig designgame. Dog viste det sig at give utrolig meget brugbar designmateriale til det videre arbejde.
Vi håber at kunne opnå en indsigt i folks tanker omkring kontakt med andre mennesker – muligvis folk som man ikke umiddelbart omgås. Hvordan gør man sig bedst forståelig som afsender – og hvordan bliver det modtaget. Hvilke tanker gør man sig om ”den anden”.
Desuden tænker vi også, at denne flaskepost måske vil blive et nyt samtaleemne på arbejdspladsen; hvad er der i, hvem har lavet den, hvem har åbnet den osv.? Måske vi får mulighed for, at høre om denne reaktion og måske omkring hvordan flakseposten blev en ny gensand for social interaktion på arbejdspladsen.    

Et blankt postkort hvorpå man skal tegne selve billedet på den ene side og på den anden side skal man skrive om det sted man er.

 Forslag 2

Minder om den første, men i stedet for postkort er der et tomt brevpapir samt en kuvert. Man kan således medsende et eller andet fra virksomheden som er stemnings skabende for modtageren.

Hvad vil man sende hvis man skal indfange noget fra ens virksomhed, noget fra ens hverdag.?

 Forslag 3

Man skal forestille sig at modtageren er en bestemt person. Et barn for eksempel, eller en alf fra et helt andet sted. Hvad vil man berette og hvordan? Især hvis man ved at modtageren er totalt uvidende. Hvad er interessant at skrive, ligesom når vi skriver postkort.

 Forslag 4

Man kan ifølge brevet opstille forskellige scenarier som personen skal sætte sig ind i før vedkomne skriver postkortene. Eks.

Du er en fange i virksomheden…

Du er strandet på en øde ø…

Du er på ferie hvad er værd at skrive hjem om...

På den måde blander man hverdag med fiktion og får samtidig noget anderledes at vide om stedet…

VI kunne 3 forskellige postkort hvor vi i forvejen indikere hvad de høre til…

 Forslag 5

Det kunne også være at vi beder dem skrive om det mest interessante sted i virksomheden. Og beskrive det på postkortet ligesom var det et fremmed ferieland. Stedet kan være alt fra kantinen, til der hvor man har sit eget garderobeskab…

Brett var i øvrigt inde i dag for at pointere overfor os at cultural probes skal hovedsageligt ses som inspirationsmateriale, men det meste af det vi laver fra nu af er vel inspirationsmateriale indsamling. Senere kan vi så muligvis lave en workshop…

Man modtager et postkort sammen med et brev hvor der står forklaring på. På postkortet skal der stå en adresse brevet skal sendes til. (en af os?)

Marie laver udkast til flaskepost ideen – hvordan skal den udføres? Hvordan behandler vi det materiale vi får ud af det?
 
Anna laver udkast til tryllesten ideen. Hvordan skal den udføres? Hvordan får vi materiale ud af det? Og hvordan behandler vi materialet?
 
Maria laver udkast til postkort ideen. Hvad skal der stå på kortet, hvordan skal det introduceres, hvilken kontekst, hvilken metafor?

Referat fra Anna

Cultural probes/workshops:
Vi introducerer cultural probes kit for at vække interesse og ikke bare fremstå som ”useriøse” studerende. Derfor er det vigtigt at vi kommer ud til virksomheden.
Afleveres mandag – afhentes fredag. Tager i alt fire dage. Højest tre opgaver, evetuelt sammenhængende.
Opgaver
1) interagerende med andre kollegaer,
2) interaktion med sted (rute, tryllesten)
3) fiktion (tryllestav, tryllesten, postkort, samtale, flaskepost m sms til os eller anden medarbejde)/ virksomhed i forhold til udenfor.
- Tropeøen,
- Skattekort - diktafoner
- Toiletdør
- Flaskepost : ex. mand får kit med opgave om at skrive en flaskepost. Placerer den et sted. Et markat med tekst ”hver venlig at kontakte….med link til vore hjemmeside”. hente flasken efter to dage og aflevere den til os. Irrelevant hvad folk skriver på sedlerne men hvor de lægger flasken (fx i køkkenet fordi der er kaffemaskine, toilettet), hvad betyder det, interaktionen osv.
- Brev (krimi)
- Collage af hver 30 min eller alle steder man sidder
- Kort over rute man har sammen
- Tryllesten med tegn påplaceres rundt i virksomheden, se hvad der sker med stenene. Ligger op til en gåde

