Hjemmesiden tiflo.dk er 100% baseret på noget jeg vil betegne som snyd/bondefangeri(som det så fint hedder..). Ideen med at skabe kontaktet imellem arbejdsgiver og medarbejder er fin nok, der er set mange gange før, og der findes jo adskillige hjemmesider som har samme eksistensgrundlag.
Forskellen er bare at her skal du igennem en så kaldt ”test”, for at få lov til at blive booker(ansat).

TAG TESTEN.
Bevis at du har styr på Facebook, og TIFLO Rekruttering vil skaffe dig arbejde.

Testen skal ifølge tiflo.dk ”sikre du har kompetencerne i orden, vil du blive sat i kontakt med nogen som har brug for din hjælp, og du kan rigtig ofte blive stillet en god hyre i vente.” Se det er jo også fint nok at sikre sig at der kun kommer seriøse ansøgninger, og at det kun er de kompetente der kan få et job. Men her stopper det fornuftige så også! Den næste sætning er:

Hav betalingskort klar.
Testen tager ca. 20 minutter, men du bestemmer selv hvor meget tid du vil benytte.

Jamen det er da fint! Men hva er det så lige man betaler for, INTET, hvis du spørger mig.Nu har jeg ikke selv gennemført den såkaldte ”test”, og jeg har ingen ambitioner om det, men jeg kan bestemt ikke forestille mig at testen er svær. Jamen, hvorfor er det nu lige jeg er så skeptisk? Jo, hvis nu vil antager der er 100 der taget den test, med udsigt til ” en god hyre”, så har ejeren af hjemmesiden, Thomas Bigum Christensen, haft en omsætning på 9000 kr. Det vil tro – uden jeg kan dokumentere det, at max 10 af dem der reelt får muligheden for at blive ”booker”. Jeg er ret sikker på at Thomas også tjener en del penge på at skabe kontakt imellem ”needers” og ”bokkere”, hvilket normalt også er den vej andre rekruterings virksomheder tjener penge.

Jeg forstå ikke at han ikke har en dårlig smag i munden, over at kræve betaling for ingen ting.  Hvor er forretningsmoralen? Jeg synes ikke det er okay! Synes du det er fair? Eller er folk selv uden om at de betaler 90 kr for ingen ting?

Skulle du få lyst til at læse mere om tiflo, eller tage testen, og blive ”Facebook booker”, kan det gøres her.

Ikke desto mindre er historien interessant fordi den er et klasseeksempel på hvordan en amerikansk virksomhed tilsyndelandende slipper afsted med piratmarkedsføring, ved at bide sig på en kendt sag, og vinde positivt på det.
Alle der har haft en times markedsføring kender Ryanairs "any Publicity is Good Publicity" strategi, men forskellen på den og så Dr. Pepper er netop at man her træder folk over tæerne der kan tåle mosten. Axl Rose har taget sine ture i pressen, kender rumlen omkring sit album/band, og vælger den kloge strategi, nemlig at melde ud at det er da en super fed idé.

Man kan med andre ord sagtens slippe afsted med at piggybacke på kendte personer og deres eskapader (eller i dette tilfælde mangel på samme), hvis man blot vælger det rigtige mobbeoffer. ;-)
Kunne man f.eks. forestille sig at 3F giver 1 måneds gratis medlemsskab til alle hvis SF bliver større end S ved næste valg?

En surfetur på deres website efterlader unægtelig det indtryk at der er mangler fokus på forbindelsen til offentligheden. Især den yngre del af offentligheden. Der er ikke noget at sige til det. Spørgsmålet er om der er noget at gøre ved det.

I det sidste stykke tid har jeg intensivt arbejdet med at kortlægge hvilke parametre museerne i Danmark opererer under, og hvilke muligheder de har for at komme i bedre kontakt med deres fremtidige kundegrundlag.
Det har ført til at jeg nu lancerer en inspirationsdag som er rettet mod museer. Et halvdagsforløb hvor museerne får en grundig indføring i de nye mediers muligheder holdt op mod deres samling, formidling og øvrige muligheder.

Første museum der har bidt på er Grindsted Vorbasse museum. Så snart jeg har været en tur hos dem, vil jeg blogge lidt om hvordan det er gået og så håber jeg på at de også vil fortælle lidt om hvad de syntes.

Download PDF præsentation af inspirationsdagen her

Jeg kom over et litt morsomt eksempel på dette fra Carmex lip balm, og i viral ånd viderefører jeg det til dere.

Se meg danse og kysse. Og lag deres egen:  Love and kisses fra Ole Emil