Sammenlignet med andre kulturer er de britiske børn langt mindre integreret i "voksenverdenen", også tilbringer de langt mere tid sammen med jævnaldrende. Desuden hindrer kløften mellem klasserne den sociale mobilitet, samtidig med at uddannelsessystemet udelader mindre dygtige elever. Rettere sagt er en britisk elev, med den forkerte baggrund dømt til at blive »left in the cold«.

Til den britiske ungdomskultur kan det tilføjes, at de står for den hyppigst forkomne ungdomskriminalitet, hvor op mod halvdelen af unge under 15 år, har været indblandet i kriminalitet. De er mere tilbøjelige til at prøve stoffer og begynder ofte at ryge unge. De britiske piger er de mest sexuelt aktive i Europa - hvilket resulterer i en høj procentdel af de unge som bliver gravide og får sexuelt overførte sygdomme. Hvorfor mon den Unicef undersøgelse som blev foretaget i 2007, med fokus på unges velbefindende i 21 industrialiserede lande, placerede England på en solid sidsteplads?

Men det er ikke blot et svigt fra forældrene. Englændere har aldrig været særlig komfortable med den idé der omhandler "barndom". Mange englændere ser ofte de unge som et problem. Tidligere blev de rige børn anbragt i børnehaver og kostskoler, mens de fattige blev sendt i markerne for at tjene. Den britiske ungdom er stadig forventet til at kunne fungere som voksne i en meget tidlig alder. Dog føler mange unge, som bevæger sig ind i de voksnes rækker sig afvist.

I december 2007 blev en ny plan offentlig gjort, som sulle sætte fokus på det stadig markante problem. Planens primære opgave var baseret på princippet om, at det altid er bedre at forebygge et nederlag end at tackle en krise senere. Selvom England muligvis vil skabe gunstige forhold for ungdommen, må de stadig indse konsekvenserne af den drejning udviklingen har taget. En start kunne måske være at lytte til ungdommen?

»Hvad er ungdom? En drøm«

-Søren Kierkegaard