Inddrage designfolk/venner senere i processen til brainstorm over ideer.

Det bliver Mads der modtager materiale og samler det.

Orv, eller hvad med "vi skal måle kommunikation for at vise at den er vigtig for virksomheden" - flot. Det kan vel ikke være det eneste formål, ellers er det godt nok tyndt, synes jeg. Men der ligger måske en forklaring bag. Jeg skal undlade at henføre citatet til en person, men spørge vedkommende når jeg ser høn.

Meget interssant. Ikke mindst set i lyset af at den danske undersøgelse fra Cision der viste at de danske journalister endnu ikke helt har taget blogs til sig som kildemateriale.

Den første undersøgelse jeg stødte på er fra England. Undersøgelsen er lavet i september og oktober i år og er foretage blandt engelske journalister. Undersøgelser viser, ikke overraskende, at næsten alle medier er repræsenteret på nettet (97.8 procent).

Sociale medier bliver brugt
Mere interessant er det, at undersøgelsen viser, at et flertal af journalisterne møder en forventning om at skulle producere langt mere redaktionelt indhold end før de gik på nettet. Hele 62.8 procent skal altså arbejde hurtigere/mere end før de fik et online medie. Og så vil 22.2 procent af journalisterne bruge materiale fra sociale medier i deres nyhedsdækning. Det er dog stadig pressemeddelelser der er topscoren - 97.8 procent af journalisterne vil bruge dette medie, hvis det altså er sendt via mail og ellers er relevant.

Blogs som kilde
Den anden undersøgelse kommer fra det amerikanske firmae Arketi Group. En undersøgelse jeg fandt hos Trine-Maria på Hovedet På Bloggen.

Undersøgelsen viser, at flere og flere journalister benytter blogs som kilde i deres arbejde. Hele 54 procent benytter blogs, når de jagter nyheder. Mens 51 procent bruger RSS feeds.
Mere end 60 procent af de adspurgte journalister bruger mere end 20 timer på nettet om ugen og det er primært nyheder (98 procent) og mails (97 procent) de benytter. Men det er interessant at 72 procent af journalisterne læser blogs og 52 procent benytter Wiki's.

Direkte adspurgt siger 25 procent af journalisterne at blogs gør deres job lettere. Og hele 84 procent har benytte blogs som enten primær eller sekundær kilde.

Det mest interessant i mine øjne er dog at hele 20 procent - altså hver femte journalist - har skrevet nyheder der kun er startet på en blog. Yderligere 18 procent har gjort det samme, men har valgt at kalde det et "rygte". 18 procent vil bruge blogs som nyhedskilde, hvis det kan bekræftes via en uafhængig kilde. Og kun 2 procent vil aldrig bruge blogs som nyhedskilde.

Blogs SKAL tages seriøst
Det er overordnet meget interessant informationer. Og det viser, at blogs i den grad skal tages seriøst. Det kunne de danske medier godt skrive sig bag øret - for udviklingen er godt på vej til Danmark.

Og det er ikke kun medierne der bør kigge lidt mere på disse undersøgelser - det samme bør PR bureauerne. For det betyder, at blogs og de andre sociale medier bør være en del af de næste kommunikationsstrategier, der lægges for kunderne. Men der er stadig et stykke arbejde i at overbevise kunderne (virksomhederne) om at sociale medier er et vigtigt kommunikationsværktøj. Men det er nødvendigt.